T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: Jarl efter 22. Marts 2008 kl: 23:21:36
-
Allerførst, så er det sørma da herligt, hvis problemet kan reduceres til noget strømhalløj.
Ja, det er noget tricky noget.
Føleren i toppen er blå og skal reagere ved 0,25 bar. Føleren på oliefilterflangen er grå og skal reagere ved 0,9 bar. Den ene er slutter den elektriske kreds , og den anden åbner den. Bilen er udstyret med dynamisk olietrykskontrol, hvilket vil sige, at den har ét sæt parametre under 2000 omdr og et andet ved over 2000 omdr. Omdrejningssignalet får den fra generatoren, og dermed er systemet afhængigt af at W-funktionen på generatoren er i orden.
Hvis olietrykket falder til under indikatorenes værdien ved et omdrejningstal på under 2000 omdr., så blinker den på lampen. Hvis trykket falder over 2000 omdr., så vræler den akustiske alarm.
På stående fod kan jeg ikke huske, hvilken af de to kontakter, der slutter og hvilken, der åbner, men det kan du jo måle.
Du siger, at alarmen gik med et tryk på 1,7 bar. Var det mens alle følere var på plads og tilsluttede, eller havde du taget en ud for at få plads til manometeret? I sidstnævnte tilfælde kan det jo skyldes, at der så mangles et signal, og at generatoren siger, at motoren er over 2000 omdr.
Erfaringsmæssigt kører AAZ'ere med et temmelig lavt tryk, og de er highly sensitive overfor pessimistiske følere. Jeg har selv - i mine hedengangne AAZ-dage - haft et cirkus med de følere, og jegf prøvede flere sæt, før jeg fandt nogle, der var tilstrækkeligt lidt hysteriske. Vær opmærksom på, at trods ens farve, så kan der være små forskelle i tærskelværdien. Nogle blå har f.eks. en værdi, der hedder 0,15 - 0,25 mens andre - også blå - har en på 0,25 - 0,35. Ligeledes er der marginale forskelle på de grå.
-
De to følere virker som følger:
Den blå føler i topstykket er n/c og åbner (laver forbindelse til stel) over 0,3 bar - denne føler er aktiv under 2000 omdr
Den grå føler i konsollen er n/o og lukker (fjerner forbindelse til stel) over 0,9 bar - denne føler er aktiv over 2000 omdr
eksempler:
motoren er slukket eller under 2000 omdr
lavt olietryk under 0,3 bar - stel forbindelse - dioden blinker / summeren slukket
olietryk ok over 0,3 bar - ingen stel forbindelse - dioden slukket / summeren slukket
motoren snurrer over 2000 omdr
lavt olietryk under 0,9 bar - ingen stelforbindelse - dioden blinker / summeren buzzer
olietryk ok over 0,9 bar - stel forbindelse - dioden slukket / summeren slukket
håber det kan hjælpe dig
lidt link:
http://www.benplace.com/oil_pressure_sender.htm
http://volkscafe.com/vanagonparts.jsp?pa=ip&ip=1401786957
-
Hele det olietryks sjov sidder, svjh, indbygget i speedometret...
-
Inde i speedometret, altså inde i den firkantede modul ting der udgør selve speedometret...
Mellem plast printet og nålen :D
-
De to følere virker som følger:
Den blå føler i topstykket er n/c og åbner (laver forbindelse til stel) over 0,3 bar - denne føler er aktiv under 2000 omdr
Den grå føler i konsollen er n/o og lukker (fjerner forbindelse til stel) over 0,9 bar - denne føler er aktiv over 2000 omdr
Der var lige noget i mit Rainmanhoved, der vred sig, da jeg så det på skrift, så jeg tog lige en test:
(http://aycu24.webshots.com/image/48183/2003103380667654295_rs.jpg)
(http://aycu05.webshots.com/image/48524/2003137223061460922_rs.jpg)
Som det ses, er den grå en "lukker" - altså har den ingen forbindelse, når den er i hvile, men skaber kontakt til stel, når den får tryk.
Den blå virker omvendt - den er en "åbner" - i hvile er det kontakt til stel, men den bryder forbindelsen, når der kommer tryk.
Bemærk i øvrigt den æstetiske baggrund... :wink:
-
Er det skæreskiven du mener ???? :D :D :D
Dem bruger jeg også, hvis alt andet glipper.
-
Der er ikke tvivl om at når jeg får monteret oliekøler ryger der tryk og temp måler på.
Peder
Og hvordan gør man så lige det? Hva' koster det? Er det svært?
:?: :D
-
Ja er det ikke betryggende. Ham har jeg købt en motor af. :D :D :D
-
Jeg har engang tætnet en bruserslange med Gaffa - så hvad er problemet! Hvad kan man overhovedet have imod Gaffa? Og må jeg minde om, at Casper engang fik sin bil til at køre ved hjælp af et par iturevne cowboybukser!
:lol:
[size=9]Yes! - endnu en tråd afsporet! :twisted: [/size]
-
Prøv lige at slut tænding til: Den blå/sorte 0,5 ledning trækkes af olietrykskontakten på 0,3 bar og lægges til vognens stel. Hvis lysdioden herefter blinker er olietrykskontakten defekt.
-
Der er ikke tvivl om at når jeg får monteret oliekøler ryger der tryk og temp måler på.
Peder
Og hvordan gør man så lige det? Hva' koster det? Er det svært?
:?: :D
Borer et hul i oliekøler adapteren, skærer et M10x1 gevind, køber en olie temp. føler og skruer i...
Køber et M10x1 T-stykke til olietryk, skruer olietryk giveren på oliefilter flangen af, på med T-stykket, olietryk giver i enden af T-stykket og en VDO (eller lignende) olietryks føler i det sidste hul i T-stykket...
Resten er ledningsføring :)
-
Nej, så er det intet problem :)
-
Ja så må jeg jo nok på banen........ :-)
Instrumenterne sidder stadig der, men det er mere fordi jeg mangler at finde et sted hvor jeg kan låne en TIG svejser, så jeg kan lave et instrument bord til dem. Jeg har et par andre på lager så jeg ender på en 5-6 instrumenter totalt.
Men ud over instrument monteringen, så kan jeg da nævne at jeg lige har lave service på vognen i forgårs samtidig med skift af undervognen. Maskinen har nu gået 6500km siden renovering, og lever et olietryk på 8 bar ved koldstart. Ved varm olie (80C oliekøler koblet ind) leveres der et tryk på 6 bar ved over 1500-2000 omdr. og den kommer ikke under 2 bar selv ved tomgang.
Mine VDO instrumenter er verificeret med et manuel manometer i samme position, men det skal da nævnes at jeg måler tryk og temperatur i filterkonsollen.
Det er jo så smart på en aaz motor at der er tre udboringer i toppen af konsollen, en til turborøret, et til olietrykskontakten også er det sidste proppen af.
Så det er bare at tage proppen ud og skrue tryk og temperatur i det hul med et t-stykke. Gevindet er 10x1, men vær opmærksom på at nogle sensorer er med 10x1 i den ene ende og så er de svagt koniske så de selv tætner. De skal derfor ikke skrues i bund, men blot skrues i til de er tætte.
-
Det stod på lækkert tysk i min lille VDO manual der kom med. Frit oversat stod der:
Trykføler nr. xxx med selvtætnende konisk gevind.
-
""dårlig jordforbindelse""
Skriver de virkelig Jordforbindelse. ????
Kurt
-
:lol:
-
NU har jeg læst og læst - og har tænkt mig frem til dette, som vel vil virke i praksis?
Mulige fejlkilder:
1. Olietryk i motor
2. Olietryksmålere
3. Ledningsnet
4. Elektrinik i speedometer
5. Signal fra generator (W-klemmen)
6. Spænding fra generator
Kontakten i topstykket bør have kontakt til stel, når motor er slukket eller olietryk er under 0,3 bar, og bryde forbindelsen når der kommer tryk på.
Det kan vi prøve at måle.
Dvs. at hvis vi tager kabelskoen af og lægger til stel, skal olielampen blinke, hvis vi tager kabelskoen af og holder den frit i luften, skal olielampen slukke.
Når der kommer tryk på olien, skal kontakten bryde kontakten til stel - det kan vi måle med motoren i tomgang.
Den anden kontakt, den på flangen, er åben når trykket er under 1 bar, og lukker (skaber forbindelse til stel) når trykket er over 1 bar.
Den styrer summeren, og hænger sammen med omdrejningerne.
Dvs hvis vi gasser motor moderat op, uden at kabelskoen er på den grå kontakt, skal summeren gå igang (tjekke at den virker) over 2000 omdrejninger.
Og igen, vi kan måle på kontakterne.
SÅ ovenstående måleri, sammenholdt med manuel måling med et manometer i hullerne - skulle gerne give klar ide om olietryk og sensorer er OK?
Og hvis olietryk og kontakter er OK, så er det vel bare at være glad, og på et eller andet tidspunkt montere en olietryk-sender og et olietryk-ur oppe foran?
Gode hilsner
Jens Jakob