T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => WBX/LBX Fora => Emne startet af: FRTZ efter 23. Juli 2008 kl: 11:45:23

Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: FRTZ efter 23. Juli 2008 kl: 11:45:23
Ambulancen ville ikke starte efter en tur rundt i noget grus og bump ved tuborg havn i går aftes. Den stod stille i tyve min., og også ville den ikke i gang igen. Den turner en smule men mangler, lige det sidste... så jeg har brug for noget hjælp til at fejlsøge mellem batteri og motor,
starter , generator etc.

Bilen holder nu ude foran GDS, og jeg tænkte om nogen herfra som alligevel skulle derud en af de nærmeste dage som kunne hjælpe mig på vej.

Starteren er skiftet sidste år, så jeg tror det er en løs forbindelse et sted, efter en en rystetur i gruset.
hmmm...
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 23. Juli 2008 kl: 12:35:05
Af med starteren og rense anlægsfladerne...

Der er sikkert ikke alt for god stelforbindelse, det er set før...

Har du et startkabel, så fang en god stelforbindelse med den ene ende af kablet og sæt den anden ende om på starterens anlægsflade og så få en til at dreje nøglen...

Hvis det er så manglende stel, så skulle den gerne springe igang med det samme da du så har tilført den manglende stel :)
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 23. Juli 2008 kl: 12:37:25
Glemte lige at det var en WBX'er :D
Min erfaring er fra diesel motorene, så om samme problem gælder for en WBX skal jeg lade være usagt men det er ikke usansynligt at det kan være fejlen...

Hvis starteren tørner med samme kraft/fart som tidligere så tjek dit fordelerdæksel/rotor, kan være der er kommet lidt fugt ind i det, evt. tjek dine tændrørskabler også...
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: Flyng efter 24. Juli 2008 kl: 00:37:47
Hej

På min wbx (ikke syncro) sidder der et stelkabel for enden af gearkassen (ophænget) til karosseriet. Hvis det er lavet på samme måde på en syncro, ville jeg mene, at sidder det lidt udsat ved kørsel i grusbunker og kunne godt blive revet løs.

Prøv at sætte et startkabel (for at give ny stelforbindelse, skal ikke forbindes til anden bil) mellem passende sted på motorblokken og et sted på karosseriet (et sted uden maling, f.eks låsebeslaget til bagklappen). Hvis den kan starte med det, er ovenstående en god mulighed.

Der er strøm på batteriet ikke? Er det samme symptom med startkabler fra anden bil?

Kan evt. kikke forbi GDS torsdag aften medbringende strømtang og multimeter.

Ring 40564398, hvis det er.
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: verner efter 24. Juli 2008 kl: 20:44:34
Citat fra: "Flyng"
Hej

På min wbx (ikke syncro) sidder der et stelkabel for enden af gearkassen (ophænget) til karosseriet. Hvis det er lavet på samme måde på en syncro, ville jeg mene, at sidder det lidt udsat ved kørsel i grusbunker og kunne godt blive revet løs.

Prøv at sætte et startkabel (for at give ny stelforbindelse, skal ikke forbindes til anden bil) mellem passende sted på motorblokken og et sted på karosseriet (et sted uden maling, f.eks låsebeslaget til bagklappen). Hvis den kan starte med det, er ovenstående en god mulighed.

Der er strøm på batteriet ikke? Er det samme symptom med startkabler fra anden bil?

Kan evt. kikke forbi GDS torsdag aften medbringende strømtang og multimeter.

Ring 40564398, hvis det er.


ja det er en god ide, men hvorfor sætte den anden del af startkablet på bagklappens låsebeslag :?
det skal da på batteriets minuspol, da du kun der kan være sikker på at få en optimal stelforbindelse :wink:
hvis det så hjælper kan man tage en stelforbindelse ad gangen og rense mm.
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: FRTZ efter 19. August 2008 kl: 20:07:12
Nyt kapitel... jeg fik efter assistance på gds konstateret at det var starteren den var gal med. Bilen kunne skubbes igang, og jeg kørte ud på det værksted som havde sat ny starter i for mindre end et år siden, og fik den skiftet inden for garantien...  :)

...Men :cry:  nu er den gal igen  :evil: !! Efter at have kørt nogle ture og så stopper kort, så vil den ikke starte, men kan skubbes igang igen. Temmelig belastende.

Jeg har lagt mærke til at køler vædsken har været helt lav 2 gange hvor den ikke ville starte... Findes der mon en sammenhæng???
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 19. August 2008 kl: 20:35:58
Og du er sikker på at det er en defekt starter og ikke bare en dårlig stelforbindelse??

Har du forsøgt at lave en ekstra stel med et startkabel direkte fra - på batteriet og om på starteren?
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: FRTZ efter 19. August 2008 kl: 20:47:54
Jeg er ikke sikker på noget når det kommer til bil mekanik. :shock:

Skal jeg så bruge 2 meget lange start kabler som skal gå fra + og - og til starteren- men hvor på starteren skal jeg så sætte kablerne?
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 19. August 2008 kl: 20:56:48
Kun et enkelt...Starteren har allerede direkte plus fra batteriet, men den trækker stel gennem motorblokken, og hvis anlægsfladen mellem motorblok/koblinksklokke og starter er irret eller snavset kan den ikke trække fuld stel...

Snup konen/kæresten/ven/bekendt med ned til bilen, placer personen på førersædet.
Du snupper så selv et startkabel, sætter den ene klemme på - på batteriet, sætter den anden klemme fast på en af de 2 bolte som starteren er boltet fast med mod koblingsklokken, holder en hånd på klemmen så den ikke ryger af, og så får du din hjælper til at starte bilen...

Springer den i gang med det samme har du fundet din fejl :)
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: FRTZ efter 19. August 2008 kl: 21:07:55
tak, altså så trækker jeg den fra - minus? det går vel at forlænge to kabler og sætte dem sammen så det bliver langt nok?
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: jensjakob efter 19. August 2008 kl: 21:14:58
DU behøver ikke trække fra minus på batteri, prøv bare at lav forbindelse fra starterens bolte til et sted på skroget hvor der er god forbindelse (evt lige fil lidt så der er blankt metal).
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 19. August 2008 kl: 21:15:21
Langt nok?? Tjaeh, hvis dine startkabler er under 50 cm skal du da nok forlænge dem, mon ikke du kan nøjes med et enkelt :D Der er jo ikke ret langt fra batteriet til starteren...

Men jow, hvis du mener du skal have mere kabel, så sætter du da bare 2 kabler sammen :)
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: jensjakob efter 19. August 2008 kl: 21:16:32
Jo, for på en benziner sidder batteriet under passagersædet, og ikke i motorrummet som på en diesel :-)
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 19. August 2008 kl: 21:21:31
Arh, doh!! :D Havde lige smidt ud at det var en af de her plæneklippermotorer der var tale om...

Men ja ja, sæt du bare 2 kabler i forlængelse, det skulle ikke have noget at sige, det vigtige er en god forbindelse til batteriet's - pol...
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: Mølle efter 19. August 2008 kl: 21:22:29
Citat fra: "jensjakob"
Jo, for på en benziner sidder batteriet under passagersædet, og ikke i motorrummet som på en diesel :-)


ja.. eller under føresædet...men det bliver det faktisk ikke meget kortere af... :roll:  :roll:
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: Mølle efter 19. August 2008 kl: 21:28:05
Hvis ikke det er prøvet endnu, ville jeg nok starte med at tjekke styrestrømmen. Måske er ledningen (den lille, som sidder på starteren) faldet af, eller sidder løs.

Ellers kan styrestrømmen tjekkes ved at lave en lille lus med et stk. ca. 10 cm lang ledning, som er afisoleret i begge ender.

Afmonter styrestrøms ledningen og korsslut starteren ved med lusen at berøre den store + ledning på starteren og stikbenet til styrestrømmen på starteren.

Jeg har selvfølgelig en starter liggende hvis det går helt galt.
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: jensjakob efter 19. August 2008 kl: 21:39:24
Og husk - at have bilen i frigear - ingen grund til at køre sig selv over...
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: Mølle efter 19. August 2008 kl: 21:43:42
Citat fra: "jensjakob"
Og husk - at have bilen i frigear - ingen grund til at køre sig selv over...


man kan jo lade være med at have tænding på under dette forsøg, som viser 1:  om starteren virker og 2: fejl på styrestrøm
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: FRTZ efter 19. August 2008 kl: 22:01:06
ja, det sidder under passagersædet... Trækkes fra minus på batteriet går jeg så ud fra...?
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: BlackChart efter 19. August 2008 kl: 22:12:49
Jep, som skrevet fra - :)
Titel: Assistance til ambulance på GDS
Indlæg af: Aran efter 20. August 2008 kl: 00:32:26
"Den tørner en smule" skriver du. Lyder den som om batteriet er fladt ? Og sætter det ekstra fut i fejemøget med kabler fra en hjælpebil ?
Isåfald ville jeg kigge på generatorens kabler først.
Det er set før, at de kan være brændte / knækkede ( evt irrede i samlinger ) og så får du ikke ladet batteriet ordentligt op, ligemeget hvor meget du roder med starteren. Og ellers er det bare, at følge op på de tidligere råd angående stelforbindelser - eller mangel på samme. Husk også kablerne ved batteriet: Er polerne rene og fri for korrosion ? Er kablerne ordentligt fastspændte ? og sidst men ikke mindst: Sidder stelkablet ordentligt fastgjort ?
Ellers er fremgangsmåden den samme: Et kraftigt startkabel fra batteriets minus pol og til et sted med ordentlig forbindelse på karrosseriet.
Husk også at kontrollere forbindelsen ved gearkassen og evt. skifte den / tilføj en ekstra.