T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Diverse => Emne startet af: MortenH efter 16. Juni 2009 kl: 16:36:41
-
Vores stadig "nye" T3'er har udviklet en ubehagelig mislyd gennem de sidste par hundrede kilometer. En snurren der langsomt er blevet værre og en svagt pibende forbremse i højre side. Navkapslerne og til dels hjulene bliver også lidt varme efter kørsel. Mit umiddelbare bud er at det er forhjulslejerne der trænger til udskiftning, så jeg bestilte lejer, bremseskiver og -klodser i Tyskland.
Så: Er der nogen der har erfaring med skift af lejer, der (evt. mod betaling) vil hjælpe mig med at skifte dem + bremser? Jeg kan en del, men det er en bil jeg ikke kender endnu, og det er noget jeg ikke har prøvet før (jeg har ellers haft gamle engelske biler, og der lærer man altså at reparere...).
Jeg kunne selvfølgelig sende til en mekaniker, men så lærer jeg jo ikke rigtigt noget af det. Det er vist også temmelig dyrt har jeg hørt :wink:
Så er der nogen der bider på? Scenariet forværres en smule af at jeg skal køre til Jylland næste fredag.... :roll:
VH
Morten
tlf. 61 78 74 02
-
På basis af din beskrivelse, tror jeg, at du også skal sikre dig, at dine calipre arbejder, som de skal.
Umiddelbart er der ingen særlige ben i at skifte lejer, skiver og klodser, så hvis du alligevel fatter mod, så er det ikke en umulig operation at kaste sig over.
Lejerne presses ind i bremseskivens nav, og fedtes godt op. På med shimmerringen forinden og på med svineriet. Spænd lejerne mindre end du har lyst til, så holder de. Spænder du dem op til "slørfri", så kvadrer du dem, første gang du kører hurtigt, længe og med høj vægt. - Der skal være "plads til begejstring".
Tjek selvf., at det er de rigtige lejer, skiver og klodser, du har fået - der er flere generationer, men det har du sikkert styr på.
Tjek også, at ankerpladerne ikke er helt formuldede - det sker!
Klodser og calipre er som på de fleste andre biler - ikke noget særligt her.
Slut af med at give speedometerkablet en klat Sika-Flex eller lignende, hvor det går igennem fedtkoppen, så du ikke inviterer snask og lort ind til lejet.
-
Aarrgh.
Jeg fik endelig pillet forhjulene af og kigget på det. Det så ud til at være stemplerne i calibrene der ikke kunne glide tilbage.
Af med dem og på med funktionerende calibre fra Mølle og nye bremseklodser. Udlufte systemet. Den bremser perfekt og det virker som om at lyden er væk. Hjulene og navet er bare stadig varme. Rigtig stegepande-varme efter en kort tur på 3-4 km.
Nogen der har bud på hvad det kan være? Det ser ud til at ferien er aflyst....
-
Hej,
Lyder surt. Er der slør i forhjules-lejerne som Jarl beskriver? Der skal være lidt.
Jeg plejer:
0. Løsn hjulet
1. Op på buk med forenden.
2. Af med hjulet
3. Nu hvor hjulet er af, er det meget nemmere at mærke om lejerne kører for stramt.
4. Spænd blidt til der er modstand, og løsn 1/4 til ½ omgang så der er lidt slør.
5. Lås forhjulsmøtrikken
6. På med hjulet.
7. Sænk og spænd hjulbolte
Gode hilsner
Jens Jakob
-
Tak Jens Jakob.
Det er bare ikke det.... Der er en smule slør i lejerne, og de siger heller ikke noget. Endnu da.
Jeg kørte en tur for at se om jeg kunne lokalisere noget, og det lader til at den bare bremser på forhjulene hele tiden. Vi satte de nye klodser + calibre på og den bremsede perfekt (jeg fik hjælp af en mekanikerven der pudsigt nok kører Syncro). Men det er som om den ikke har sluppet igen. Og så tænkte jeg: Defekt hovedcylinder måske? Hvordan finder jeg ud af det? Og er det til at lave? Og er det en ny eller kan jeg nøjes med at finde en brugt?
Jeg har udskudt ferien nogle dage foreløbig :(
-
Stegepandevarme på hjulene plejer da vist at være noget med hængende bremser.
Er det med flydende caliper eller to stempler.
Kurt
-
Det er jo netop hængende bremser - men hvorfor hænger de....
Det er et-stempel girling calibre som kører fint frem og tilbage - når hjulet er pillet af og den står på en buk altså.....
-
Og det er begge forhjul ?
Hvad med baghjulene. ?
Er det lige meget på begge sider ?
Kurt
-
Begge forhjul - mest i højre side.
Baghjulene er der ikke noget galt med.
-
Hovedcylinder, eller 2 defekte bremseslanger.
Tjek lige at der ikke er lavet fusk med den lille forgrening af bremserørerne der sidder ude foran et sted., Den er skide træls at komme til når man skifter rør, men om der kan fuskes medden ved jeg ikke. Der er set meget i tidens løb :wink: :wink:
-
Mon ikke to nye bremseslanger kan løse problemet ?
Af en eller anden grund er det et udbredt problem på Ford Escort. Når de bliver gamle fungerer de som en "envejsventil" dvs. man kan sagtens bremse, men de vil ikke slippe igen.
-
Mine bud:
Klodserne har ikke tilstrækkelig bevægelsesfrihed i deres spor. Rens af med grovfil og smør med kobberfedt.
Caliprene klemmer. - Kan du presse stemplet tilbage med et vedvarende pres med fingrene? Hvis nej, så er der et problem.
Er det spritnye klodser? Så må det forventes, at de lige skal slides lidt til, men det medfører ikke "stegepandevarme".
Må vi se billeder af calipre, skiver, slanger og klodser?
-
Mon ikke to nye bremseslanger kan løse problemet ?
Af en eller anden grund er det et udbredt problem på Ford Escort. Når de bliver gamle fungerer de som en "envejsventil" dvs. man kan sagtens bremse, men de vil ikke slippe igen.
Er det ikke fordi slangen kolapser eller klapper sammen, så lukker den jo af for returløbet.
Men Jarls bud er (må jeg desværre indrømme) også meget godt. Med mindre det altså er helt nyrenoverede kalipre vi taler om...
/Mads
-
Tak for budene. Jeg må indrømme at jeg hælder mest til teorien om slangerne eller hovedcylinder. Calibrene fungerede perfekt inden vi monterede dem, der blev smurt med siliconefedt og kobberfedt de rigtige steder, og klodserne kunne bevæge sig. Men jeg skal kigge efter i morgen - så kommer der også fotos.
Jeg fik ikke lavet noget i dag - der var begravelse i familien. Men i morgen prøver jeg at skaffe slanger og hovedcylinder - hvor får man fat i det med kort varsel i københavnsområdet?
-
AAARRRRGHH For fanden. Ingenting virker, og sommerhusregningen tikker bare afsted :x
Jeg fik fat i et par nye slanger, men vi skiftede dem ikke, for de gamle ser gode ud (og jeg ville ikke overbelaste min med-mekker, som er min gamle far og som begravede sin kone i går...).
Vi prøvede at sætte de gamle klodser i, der er masser af gods i endnu. Da vi fik pumpet lidt på bremsen, sad stemplet bare længere ude. Og klodserne slap ikke.
Caliprene klemmer. - Kan du presse stemplet tilbage med et vedvarende pres med fingrene? Hvis nej, så er der et problem.
Nej, jeg kan ikke rokke dem. Men det kunne vi inden vi satte dem på. Kan varmen have sat dem fast? Og hvad gør jeg så?
Billeder lykkedes ikke - min telefon-kamera er også stået af.
-
Er der muligvis en som har en hovedcylinder liggende?
-
Jeg vil prøve ikke at spille kloge-åge - i hvert fald ikke mere end sædvanligt, og nedenstående skal ses som et forsøg på en fjerndiagnose, så sommerhuset kan komme i brug.
Jeg ville godt nok blive meget overrasket, hvis det hjælper at skifte hovedcylinderen. Nu prøver vi lige med lidt sund logik:
Du har lige skiftet calipre, right? I den forbindelse må du have luftet dem ud. Altså er der strømmet ganske store mængder bremsevæske fra beholderen til caliprene - sådan i stil med 1 dl, right? Altså ved vi, at der er flow igennem hovedcylinderen - den er ikke stoppet af skidt og slam. Hvis du 100% vil verificere den påstand, så prøv at åbne en luftskrue i en af caliprene - uden at nogen berører bremsepedalen. Hvis der løber en stille strøm af væske ud, så ved vi altså, at der er frit flow fra beholderen til caliprene, og at tyngdekraften er nok til at drive det. Hvis det er tilfældet, så kan vi også logisk slutte, at der er frit flow den anden vej, og hovedcylinderen kan altså ikke "holde på" et tryk, der tvinger klodserne ind mod skiven. Dette forhold støttes lidt af, at jeg i mine noget over 20 år med T3 aldrig har mødt en hovedcylinder, der har haft den defekt.
Så er der caliprene tilbage, og om dem ved vi, at de i afmonteret stand kunne beværes med fingrene - eller var det med en vandpumpetang, når vi skal være helt ærlige?
Når en caliper ikke dur ordentligt, så skyldes det, at der sidder rust/skidt/ir på stemplet og får det til at klemme i forhold til cylinderen/gummiringen. Min tese er, at dette skidt kan sidde et sted på stemplet, hvor det tillader stemplet bevægelse ved en bestemt indpresningsdybde, mens det kan klemme ved en anden indpresningsdybde.
En sidste mulighed, jeg kan se, er, at stemplerne er af typen, der skal sidde i en bestemt vinkel. Hvis de er blevet drejet, så de nu sidder anderledes, så kan bremsekraften få dem til at klemme.
Der er i hvert fald lidt at arbejde med, men jeg mener det faktisk bogstaveligt, når jeg siger, at stemplerne skal kunne bevæges med fingerkraft.
-
Jeg har nu også kun oplevet "pumpning", hvis en hovedcylinder er i udu. Hvis stempelpakningen er slidt, fiser væsken forbi. Jeg ville ikke satse på en hovedcylinder.
Hvordan "samler" du forbremser når sætter klodserne i. Skud i tågen, Sidder der ikke fjederlignende bøjle der skal holde "afstand" til bremseskiven. Ved godt den ikke kan presse stemplet tilbage, men måske den liiiige kan holde en mikromy afstand. Ellers er det af med kaliperne igen, de SKAL kunne skubbes med de bare næver; selvom de oftest godt kan lide en skruetvinge.....
Hvorfor skiftede du kaliper i første omgang (fejlårsag)?
Hinze
-
jeg bruger ALTID den store helst møjbeskidte vandpumpetang til caliperstempler :P
hvis du ikke kan presse stemplerne tilbage med lethed med en stor tang, kan du prøve at åbne for udluftningsskruen! hvis det så bliver meget let, tyder det på at bremseslangen er defekt, det er set før, ikke tit men har da oplevet det nogle gange, og det kan IKKE ses på slangen, da det er indvendigt i slangen :wink:
de gange hvor jeg har dødsdømt og skiftet en hovedcyl, har det enten boblet i bremsevæskebeholderen samtidig med at den har været umulig at få luftet ud, der blev bare ved med at komme luft ud i cal./hjulcyl!
eller at selvom bremserne er luftet ud vil bremsepedalen synke i bund når der holdes tryk på!
men har aldrig oplevet at hovedcyl var årsag til at bremserne hænger!
man lærer noget nyt hver dag, så jeg kan tage fejl :wink:
-
Jeg skiftede fordi bremsen hænger. Samme fejl. I begge sider. Fire forskellige kalibre.
Men jeg bøjer mig for Jarls alvidende visdom :wink: og kigger på kalibre igen. Nu har jeg også fået noget at spise og en kop kaffe...
Jeg skiller de gamle ad i aften og renser ud, og gør så meget jeg kan uden et rep sæt. Det må vel også være til at få fat i.
- Og så var det vist også en tang der blev trykket med :oops:
-
Autobremsen i Rødovre har varene
http://autobremsen.dk/
Hinze
-
Tak! Jeg kører derud i morgen.
Så har jeg det meget bedre :D
-
Jeg skiftede fordi bremsen hænger. Samme fejl. I begge sider. Fire forskellige kalibre.
Men jeg bøjer mig for Jarls alvidende visdom :wink: og kigger på kalibre igen. Nu har jeg også fået noget at spise og en kop kaffe...
Jeg skiller de gamle ad i aften og renser ud, og gør så meget jeg kan uden et rep sæt. Det må vel også være til at få fat i.
- Og så var det vist også en tang der blev trykket med :oops:
har du ik set jarls hænder?!! :shock:
det er altså ikke kontornuser fingre :wink:
det er okay at bruge en tang, det er bare fordi jarl kan li at bruge hænderne :wink:
-
Ja, ja Verner - du har jo heller ikke selv små yndefulde balletdanserindepølser :wink:
Kom i øvrigt lige til at tænke på dine skiver. Det er ikke sådan at de slår for meget vel?
Og forhjulslejerne - de er vel ikke for hårdt spændt, så de har kogt fedtet ud og nu kører tørt?
-
Ja, ja Verner - du har jo heller ikke selv små yndefulde balletdanserindepølser :wink:
Kom i øvrigt lige til at tænke på dine skiver. Det er ikke sådan at de slår for meget vel?
Og forhjulslejerne - de er vel ikke for hårdt spændt, så de har kogt fedtet ud og nu kører tørt?
ja teoretisk er det vel muligt at skæve skiver kan hænge, især når de gamle calipere hang hvilket kan have givet varme og skæve skiver... men det er så kun ren teori :roll:
jeg vil gerne vide om bremseskoen, der hvor bremseklodserne sidder, om den er fuldstændig rengjort for rust inden den fik kobberfedt, jeg har set det alt for tit at den ikke er blevet renset og filet ren nok, og så hænger bremseklodserne altså.
man skal ned til rent blankt metal før det er godt!!!
-
Skiverne kører fint lige, og lejerne har det godt.
Og der blev gnubbet rigeligt på bremseskoen med fil og smergel, så jeg tror bare at stemplet sidder fast -jeg kan i hvert fald ikke få dem ud..... :roll:
Prøver igen i morgen....
-
Så skulle der være lidt fotos. Beklager kvaliteten - telefonen er i udu.
Jeg fik endelig stemplerne ud - med en cykelpumpe en bremseslange og superlim. Så til Rødovre efter renoverings sæt. Så nu er de fine, og kørte i som smør. Med to fingre. De ryger i i morgen sammen med et par nye bremseslanger. Og så håber jeg at jeg kører til jylland.
-
*Klugscheissermodus ein*:
Der er simpelthen ikke noget så godt som at være bagklog... Kig lige på stemplet på det nederste billede og giv en kommentar til, hvor let og frit mon det har arbejdet?
*Klugscheissermodus aus*
Tag stemplet helt ud. Polér det så det er spejlblankt, og gnid det let ind i siliconefedt. I med nye gummiringe og støvhætter (gnid også siliconefedt på indersiden af støvhætten), så har du calipre til de næste ti år der.
EDIT: Ser først nu, at du allerede har samlet dem. Wer lesen kann, ist klar im Vorteil... :oops:
-
Ja - de sad fast.
Og jeg har gjort nøjagtig som foreskrevet. Så mon ikke det virker når jeg får dem på i morgen.
:wink:
-
Så fik jeg skiftet slanger og sat de nyrenoverede calibre på. Og nu kører den da. Det ser ikke ud til at der er noget der hænger længere. Hjulene bliver stadig varme - dog ikke så meget som før. Jeg må prøve en længere tur på motorvejen og se.
Men - det lader til at det ene leje alligevel fik kogt noget fedt ud. Det rumler, og er værst når den drejer mod højre. Hvor længe kan man ca. køre med det før det ryger helt? Tænker på om jeg kan nå til fyn og få det skiftet.
-
Lige en opdatering:
Vi kom til jylland og tilbage igen, uden problemer. Sperlings Auto i Lundtofte skiftede det ene forhjulsleje mens jeg pakkede færdig.
Så det var altså lejet der lavede lyde, og hængende stempler i calibrene der gav varme bremser.
Næste projekt: At få bagklappen ren. Og blive ved med det.
-
Hej Morten
Hvordan gik det med bilen? (Og håber i alle har det OK ovenpå begravelsen, så OK som det kan være - det tager noget tid)
Jeg har lige skiftet forhjulsleje på Frk Grå, det var ret nemt, du er velkommen til at kigge forbi og få en hånd.
Jeg har også skiver som bliver møj-varme, jeg tror det var lejerne, men jeg skal da også liiiige have tjekket kaliberne.
Hov - da jeg havde postet denne, så jeg der var 2 sder mere .Undskyld. Men du er stadig velkommen til at kigge forbi og sparke dæk
Gode hilsner
Jens Jakob
-
Jamen det går da stadig glimrende. Vi har kørt små 5000 km siden vi fik den, og vi er lige kommet hjem fra en weekendtur til vestjylland - ca 700 km - uden problemer af nogen art. Den kører faktisk bedre og bedre. Gennemsnitshastigheden er steget fra 75-80 til 90-100 på motorvejen. Den er blevet mere livlig (kan det mon have noget at gøre med lange ture på motorvej?), men smider stadig olie. Ikke meget, men nok til at jeg vil gøre noget ved det.
Jeg regner med at skifte resten af lejerne i løbet af efteråret, så hjælp er meget velkommen! - Og kalibrene var ret nemme at renovere, når stemplet er ude altså...
:)
-
En update måske. ?
Kan lige bemærke at tidligere ejer sjældent var oppe på 60 :roll:
Hvilket fedt skal de forhjulslejer smøres med. (ikke den sædvanlige kommentar med almindeligt fedt. Varenavne, typer og koder tak)
Kurt
-
Jamen den går da stadig glimrende! Vi har ikke kørt mere end et par hundrede km ad gangen siden sidst, men den kører upåklageligt. Jeg har ikke skiftet nogen dele endnu, men den skal plejes og efterses snart. Jeg regner med at den får en større tur til foråret - lejer, se efter for rust, nye bremser og måske en klat maling. Og en benzinmotor tror jeg. Jeg vil gerne være nogenlunde sikker på at kunne køre helt hjem fremover - selvom vi bor i en miljøzone....
Alt i alt er vi meget meget glade. Den er måske ikke så køn, men den er pålidelig. Og den har kørt 12-15 km på literen hele sommeren :-)
-
@kurt det hedder såmen kuglelejefedt, er det for enkelt?
det står der på den dåse SKF fedt jeg har :)
-
Det overrasker mig ikke, hvis der står SKF på dåsen, men kuglerne skal altså blive udenfor. :? :lol:
Jeg nægter bare at bruge det selvlysende blå stads vi har i firmaet, eller noget som giver mig den mindste tvivl.
Jeg tvivler på det findes i Biltema eller andre af de steder jeg kommer, men må absolut være det rigtige hvis det er fra SKF.
Kurt
-
prøv den lokale reservedels pusher!, mon ik de har så meget at de sælger af det? ;)
det fåes normalt i både tube på 2-300ml og i dåser på 1kg og derover.
men du har ret i at der findes meget forskelligt fedt, men det er ik så avanceret og dyrt det der skal bruges til hjullejer.
tilgengæld kaldes det normalt kuglelejefedt ;)
-
google fandt dette i første søg på "skf lejefedt"
http://suldrup-maskinforretning.mi.dk/catalog/product_info.php?cPath=198_1377_1381&products_id=13034&osCsid=758c5bfb30259272ca7112c1be7f76a4