T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: rcb efter 07. Juli 2009 kl: 23:14:52

Titel: skifte bremserør, udlufte bremser
Indlæg af: rcb efter 07. Juli 2009 kl: 23:14:52
Jeg skal skifte de forreste bremserør.

Hvordan får jeg lettest al væsken af? (er det noget med at bremserne er i sæt, altså de forreste for sig?)

Hvor sidder udluftningsskruerne?

Og lidt vigtigt: når jeg har gjort dette er der så nogen der vil hjælpe mig med at teste at den bremser som den skal...? (eller give gode fifs til hvordan jeg tester det, for det ku jo være dig jeg kørte bagved...)
Titel: skifte bremserør, udlufte bremser
Indlæg af: Jarl efter 07. Juli 2009 kl: 23:36:50
Ja, T3 har for/bag-opdeling af bremsekredsene. At få væsken af, skal du ikke bekymre dig om. Det kommer helt af sig selv, når du skiller et rør/slange ad. Men i mine øjne er det riscy business at løbe an på kun at udlufte de forreste, selvom du ikke piller ved bagkredsen.

Udluftningskruerne sidder - som på alle andre biler med skivebremser - på calipernes overside, og hvis de er møre kan de knække, men varme og et renoveringssæt til caliperen hjælper. Bagpå sidder de også helt almindeligt på bagsiden af hjulcylindrene.

Når du er færdig med dit bremsejob, så smider du en hund til fredagsbasser i kaffekassen på det nærmeste værksted, og så får du en tur på deres bremseruller.
Titel: skifte bremserør, udlufte bremser
Indlæg af: Aran efter 08. Juli 2009 kl: 00:29:43
Du klipper rørene lige over omløberen der går til bremseslangen. Så kan du få fat med tolvkanten på en ring/gaffelnøgle, og røret fører du så ned i en bøtte, så du opsamler væsken. Så kan du aflevere den på behørig vis til destruktion.
Sørg for, at montere de nye rør uden skarpe bøjninger, og et lille, men effektivt fif: træk omløberen lidt tilbage, og smør røret med lidt kobberfedt, og ligeså med gevindet på omløberen. Når det hele er samlet og omhyggeligt spændt, fylder du frisk væske på hovedcylinderen. Så åbner du den udluftningsskrue, der er længst væk, når du har presset en stump slange ud over den. Slangen stikker du i bøtten med gammel væske, og lufter omhyggeligt ud ved alle hjul. Er pedalen hård og fast, er alt ok. Er den fjedrende og kan pumpes, udlufter du igen.
Gå frem et hjul ad gangen, og slut af med venstre forhjul ( Det der er nærmest hovedcylinderen )
Titel: skifte bremserør, udlufte bremser
Indlæg af: rcb efter 08. Juli 2009 kl: 12:59:19
hvor har vi hovedcylinderen?
Titel: skifte bremserør, udlufte bremser
Indlæg af: BlackChart efter 08. Juli 2009 kl: 13:18:03
Den sidder bag dit speedometer :)

Sådan ca. lige under beholderen med bremsevæske...
Titel: skifte bremserør, udlufte bremser
Indlæg af: rcb efter 08. Juli 2009 kl: 14:46:18
ja ja, så gættede jeg næsten rigtigt igen.
jeg er ved at blive helt skrap til det her.
R