T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => WBX/LBX Fora => Emne startet af: pho2graph efter 19. Juli 2009 kl: 12:18:49
-
Min nye grå multivan har været på værksted og fået lavet en del forskelligt. På vej hjem kunne jeg mærke, at når jeg bremser er det ligesom bremsepedalen går op og ned, som om noget er skævt, lidt en træls fornemmelse.
Hvad pokker kan det være?
Paul
-
Selve pedalophænget er drønstærkt. Går ikke umiddelbart i stykker. Har den fået lavet bremser??? hvis den har det, kan der være alt muligt andet i vejen. Luft i systemet, forkert samlede bagbremser, caliper der hænger/vrider... og sikkert meget andet.
-
Nej, det er ikke selve ophænget er jeg sikker på. Har også tænkt på om det kunne være luft, men den har ikke fået lavet bremser. Den har fået nye bærekugler, styrekugler, nye baghjulslejer og støddæmpere. Der var en som mente at værkstedet måske kan ha strammet bremseskiverne skæve?! Jeg prøvede at løsne forhjulene men havde svært ved det. Jeg skulle stå og decideret hoppe på krydsnøglen for at få dem af, og hver bolt gik tilsidst løs med et knald. Nu har jeg strammet dem noget mere blidt med moment 15, men problemet er der stadig.
-
Et forsigtigt bud: Ovalitet i tromlerne. Hvis skiverne er skæve giver det nok nærmere rystelser i rattet.
-
jeg vil også sige det er bagbremserne, jeg har oplevet det hvor belægningen er faldet af bremsebakken.
-
Prøv i første omgang med en ordentlig omgang udluftning.
Med de ting du har fået skiftet, har bremserne sikkert været skilt ad.
Tony
-
Oh, havde slet ikke set I havde skrevet herinde. Tak :-) Var lige et smut i Tyskland i dag med bussen fyldt af familie, og jeg var ikke heeelt glad for at køre den. Havde lige for en sikkerheds skyld taget fordækkene af i morges og tjekket kalipre (godt nok nogen rustne sager) men de sad fast. Er det ikke korrekt at de skal kunne bevæge sig en smule, altså at de kan vrikkes lidt ?
Ja, bilen ryster ikke som sådan ved opbremsning, så jeg
jeg prøver at følge rådene og vender fokus mod udluftning som nummer et, og tjekker derefter bremserne bagtil.
Men bilen virkede altså lidt træls, som om noget er blevet skævt. Den gik fint og bremsede godt før værksted Kan man sætte baghjulslejer skævt i og kan de give ujævn gang i bilen? Forkert sporing, manglende afbalancering af dæk?
Vender tilbage med resultat af de første tiltag med bremserne :-)
-
Jag är nästan säker på att du har skeva bromsskivor fram byt till nya samt nya bromsbelägg fram så är säkert problemet ur världen.
Bin there thone that.
-
Prøv at bytte om på bremsetromlerne og husk den lille skrue skal i i begge sider.... hjælper det ikke har du et problem med de forreste skiver, måske et leje der ikke er presset helt i .... og som derfor kan sidde en anelse skævt... Ovalitet i tromlerne er gerne noget de er født med og yderst sjældent noget der opstår på et par dage.
-
Go morgen.
Så fik vi lavet bremser. Det viste sig at være skiverne foran der var slået skæve. Mekanikeren har drejet dem ned til mindstemål 13 mm (de havde været drejet en gang tidligere) Han kunne ikke fjerne alt skævheden, men har spurgt om jeg kan leve med det?
Det har hjulpet gevaldigt, men der er stadig en snært bevægelse op og ned i pedalen.
Når jeg får råd køber jeg nok et sæt nye skiver, lejer og klodser. Er der nogen der har erfaring med de komplette sæt man kan få i Tyskland til ca 128 euro ? Ellers vil jeg prøve dem, og senere give min erfaring videre med dem :-)
-
Jeg har kun de bedste erfaringer med skiver og klodser fra Motorsuche og andre tyske Ebay sælgere, jeg kører på tredie sæt der nede fra og har været absolut tilfreds. Har også sat samme kvalitet i et par andre T3´ere og alt har været OK. Man får jo ikke SKF lejer i de sæt, men personligt har jeg ikke haft nogen problemer med de femten Euro´s forhjulslejer dernede fra, smider dem ud med skyllevandet (gamle skiver) hvert fjerde år......... Husk at der er to diametre på skiverne, de gamle er større end dem der passer i den ny bremsesaddel med flydende åg fra ca. 86 og frem...