T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Syncro Fora => Emne startet af: Mary efter 01. August 2009 kl: 02:25:12
-
Vi har fået et lille problem med Mary, som vi gerne vil have lidt hjælp til at finde en løsning på.
Hun har i den seneste tid givet nogle regelmæssige ”knæklyde” fra et eller andet sted omkring forhjulene. Det er et ”knæk” pr omgang at dækket roterer når vi kører. Det er ikke altid at lyden er der, det kommer og går i perioder. Men de perioder bliver oftere og oftere. I starten kom det når vi kørte ned ad bakke og motorbremsede, men nu kommer og går det som det vil.
Vi har også på fornemmelsen at viscosen er gået foran, da det er begyndt at føles som om differentialespærren er slået lidt til.
Kan der evt. være nogen sammenhæng?
I dag var jeg nedenunder hende igen for at se noget. De mange gange før (og et par værkstedsbesøg) har ikke givet nogen løsning. Men i dag fandt jeg at et par af boltene der holder forakslen fast til ”kassen i midten” sad løst (og de blev selvfølgelig spændt fast igen). Er der nogen olie i denne ”kasse” hvorfra de to trækaksler går ud fra eller er det fedtsmurt?
Vi har lige krydset grænsen til Peru i dag. Her var det sædvanlige spam med forskellige falske politifolk, folk der ville veksle penge (og forsøge at give os falske penge) samt alverdens ”venlige mennesker” der gerne vil hjælpe mod en klækkelig betaling. Men krydsningen foregik stille og roligt og tog ca. 3 timer, hvilket egentlig er ret hurtigt mellem sådan to bananrepublikker.
-
Hvis det er trækakslerne, så plejer det at være mest udtalt, når man drejer skarpt, evt. samtidig med, at bilen belastes fx i løst underlag, eller på asfalt ved u-vendinger, hvor viscoen tager fat, så der opstår vrid i akslerne.
Klumpen i midten er fortøjet, hvor diffen med spærret samt viscoen gemmer sig. Der inde svømmer gearolie rundt. Jeg kan ikke umiddelbart forestille mig, at lyden kommer derfra.
Hvis viscoen bliver hård, kan det godt føles lidt som om spærret er slået til, og den vil så også lave dækhyl, når I drejer.
Jeres kliklyd, som følger hjulomdrejningerne tror jeg trods alt som det mest sandsynlige, kommer fra trækakslerne foran. Start med at tjekke, om gummi manchetterne er tætte og uden revner. hvis fedt ryger ud betyder det også snavs og vand ind = trækaksel mord.
Jeg tror ikke at det hjullejerne, og jeg tror faktisk heller ikke at det er hjulophæng, dvs. styrkugler, bærekugler eller tværbolten, da disse klonk plejer at komme ved bump på vejen og ikke er bestemt af hjulets rotation.
I må lytte noget mere.
Held og lykke på turen.
-
Min første tanke var også at det var en af trækakslerne. Vi var indenom et værksted i New Zealand med det og lavede bl.a. ovenstående øvelse med at dreje skarpt og lave en masse uvendinger på en nærliggende P-plads. Men det var ikke "lige efter bogen" med symptomerne og trækakslerne så fine ud. Vi adskildte delene og smurte det på ny og det hjalp for stund på et par tusinde km. Men nu er kliklydende tilbage igen og er meget mere udtalt.
Jeg vil lige tjecke gummimanchetterne foran. Vi har haft sand i gummimanchetterne i servoen fra flere tusinde km kørsel i sandørkerne i Australien. Så der er en mulighed for at der også er kommet sand ind i trækakslerne. Hvis dette er tilfældet, er det så bare at adskille det, rense det og smørre igen? eller vil det kræve noget mere?
Hvad gør vi hvis viscosen er blevet hård? For det tror jeg den er blevet.
I må meget gerne give lyd med jeres erfaringer, da vi her i Sydamerika har meget svært ved at få reservedele samt at finde egnede værksteder. Så jeg er nødt til selv at være med i reperationen og fortælle dem hvad de skal gøre.
-
Hvis viscoen er blevet hård, og I ikke kan skaffe en anden, så er det af med kardan og resten af turen uden 4wd. Den er snydenem at afmontere, men det er selvf. surt. I har selvf. mulighed for at montere den igen, hvis I ved at der kommer et langt stræk med dårlige veje med sand/mudder, men asfalt vil slide på transmissionen og dækkene, hvis viscoen er blevet hård. Det er ikke muligt at løsne viscoen.
-
Hvis det en gang har hjulpet på "klik" symtomerne at fedte trækakslerne op, så er det nok der hunden ligger begravet. Det kan være svært at få renset leddene, når trækakslen sidder på, men det er træls at ligge ude i no mands land og skrue trækaksler af, selv om det selvf. kan lade sig gøre.
Den ultimative øvelse når der ikke er udsigt til ombytter-aksler kunne være at afmontere begge aksler. Rense dem fuldstændigt og fedte op med nyt fedt og derefter skifte side på akslerne. SÅ kan I ikke gøre mere for dem. Bilen kan ikke køre uden de forreste trækaksler, idet de er med til at holde hjulene på plads. SKAL bilen af en eller anden grund køres uden trækaksler, skal de yderste knokkel-led forblive på hjulnavet, men det er kun hvis fortøjet af en eller anden grund står helt af.
-
Jeg har lige været nedenunder hende og kigge på manchetterne. Dem i højre side er mørnede, men endnu hele. Venstre side ser ok ud. Kliklydene lyder som om de kommer fra højre side.
Jeg tror Mølle har ret og jeg vil finde et værksted der kan hjælpe med operationen. Er der noget hokus pokus vi skal være opmærksom på i den forbindelse?
Hvis viscoen er gået foran, hvorfor vil det så hjælpe at tage kardanakslen af? Jeg mener, begge trækaksler vil jo stadig sidde der og forbinde forhjulene når vi drejer. Eller er det fordi at så vil "det tomme kardanled" bare dreje rundt i luften, ligesom et spindende hjul gør når man ikke har slået spæret til?
I "klumpen" i midten af fortøjet, hvor trækakslerne går ud fra. Der er en bundprop i. Skal der fyldes væske derpå, og hvor meget skal niveauet være og hvad for en væske er der tale om, samt hvor fylder jeg på?
-
Når du fjerner kardanen og ikke har slået det forreste spær til, vil der ikke være nogen som helst belastning af fortøjet, som bare vil dreje med rundt "i tomgang" når forhjulene roterer.
fortøjet har påfyldt gearolie magen til den der er i gearkassen. Jeg kan ikke lige huske hvor, men der må sidde en påfyldnings prop på siden. Normalt, skal niveauet være op til påfyldningsproppen. Jeg er ikke helt sikker. Hvis fortøjet ikke har dryppet olie, eller er fugtigt af olie, så er der med al sandsynlighed olie i fortøjet endnu, og det kan holde i evigheder.
Viscoen er en forseglet enhed inde i fortøjet, og den lever sit eget liv. Man kan ikke fylde olie på viscoen, med mindre den er afmonteret og under renovering. Det er helt urealistisk at gå i gang med.
-
trækakselskift:
-af med den store centermøtrik, mens bilen står på hjulene så der er modhold.
-af med øverste bærekugle, styrkugle, stabilisatormøtrikker.
-løsne de 6 bolte på fortøjet.
vupti...
-
Jeg tror også på kardanleddene. Har ingen forstand på syncro, men havde problemet 2 gange på 2wd. 1. gang blev kardanleddet skiftet. 2. gamg var på tur i Norge. Der købte jeg bare noget kardanfedt hos Ford fordi de havde en tube med spids tud. Den førte jeg op under manchetten og fyldte godt i. Så pressede jeg manchettet ud mod hjulet så leddet måtte blive fyldt, tilbage med manchetten en plasticstrips om og så hørte jeg aldrig mere til det.
-
Det lyder som et svar vi kan bruge. Det er ikke bare sådan ligetil at få reservedele herovre.
Hvilken manchet var det at du fyldte op med fedt? Begge to eller kun ude ved hjulet?
-
Hej,
Mit forslag er at starte med at fylde manchetten ude ved hjulet.
Det er der den største belastning er, fordi hjulet drejer.
Omvendt - vil du være sikker og harfedtet til det, så giv både yderst og inderste manchet på alle 4 aksler?
Send en PM hvis du har brug for kontakt til en dansker i Peru, Lima som har eget firma derude og et hav af gode kontakter.
Gode hilsner
Jens Jakob
-
Lige en tanke. Vil jeg evt. kunne løse problemet ved at tage højre trækasl af i stedet for at tage kardanakslen af?
Det er derfra at knæklydende kommer og det er den med de mørnede gummimanchetter. Grunden til min overvejelse er at sådan en lille aksel fylder meget mindre end den store og lange kardanaksel som jeg jo stadig er nødt til have med et eller andet sted i bilen.
-
Citat fra Mølle:
"Bilen kan ikke køre uden de forreste trækaksler, idet de er med til at holde hjulene på plads. SKAL bilen af en eller anden grund køres uden trækaksler, skal de yderste knokkel-led forblive på hjulnavet, men det er kun hvis fortøjet af en eller anden grund står helt af."
-
trækakselskift:
-af med den store centermøtrik, mens bilen står på hjulene så der er modhold.
-af med øverste bærekugle, styrkugle, stabilisatormøtrikker.
-løsne de 6 bolte på fortøjet.
vupti...
Ja, det lyder jo meget nemt. Men efter mit mislykkedes forsoeg paa at tage kardangakslen af valgte jeg lige at hoere et stort og flot vaerksted i naeste by vi kom til, om de kunne klare at adskille traekakslen, smoere og gerne skifte gummimanchetterne.
Det kunne de sagtens. Det tog kun lidt over en dag for to mekanikere at udfoere jobbet, medens jeg sad og saa paa (klog af skade overlader jeg aldig min bil alene paa vaerksted herovre). Med alt det arbejde det var for dem, er jeg glad for at jeg ikke selv gik i gang med det, da flere af boltene sad meget godt fast. Prisen for det hele incl. nye gummimanchetter og fedt m.m. var ca. 350kr.
Og saa fik vi endda lov til at overnatte gratis paa vaerkstedet. Som er bevogtet af en sikkerhedsmand hele natten (at han saa faldt i soevn i vagtstuen omkring kl. 2200 snakker vi ikke hoejt om.
Naa, men det har hjulpet. Det har ikke helt fjernet kliklydene, men de er noget reduceret. Og saa lang tid at vi ikke lige kan skaffe en ny aksel, maa vi holde den anden koerende saa godt som muligt.
-
Godt i fik kigget på det.
Hvis man kunne have mekanikere herhjemme til den pris tror jeg godt jeg vil starte firmaet op igen :lol: :lol:
-
Hvis det bliver værre igen kan du bytte akselerne (højre til venstre, venstre til højre) mølle har vist nævnt det her i tråden. Når det lige har været skilt ad skulle det nok være muligt at gøre i vejsiden. (Selvom onde tunger (anført af en mavesur midtjysk gymnasielærer) påstår det er en klanphuggerreparation virker det;) Eller måske er det allerede gjort?
-
Super billig rep. godt at I er kommet videre. dog kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig hvad to mekanikere har fået en hel dag til at gå med der ude foran på jeres bil????
-
hvis jeg kun fik 350/2 for en dags arbejde, ville jeg nu heller ik skynde mig ;-)
-
Noget helt andet - er i hjemme til Maj 2010 så i kan komme med på Fyns-træffet?
-
@Mary
Her er et par billeder jeg har taget da jeg pillede visco dåsen ud af et fortøj. Så kan du se hvordan den ser ud, og hvor den sidder:
http://www.t3nettet.dk/PNphpBB2-viewtopic-t-5929-highlight-visco.html
Her er info om visco'en. Der er meget at læse, men det forklare dig hvordan den fungere, og hvor den sidder:
http://www.t3nettet.dk/PNphpBB2-viewtopic-t-6323-highlight-visco.html
-
Hej alle derhjemme,
De to mekanikere sled rigtig meget i det. Boltene sad meget godt fast, og der er ikke behov for yderligere styrketraening af deres overarme foreloebig :D
Under hele repearationen sad jeg mageligt i min Land Rover stol foran dem og noed udsigten til deres arbejde. Saadan et arbejde kan man aldrig blive traet af :lol:
Ifoelge Dr. Thing, kan det godt lade sig goere at skifte akslerne for at afhjaelpe problemet. Det er ikke en holdbar loesning, men den vi ogsaa kunne hjaelpe.
Det har hjulpet rigtig rigtig godt med smoering (og den nye manchet). Det er en til en Suzuki, der lige kunne passe til. Vi har snart koert 1.000km med det, og vi har kun hoert klik klik klik i ca. 5 km sammenlagt.
Vi er i USA til maj 2010 naar der er traef. Vi regner med at komme i 2011. Om vi har Mary med, ved vi ikke, da priserne for hendes artsfaeller er tordnende hoeje i USA, saa faar vi et godt bud, saa forbliver hun derovre.