T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diverse => Emne startet af: jankjerbye efter 28. August 2006 kl: 20:27:18

Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 28. August 2006 kl: 20:27:18
Ansporet af Jarls renoveringsforslag gik jeg i gang.

Mens Christian roder i gemmerne, pillede jeg kaliperne af reservedelsdokaen. Jeg blev nødt til at skære slangerne af (men der skulle alligevel nye til) jeg fatter ikke helt hvordan de små 10 erer og 14ere spændt mod hinanden for at holde slangen kan sidde så fast. Endnu en gang har jeg fået smadret hovedet på en skrue/møtrik med en fastnøgle.

Nu sidder jeg så fast da de to bolte der holder den mindste af de to dele i kaliperen (hvad  kalder man den) er sat på med forbandede umbraco 7. Og den nøgle har jeg ikke. Hvad er der nu galt med en god rustfri 10er eller 13er bolt *suk*

Når jeg har fået det skilt ad vil jeg børste på metallet med en stålbørste og inspicere hvordan det hele ser ud. Hvad er så næste trin?

Hvordan renser man dem? Iblødsætning i olie? Gennemblæsning med trykluft?

Derefter skal der så købes 2 nye slanger og et par nye kobberrør til nede ved kaliperen. Slangerne har howdiaudi vist men jeg kan ikke se nogen rør.. Skal man lave dem selv?

Og så kommer der nye gummipakninger.. dem kan jeg ikke lige finde, har Meca mon et sæt? Og hvad hedder det? (Det kommer vel også an på hvilken kaliper det er)

Så er der selve stemplet, er ikke kommet ind til det endnu, kan det skiftes hvis det bliver nødvendigt? Uden en presser eller andet specialværkøj?

Nå.. jeg vil skure negle og gå i tænkeboks med "So Wirds gemacht"
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Jarl efter 28. August 2006 kl: 22:06:16
Først og fremmest skal du sikre dig, at luftskruerne kan løsnes. Når det er gjort, så lukker du dem igen. Så skal stemplerne ud. Sidder de uhjælpeligt fast? Måske. De skal ud. Kan du tage dem med en stor tang, så er det fint. Ellers skal du  igang med en farlig operation. Du sætter trykluft på, der hvor der normalt kommer bremsevæske ind. Pas på!!! Stemplerne kommer ud som et projektil og de kan slå enormt hårdt. Jeg plejer at "skyde" dem ud i mod en rulle glasuld eller lign., der kan tage kraften af dem. Når stemplerne er ude, så skal der renses. "Cylinderen" renser du f.eks med ståluld og vandslibepapir. Det er jo ikke meningen, at der skal tages gods af, men gammelt ir og snask skal fjernes. Tag gummiringen ud af cylinderen og rens godt af i dens udfræsning. Kig nu kritisk på stemplet. Er der rust og brud på forkromningen? Hvis ja, er det bedst at finde nye stempler, men hvis det er småting kan du polere det væk. Nu skal du bruge et rep. kit til den eksakte calibertype. Jeg har før fået de hos Meca i Viborg, men de findes mange steder. VW bruger typisk enten ATE eller Girling bremsere. Jeg er ikke så kendt med Syncro, men til de alm. er der både flydende (1 stempel) og faste (2 stempler) i spil. Hvis du har flydende calibre, skal du også checke "flydemekanismen" - det, der gør at selve calibren kan flytte sig fra side til side. Den bevægelse skal kunne gøres med håndkraft. Når du så har det rigtige rep. kit og alle dele er hysterisk rene lægger du den nye gummiring ind i cylinderen, og sætter den nye støvkappe på stemplet. Så smører du med en anelse siliconefedt (altid siliconefedt, når der er kontakt med gummi) og presser stemplet ind igen og fastgør støvkappen i dens spor. Så skal der bare nye luftskruer i, og så er det som en ny caliber. Ny bremsevæske og udluftning over det hele, så ruller det igen.

Det er et halvtræls job, men tilgengæld koster en nyrenoveret caliber kassen og så er det jo som bekendt sjovere selv at lave det. Held og lykke med projektet - du kan jo lige lægge et billede af dine rynkede "bremsevæskefingre" ind, når du er færdig :lol:
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 28. August 2006 kl: 22:52:27
Jow tak..  Jeg starter med at skille lortet ad.. De er ret rustne og alt sidder fast på dem.

Der sidder et VAG logo på demher og de ligner ikke dem fra Grünehild. den defekte på hende har et tydeligt Girling logo. Er der nogen kvali forskel på 1 og 2 stempels? Styrke? Anything?

Det lille stykke kobberrør nede før bremseslangen, er det med i et rep-sæt eller hvor finder man det? Det kan være jeg skal tage hele cylinderen med ned til en Meca mand.
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Jarl efter 29. August 2006 kl: 08:32:37
Jeg tror, at det er religion. Jeg foretrækker selv dem med 1 stempel. Jeg synes de er mindre tilbøjelige til at gro fast.

Det lille kobberrør laver du selv. Du kan købe en rulle kobberrør, et kraveværktøj og en flok omløbere (til VW M10x1), så kan du lave bremserør til dig selv og kommende generationer :D
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 29. August 2006 kl: 10:20:36
ok..  kraveværktøj, hvor købes det? Og hvad hedder det?

Kan det hele fåes ved Meca?
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: 4X4 efter 29. August 2006 kl: 16:01:04
prøv lige at tjekke biltema
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 29. August 2006 kl: 17:53:43
Var i MECA og betale 47 kr for en skide umbraco nr 7. (Åbenbart ikke en standard størrelse)

De havde kraveværktøjer til 595 og 1800 kr.. noget konisk skruetjuej og en blok med huller til rør i forskellige tykkelser. Er det en god investering og kan det også bruges til f.eks at lave det famøse turborør med?

Pakningssættet til stemplet kostede 67kr så det er overkommeligt.. Men nu skal jeg lige være HELT sikker på om det er ATE eller LUCas..

Nu skal de ihvertfald skilles ad og så ser vi...
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Jarl efter 29. August 2006 kl: 18:56:44
Jeg har også brugt Biltemas i nogle år. Det gør et udemærket job. Jeg tror ikke, at det er let at bruge til turborøret - dels bruger man jo et temmelig tykvægget hydraulikrør der og dels er stål ikke sådan lige at lave krave på.
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 30. August 2006 kl: 00:40:20
Nå.. så er de skilt ad.. sikke noget..

Jeg er stor tilhænger af at samle ting med kobberfedt og gi skruehoveder fedt eller en anden slags beskyttelse hvis de sidder udsat.

Er det nogen grund til ikke at bruge kobberfedt på bremser?

Ihvertfald har jeg nu lært at skille denher slags kaliper ad. Tippet med trykluft var genialt og ikke så farligt da der på denne model kaliper sad nogle stop dimser der stoppede stemplet da det farede ud. Stemplerne ser meget hærgede ud i den nederste del af trykfladen somom der har været stort tryk på mange gange så  jeg tvivler på de kan bruges igen. Der er ellers ingen grater i hverken huset eller på stemplet der hvor de skal glide. Gliderpindene var ligeså ganske fine at se på.

MEN den ene udluftningsskrue var ikke til at få af.. den knækkede og selv med forstærkning af en hård skrue inden i kunne den ikke komme af med rørtang. Jeg har nu boret så langt ud jeg tør og den sidder stadig fast og nægter at blive kradset ud af gevindet. Sikke noget møg.. Man skulle tro den var blevet limet fast. Et styks ubrugelig kaliper.. Nogen staldtips?? (udover altid at bruge kobberfedt når man selv sætter skruer i)

Næste problem er bremseslangerne og kobberrøret. Er det korrekt at man har en 14nøgle på den ene slangestuds og en 10er ned mod kobberrøret og så er det "bare" at kontraskrue? Den samme nisse der har limet luftskruen fast i kaliperen har åbenbart også været i gang med aralditten på deher rør. Jeg er vældigt nervøs for at komme til at vride og dreje bremserørene når jeg prøver at lægge kræfter i, med efterfølgende svage eller utætte rør til følge. Og jeg gider sku ikke skifte bremserør helt op til hovedcylinderen bare for at skifte kaliper.. Hvad gør en "pro"??

Jeg vil gå op og falde bevidstløs om i kanen.. i morgen skal jeg ud og hente min 1,9 TD og DEN bliver samlet med kobberfedt OVERALT  :evil:
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: KHSalvesen efter 30. August 2006 kl: 08:06:12
Advarsel mod kobberfedt. !!

Da jeg lige havde lært dette udemærkede produkt at kende, skulle alt smøres ind.

Udover at politiet stoppede mig for røgslør.
Måtte jeg tre uger senere renovere de samme bremser, al gummi var ødelagt af kobberfedt. Det var mørt, og porøst.

Der findes vist en masse fedttyper, kender dem ikke men kobberfedt er bedst til stål/stål. ikke alu og gummi.

KHS
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 30. August 2006 kl: 10:17:24
Det lyder helt fornuftigt. Kobberfedt til gevind og skruer og silikonefedt til gummi.

Hvorfor ikke kobberfedt på alu? Der kan måske bare bruge alm fedt?

Nåmen.. hvis der er nogen der har et par adskilte kalipere liggende så er det som det ser ud lige nu noget jeg godt vil gi et par hundrede for.

Er der ikke nogen der har erfaringer med at skille bremseslanger ad? Hvordan faen gør man ? Hvorn undgår man at smadre rørene?
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Djursland efter 30. August 2006 kl: 10:24:31
hej hej med jer..

ja der er noget bestemt fedt til bremser der hedder sileconefedt det er til stempler og gummi

og husk ikke at smøre kobber fedt på anlægs fladen på navet da du ikke kan smøre et 100 % jævnt lag på og der af når du bremser bliver kobbet varmt og udvider sig og det gør det så ikke enst over det hele og du vil opleve at dine skiver er skæve

Mvh Flemming  :lol:
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: 4X4 efter 30. August 2006 kl: 10:54:26
Biltema sælger en 7mm unbrakonøgle til 25 kr.
har du ikke den store biltemabibel?
værktøj til dobbeltkoning 250 kr.

mvh Peter
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: WBX Manden efter 30. August 2006 kl: 11:11:50
Citat fra: "Djursland"

og husk ikke at smøre kobber fedt på anlægs fladen på navet da du ikke kan smøre et 100 % jævnt lag på og der af når du bremser bliver kobbet varmt og udvider sig og det gør det så ikke enst over det hele og du vil opleve at dine skiver er skæve
Mvh Flemming  :lol:


Den tror jeg du må længere ud på landet med... (nååå nej, det kan jo ikke lade sig gøre :roll: )

Jeg tror simpelthen ikke på kobberfedt kan være skyld i en skive bliver skæv  :shock:
Det my tynde lag kan sku' ikke gøre nogen skade !
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 30. August 2006 kl: 13:00:13
POP.. ud kom det træge stempel og nu pudser jeg lidt på graterne..

Man sku da for hulen ku få nogle luftskruer af titanium ..
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 30. August 2006 kl: 20:11:26
Så.. efter en hel formiddag og lidt af eftermiddagen med knofedt, stålbørste, lidt bandeord og er par svale pilsnere er den ene del af kaliperen næsten renoveret.

Nu mangler nye pakninger og luftskruer og måske vil jeg gi kaliperen noget maling og noget rustbeskyttelse så arbejdet ikke har været helt spildt.

NU kører jeg til Hobro og henter en nyrenoveret AAZ hjem..  Billeder af odyseen senere i anden tråd...
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 08. September 2006 kl: 15:33:49
Sikke noget hø. Det er ikke nemt at skaffe et bremsekaliper reperationssæt. MECA har ikke svaret efter 5 dage. (de lovede 1 dags leveringstid) HowdiAudi kan ikke skaffe nogetsomhelst udover en helt ny kaliper. Hm..

Hvor kan man så prøve? Mekonomen?...
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Jarl efter 08. September 2006 kl: 16:20:28
Ja, jeg ved ikke, om du alligevel skal have en sending fra Tyskland? Normalt tager jeg altid et par sæt med, når jeg handler med Thomas Koch på http://www.kaefer-co.de

Det er selvfølgelig træls, at skulle have sådan en lille ting fra Tyskland, man det må da også kunne findes her. Jeg har flere gange købt sættet hos Meca i Viborg - det gamle "Midtjysk reservedelslager".
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: KHSalvesen efter 08. September 2006 kl: 19:33:20
Forslag.

Prøv at ringe til SBS (NK) produktion.
Scandinavian breaker service (Nordjysk Kobling)

De bør vide hvem der har de stumper.
Telefon: 96 86 83 00

VH KHS
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Rollenlager efter 17. September 2006 kl: 04:55:57
Hej Jan,

Har du prøvet Autobremsen i Rødovre....... jeg har købt et par sæt der ude
for ca. et år siden til mine calibre....

http://www.autobremsen.dk/Her%20bor%20vi/Her%20bor%20vi.htm

Mvh.   leif
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 07. Oktober 2006 kl: 11:13:13
SÅ ankom renoveringssættet fra Kaefer.co... tak til Casper!

Jeg har haft den yderste ring af og kigget til hjullejet, det kunne godt se ud somom at Jarl har ret: der er flydt noget fedt ud da det har været varmt. Jeg har læst i So Wird´s.... og er lidt i tvivl om det er noget jeg skal give mig i kast med selv uden en presser.. og skal lejet så ikke skiftes når nu man alligevel er derinde? (argh så skal jeg vente på reservedele igen) Jeg har lige smurt op på ydersiden i et naivt håb om at det kan trække lidt ind og så må jeg køre med det indtil jeg finder løsningen / tør give mig i kast med det.

Et spørgsmål til: De små bremserør af kobber der sidder på kaliperen op til bremseslangen, er der nogen der har værktøj til at lave en sådan? OG hvor får man studserne og rørene i så små mængder? I sidste ende ville det være billigest at købe et færdigt rør end at investere for flere tusind kobberrør og værktøjer, det ER alligevel ikke så tit man skifter det rør?!e

Endnu et spørgsmål: Kan man få bilen synet med dehersen bremseslanger af metal som jeg har set på nettet? Er de bedre? Mere holdbare? OG hvis ja... hvor køber man dem billigt?

Til slut et statusbillede. (Ja det er lidt fjollet, men jeg havde kun grøn maling og så matcher det jo både navn og bil .. ikke? ) :

Hvis bremsen stadig hænger nu så tror jeg liiige jeg skal flække brænde en tre kvarters tid før jeg kommer ind i huset igen..  :evil:
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: casper efter 07. Oktober 2006 kl: 11:47:23
Kan malingen holde til de temperature? det er måske noget specielt til kalibre?

Værktøjet der trækker kraver på rørene er sådan en her:

http://www.biltema.dk/products/product.asp?iSecId=500&iItemId=82461
http://www.biltema.dk/products/product.asp?iSecId=500&iItemId=82467

Og så lige et værktøj til at bøje uden at klemme rørene samme, så skulle du være flyvende
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 07. Oktober 2006 kl: 12:07:55
Det er ikke speciel maling.. vi får se hvordan det går.. ellers så skaller det det lidt.. Så passer det til resten af bilen. :?  Grundmalingen er zinkmaling der holder til et par hundrede grader..

Værktøj:
Jamen.. det er jo præcis det jeg mener.. over tusind kroner for værktøjer dertil kommer længder af kobberrør og muffer og ting.. Hvor tit er det lige jeg skal lave deher rør... Jeg ved ikke om de kan købes færdige men det kan da umuligt koste en tusse :?

Vi kan da lave et fællesindkøb af værtøjet, så kan folk låne det på t3nettet når de skal ha lavet rør :D OG så er der daller når der mangler en del eller er ødelagt en tang når det kommer til den næste ;)
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Jarl efter 07. Oktober 2006 kl: 12:19:09
Det ser sgu godt ud Jan! Lad du bare brændet ligge i fred.

Lige et par tip:

1) Både stemplet og cylinderen er pinligt rene og afrensede for alt rust/skidt ikke også?

2) Få fat i noget bremsecylinderfedt (siliconefedt) og smør både indersiden af cyl. og gummiringene med det. (Hovwdiaudi har det)

3) Når stemplet skal ind i cyl., skal du først have sat støvkappen (gummibælgen) fast i cyl. Derefter krænger du gummiet ud over stemplet og så kan du trykke det hele sammen med to tomler.

Ang lejer: Jeg ville nok samle det hele og se, hvad de siger. jeg går ud fra, at sådan en Syncro har et lukket dobbeltkugleleje foran? Hvis ja, så er der meget fedt inden i dem.

Ang. Kobberrør: De små nipler og holdeblik køber du hos mekonomen eller meca. De koster ingenting. Køb en rulle kobberrør - den kan også bruges til Ladaen og til dine baghjul på Syncroen, når du skal lave hjulcylindre der. Jeg bruger selv biltemas billige dobbeltkoningssæt. Det er ikke suverænt, men virker OK.

Stahlflex (so heissen sie ja, diese bremsleitungen) er dyre og gode. Jeg har ikke set nogle, der ikke var TÜV-godkendt og dermed synes de også i DK. Men jeg tror nu ikke, at det var noget jeg ville bruge penge på, så længe man kan få en gummislange under en halvtresser. Din bremsepedal bliver marginalt hårdere (mindre trykudvidelse i slangerne), men ikke noget der ændrer køreoplevelsen.
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: dokajønne efter 07. Oktober 2006 kl: 18:38:42
Citér
er der nogen der har værktøj til at lave en sådan? OG hvor får man studserne og rørene i så små mængder?


Ring 8)
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 22. Oktober 2006 kl: 00:20:32
Så fik jeg lidt tid til at rode med bremser igen.

Der blev renset op og smurt, fedtet (der fulgte noget "red rubber grease" med i rep sættet) og monteret gummi og til sidst presset stemplet på plads.  Gummipaknings monteringen var lidt noget fedteri men det sværeste var faktisk ikke at få snavs i under monteringen da mit værksted ikke ligefrem får nogen glad smiley i værkstedshygiejne :P

Luftskruen kom i og til sidst fik bremseklodserne en tur så de var pæne og smurt op. Nu skulle alt være klar til montering. Jeg tog et par billeder med mobilen af relsultatet.
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 26. November 2006 kl: 21:29:39
Så blev min højre kaliper renoveret.

Stempel og cylinder blev renset og alle grater slebet ned. Jeg endte med smergel korn 1200.

Handskerne er måske lidt overdrevet men man har syre på fingrene, jeg har sandkorn under neglene og silikonefedt er noget fedtet stads.

Malingen er selvfølgelig kun nødvendig hvis man har nogen man vil imponere, i mit tilfælde.. synsmanden d. 14 december. Men det rustbeskytter nu også..

Hele operationen kan gøres på en formiddag eller en eftermiddag hvis man har alle delene hjemme (kan købes billigt hos howdiaudi) og ikke skal vente på at malingen tørrer (det skulle jeg). Samtidigt bliver bremsesystemet udluftet og en del af væsken skiftet..

Jeg smed lige en hurtig hjemmeside sammen med billeder.

Enjoy!


http://martinelund.dk/jan/Kaliperrenovering/Fotos.html
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: Jarl efter 26. November 2006 kl: 22:32:28
Flot arbejde - elsker doktorhandskerne... :lol:
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: WBX Manden efter 26. November 2006 kl: 23:27:14
ikke for at ødelægge den gode stemning, men zinkmaling er ELENDIG grunder !

Sorry!

Rasmus
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: KHSalvesen efter 26. November 2006 kl: 23:33:53
Citat fra: "WBX Manden"
ikke for at ødelægge den gode stemning, men zinkmaling er ELENDIG grunder !

Sorry!

Rasmus


Ikke den helt store begrundelse. ?

Aner ikke en klaphat om det, men har brugt det, og har stadig to dåser på lager. :twisted:

Og så lige for en god ordens skyld. Alternativ tak. :)

KH KHS - Nedrustningen er begyndt.
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: WBX Manden efter 26. November 2006 kl: 23:38:56
Maling hæfter rigtig dårligt på zinkspray, med mindre det får lov til at tørre rigtig længe (uger).
Zinkspray kan efter min mening bruges der hvor man normalt ikke vil male med noget oven på (altså undervogn) og så pladre "tylle" over det bagefter.
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: WBX Manden efter 26. November 2006 kl: 23:40:59
Btw. taler af bitter erfaring !
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: KHSalvesen efter 26. November 2006 kl: 23:42:08
Jamen TAK. Der havde du mig lige et par minutter. :cry:

Det er undervogn og indre karosse der har fået, og jeg tør godt påstå fået nok, måske endda rigeligt. (etiketten lovpriser jo produktet) :idea:

KH KHS - Alternativt mangler alternativ
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: jankjerbye efter 27. November 2006 kl: 18:38:10
Hej Rasser! Hvad bruger du som grunder? HVad er bedst efter din mening (og evt. hvorfor? )
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: WBX Manden efter 27. November 2006 kl: 22:30:32
Det vigtigste er grunderen har god vedhæftningsevne og er kompatibel med malingen/lakken man havde tænkt sig at bruge ovenpå.

Køb grunder og maling/ lak der er lavet til hinanden..

JD her fra siden kan måske fortælle mere !?

Jeg bruger helst 2-komponent akryl- el. epoxygrunder
Titel: Status på bremsekaliper renovering nu med før/efter billede
Indlæg af: biff efter 27. November 2006 kl: 22:31:50
om det er den rigtige grunder eller ej aner jeg intet om--men de ser fandme flotte og gennemrene ud.
 Du kommer jo til at varmlaminere dem så de ikke er smurt i mudder og småsten til syn...


Rasmus