T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Diverse => Emne startet af: sputte efter 20. April 2010 kl: 21:55:28
-
God aften,
Jeg er blevet den lykkelige ejer af en orange T3 fra '90 og er på jagt efter en let sænkning (ikke 80mm som Buskov er røget ud i) og et sæt fine sommerfælge.
Jeg vil prøve at starte ud med fire fjedre, men skulle det vise sig at være nødvendigt med nye dæmpere, skal det selvfølgelig også med. Jeg synes umiddelbart fjedre på TDI-Umbau.com (http://www.tdi-umbau.com) virker overkommelige i pris, hvorimod de komplette sæt med dæmpere er håbløst dyre - er det bare mig der er galt i skoven? Er der evt. nogen herinde der har sæt fjedre til salg eller kan pege mig i retning på nogen?
Bussen har ingen servo, men efter at have kørt i den noget tid, synes jeg egentlig ikke det er det store problem - tilvending formoder jeg. Der er overvejet et sæt Inter Action Le Mans i 17" (http://kortlink.dk/7pp6), men er i tvivl om hvor vidt de passer på bilen - kan I svare mig på det?
Jeg håber nogen kan hjælpe.
Mvh Simon
-
Hej
Har selv købt på ebay, 30/40 mm med gasstøddæmpere og TÜV godkendelse,
til ca 1800 kr incl fragt..
Nels
-
Velkommen til , Simon
De fælge ser fine ud , du skal bare undersøge om centerhullet er stort nok , kan ikke lige huske målet , og hvis du skal have spedometeret til at passe skal du vælge dæk med samme omkreds som de originale , fjedre er en videnskab der skal prøves , gå efter dem der er tynde i godset i begge ender , der er mest komfort .
hilsen poul
-
Centerhullet skal være min. 67mm
Mvh Jønne Ukendt
-
Jeg ville nu også gå efter et lavere ET - så slipper du for spacere, og får hjulene ud til skærmene...
Fede fælge!
-
Det gælder kun for baghjulene , men der kan den godt klare 9" , 7,5" er fint foran .
hilsen poul
-
nels, så tager jeg et kig på Ebay, lader til at være det rette sted at finde sagerne. Så kan jeg måske være heldig at finde noget inden mekanikeren har tid og så kan jeg få ordnet monteringen af dæmpere og fjedre på samme tid ;)
Ang. fælge, hvor vi så henne af mht. ET, troede egentlig ~30 var meget passende.
-
Jeg kan ikke give dig svaret vedr. ET. Jeg selv kører 8,5" for og 10" bag - med ET 11 på alle fire hjul - og de sidder IKKE indenfor skærmkanten.
Nogen må køre med lignende setup som du kigger på - syntes bare at den type fælg bør sidde lige til skærmkanten :wink:
-
Jeg har 7,5" foran et 35 , og 9,5" bagpå et 40 , det passer fint , hvis du sætter et bræt op ad baghjulet , passer det lige med skærmkanten , altså ikke udenfor , men med så brede hjul bagpå , skal du have en længere dørbøgle på skydedøren , de fås i tyskland , men du kan måle fra bremsetromlen og ud til skydedøren ,når den er åben hvor store hjul der er plads til uden længere dørbøgle , god fornøjelse .
hilsen poul
-
elmo, korrekt, hjul af den kaliber bør sidde godt til, men jeg gider ikke blive stoppet af samtlige emsige pansere i hele Århus, det er mit liv for kort til. Vil det se helt tosset ud med de hjul på uden spacere? Hvis ja, er det så 10mm spacere og tilhørende længere bolte?
-
Huha, det var en større omgang end jeg lige troede, men forstår fint problematikken med døren. Tror lige de hjul må overvejes en ekstra gang.
-
ET 35 giver ikke problemer med skydedøren.
Længere bolte er et must uanset hvad du fælge af alufælge - ellers er der ikke meget gevind at sætte fast i.
-
Nej nu skal vi ikke afskrække dig , de hjul er fine , og du kan godt køre på dem , så kan du altid ta stilling til om du vil have dem lidt længere ud bag på , med en spacer .
hilsen poul
-
Nemlig
-
Kunne man få jer, der har fjedrene på, til at ligge nogle billeder herind, så man kan danne sig et indtryk?
-
jeg kører lige nu med org 30mm sænkningssæt og 17 tommer BBS, men med 225/55-17 - de giver en god gearing og god komfort, jeg har så en meget højgearet gearkasse på , og burde nok ud i nogen mindre dæk og nogen laverer fjedre efter min egen smag... de store dæk giver en meget høj rulleomkreds - men til en standart gearkasse passer det perfekt...
selve bilen er dog næsten lige så høj som min kammerats 14" syncro selvom der ikke er ret meget luft mellem dæk og skærmkant. og det er jo ikke meningen med en sænket bil.
burde nok ha et 60 mm sænkningssæt på også nogen 225/40-17 på i stedet for, så ville gearing og udseende være lige i skabet tror jeg - er dog bange for at komforten går helt i fløjten.
du skal også huske at checke en fælg mht til hvordan det passer med boltlængden, og om centerkapslerne kan være der, og om der er plads til smørekoppen med speedometerkabel på forfælgene.
-
Hold nu op mand, det er jo langt mere kompliceret end jeg troede - lader til jeg skal glo lidt mere på eBay og finde fælge der passer lige til en T3 og omkring ET30 og med 66mm hul.
-
Har lige fået en flok MMS beskeder med billeder, af et sæt fælge fra en Mercedes SLK en kammerat har liggende. De har følgende mål og jeg vil høre om I evt. synes det lyder helt i hegnet:
For: 225/45-17 ET37
Bag: 245/40-17 ET30
-
Du skal nok lige ha fat i fælgbredden også
-
7,5" foran og 8,5" bagi. Vi havde lige et forhjul af har til aften og holdt fælgen op på, det virker umiddelbart ret fornuftigt. Eneste minus er at bolthullet er for bette i fælgen :(
-
Jeg har altså boret min nabos amg fælge op de virker fint , du skal bare ta lidt af gangen , og så skal centerhullet selvfølgelig passe , ellers kan man købe ringe man lægger i hvis hullet er for stort .
hilsen poul