T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: BlackChart efter 25. Maj 2010 kl: 20:54:05

Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: BlackChart efter 25. Maj 2010 kl: 20:54:05
Nu har jeg snart prøvet alt:

Nyt batteri
Bedre stel
Bedre + forbindelse
Nye kabelsko

Når motoren er kold starter den som en mis, ingen problemer der...

Derimod, når motoren er varm, f.eks. efter at være kørt hjem fra arbejde i Lystrup (ca. 30 km) og man lader bilen stå i 5 minutter med slukket motor, når så man sætter sig ind og drejer nøglen kører starteren MEGET langsomt rundt, lidt ligesom hvis der ikke er noget strøm på batteriet...

Generator lader fint og der er masser af power i batteriet...

Det hjælper heller ingenting at sætte en booster på når man starter...

Er vi ude i at starteren er ved at stå af, eller er der bare noget alvorligt galt med min motor??
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: Aran efter 25. Maj 2010 kl: 23:46:14
Svært at spå, men noget kunne tyde på, at noget går mega stramt, eller også har kullene ikke 100 % kontakt i starteren ?  Havde for mange år siden en Taunus med en forrygende v6 motor i. Startede perfekt med kold motor, men tag mig da fanden om den ville med varm ditto. Skiftede starter, generator og batteri. Hjalp ikke et kvidr, for det var et stempel i maskineriet der blev klemt. Noget med uens varmeudvikling / manglende køling af de midterste cylindre. Men lad os håbe på noget mindre drastisk i dit tilfælde....
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: john_pedersen efter 26. Maj 2010 kl: 01:04:04
Hvis det er på en T3 som det er i en baybus så er det din starterbøsning der skal skiftes.
Den sidder i gearkassehuset.

/John
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: jbjerrum efter 26. Maj 2010 kl: 07:09:01
Min starter havde samme problem og den skiftede jeg med en renoveret fra Mølle, hvorefter problemet var løst.

Prøv at låne en anden starter og se, om det løser problemet. Den kan nok finde vej via T3-distributionen fra en hylde et sted i landet...??

Den sidder lige dér på toppen af gearkassen og er relativt let at skifte - især hvis man har ekstra kardan-led på underarmene... ;-)
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: BlackChart efter 26. Maj 2010 kl: 10:31:36
dvs. at når den allerede har brændt én nyrenoveret starter af og er svær at starte med den kraftige starter kan jeg godt regne med at skulle have adskilt motoren igen?
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: Jarl efter 26. Maj 2010 kl: 14:27:10
Jeg kan simpelthen ikke finde min krystalkugle i øjeblikket, men måske kan vi klare os med helt almindelig logisk fejlsøgning:

Næste gang den er træg, så slukker du på tændingsnøglen, sætter i frigear, tager en 19 mm nøgle i hånden og spurter hen til motorrummet, hvor du drejer nogle omgange rundt på krumtappen. Nu kan du fornemme, om der er unaturlig stor modstand eller ej, og bagefter kan du så fortælle forum, om der var et problem.
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: verner efter 26. Maj 2010 kl: 14:39:05
:)
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: BlackChart efter 26. Maj 2010 kl: 16:50:52
@Jarl: Ja, det er der faktisk...
Den er, for at sige det mildt, MEGET svær at dreje med håndkraft...
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: Jarl efter 26. Maj 2010 kl: 17:02:16
Godt så. Nu skal vi så identificere, om det er gearkasse eller motor: Er der forskel på trægheden afhængig af, om det drejes med nedtrådt kobling eller ej? Ja, nu må Britta på banen med en koblingsfod ;-)
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: Jan W efter 26. Maj 2010 kl: 17:05:13
Citat fra: Aran
Hjalp ikke et kvidr, for det var et stempel i maskineriet der blev klemt.
Det kunne lyde som en plausibel forklaring på din manglene kompresion..
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: BlackChart efter 26. Maj 2010 kl: 17:11:11
@Jarl: Den del af fejlsøgningen må så vente lidt da hun har sent fri idag...
Men til den del kan jeg sige at jeg ALTID starter bilen med nedtrådt kobling (gammel vane, men det skader ikke, kun når man forsøger at gøre det på en lastbil uden luft på systemet :D)
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: Jarl efter 26. Maj 2010 kl: 18:35:34
Så lader det jo til, at det er noget i motoren, der klemmer. Strøtanker: Er der en knækket stempelring, der klemmer? Er der en regulær Kolbenfresser? Klemmer hovedlejerne? Er timingen så frygtelig, at den skal skal sende stemplerne op gennem et begyndende forbrændingstryk?

Kan du beskrive rotationen, når den er varm? Er der ligesom et punkt, hvor den er træg eller er den det bare hele tiden? Fornemmer du, at den "skal arbejde", når den står i tomgang? Er den ujævn i tomgang?

Jeg ved godt, at den næste bemærkning ikke gør mig populær, men hvis det var min bil, så var den grounded indtil nærmere vides. Risikoen for følgeskader kan være overhængende. Sorry.
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: BlackChart efter 26. Maj 2010 kl: 18:55:34
Tomgang: Jævn som jeg husker en JX'er
Fornemmer ikke at den skal arbejde for at holde sig igang...

Rotationen er helt som hvis du prøver at starte en bil med fladt batteri...

Nårh ja, pumpetimingen er .80 (eller var det .81 den stod på da jeg tjekkede) med 155 bar dyser og AAZ pumpe...
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: Jens Flensborg efter 26. Maj 2010 kl: 21:35:45
OHM ... for meget modstand til strømmen der dukker op når metallegeringen (motoren) er blevet rigtigt varm ...
Kender jeg som problem fra min gamle 1600er i min cabriolet VW1303.
Jeg skiftede starteren, så skiftede jeg ledningerne til starteren, især massekabel blev skiftet to gange. Det hjalp desværre ikke.
Først da jeg skiftede ledningsnettet fra tændlåsen til starteren gik den igen.
Det er ikke særligt spændende med sådan en fejl, det koster nerver.
Andre med samme problem skiftede plastikindmaden i tændlåsen - det der drejer kontakten - den var slidt, det hjalp. På en eller anden måde bliver det gamle ledningsnet træt og slidt, det var årsagen. Hos en cabbie i Kbhvn var det mere tændlåsens indmad, der efter 30 år var slidt.
Kun som ide fra mit kreative sidespor.
Jens
Titel: Starter kører langsomt rundt ved varm motor
Indlæg af: BlackChart efter 09. Juni 2010 kl: 21:01:14
For lige at bringe denne tilbage...

Det slog mig lige, det kan vel sagtens have sammenhæng med det knuste pilotleje jeg har lige pt., og som også har holdt fast i højgearsakslen så jeg ikke kunne sætte i gear med motoren startet??

Har ikke lige forsøgt om trægheden er væk, det slog mig bare lige...
Har pakket værktøjet væk for idag, men det er da bestemt lige noget jeg skal have tjekket imorgen når jeg kommer fra job...