T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: Gammelpot efter 22. Juni 2010 kl: 17:07:11

Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Gammelpot efter 22. Juni 2010 kl: 17:07:11
Går jeg for lidt i kirke, eller hvad er årsagen.
Nogle vil huske at jeg for et år siden var plaget af defekt toppakning, dårligt værksted, ikke korrekt samlet dieselpumpe og en ødelagt ferie. ( plus et pænt overtræk )
Alt blev dog til sidst klaret og bilen har nu kørt ca. 5000 med en "ny" Jarl maskine som jeg købte ved Tonny.
Her 3 dage før afgang til Lapland skal der lige skiftes olie og jeg kan se at der er vandperler i det aftappede. Starter, tager dækslet af forreste ekspansionsbeholder gasser op og hvad skal mit øje skue: LUFTBOBLER.
Jeg aner ikke mine levende råd og netop i år er ferien meget tiltrængt.
Nå men jeg må se hvem der kan klare det, håber at hr. Thing ikke er på vej på ferie, hvis han er, har nogen så gode forslag.
Alt tale om at gøre det selv er udelukket ( helbred som en vingeskudt fugl )

De bedste sommerhilsner til dem der kommer af sted.

Bjarne
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Svedig efter 22. Juni 2010 kl: 17:54:33
Ej, mand - jeg føler med dig! Vi fik selv pinseferien ødelagt og havde nær også fået sommerferien til Norge ødelagt. Et motorskifte natten inden afgang reddede ferien i aller-ALLER sidste øjeblik, og vi venter nu bare på regningen. Jeg elsker virkelig min bil - men der skal heller ikke ske mere med den nu. Jeg håber, du får reddet Jeres tur - den lyder spændende :-)

John
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: TONY efter 22. Juni 2010 kl: 17:57:54
Hej Bjarne, fandme surt at du skal have problemer igen i år.  :(  
Det lyder som om dit topstykke er revnet, men hører du til de heldige 1% så er det kun toppakningen. ( fik du spændt toppen efter sidste år )
Håber at Thing har tid til at redde ferien for dig, en ringe trøst er det dog at det ikke er lige så dyrt og problematisk som sidste år.....  :?

Tony
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Jarl efter 22. Juni 2010 kl: 19:31:04
Kan du beskrive symptomerne nærmere? Vandperler i olien lyder ikke almindeligt for defekt i toppen. Har den presset vand om i den bagerste ekspansionsbeholder? Opbygger den unaturligt højt tryk i kølesystemet? Kan du beskrive den boblen nærmere - evt video?
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Gammelpot efter 22. Juni 2010 kl: 19:41:05
Prøver lige lidt nærmere beskrivelse:
Da jeg tog oliefiltret af kunne jeg se vandperler der forsvandt i olien, så jeg tog og hældte det hele i et flaske og der ses vand i bunden.
Så lavede jeg en lus over den originale oliekøler, den kunne jo være tæret efter 28 år.
Dækslet af foreste beholder som var fyldt til randen med kølervæske. Der er vand til max. mærket i den bageste.
Starter og kigger i beholderen, ser OK. ud, men når der gives gas begynder der at komme bobler og ved mere gas begynder væsken at skumme op ad hullet !
Hvis det nødvendigt med video efter dette prøver jeg gerne.
Talte med Hr. Thing som ikke var sikker på at kunne nå det, men vi snakkede lidt om tilfældet og han dømte defekt pakning grundet manglende efterspænding. Dette er ikke gjort, da jeg fornemmede at det mere var religion en eksakt videnskab, hvorvidt den skulle efterspændes. Så det ligner nok et selvmål

Bjarne
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Gammelpot efter 24. Juni 2010 kl: 10:15:02
Så kom vi til mekanikker. Han påstår at den ikke fejler noget, da den ikke kunne lave bobler i kølevandet da han prøvede, samtidig siger han på linje med Jarl, at olie ikke er en sikker indikation og da olien ikke er farvet ønsker han god ferie.
Men fakta er at der kom vandperler i den olie der løb ved siden af, da filtret blev fjernet, jeg opsamlede det i en plastikbøtte der er tilpasset til formålet, ( var der lidt vand i bøtten ! )
Boblerne tilskriver mekanikkeren at jeg har overluset den originale oliekøler og at der kom luft i kølekredsløbet da noget af vædsken løb ud.
Jeg har nok ikke tilstrækkelig viden og psyke til at køre T3.
Under alle omstændigheder starter ferien lørdag og skulle gerne bringe os til lapland og senere Lofoten for at opfylde en gammel drøm om at komme på hvalsafari.
Alle på T3 nettet ønskes en god ferie, med masser af sol, lækker transport og at minimum af tekniske problemer.

Bjarne
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: verner efter 24. Juni 2010 kl: 10:17:05
var det så stadigvæk ik en god ide at efterspænde topstykket?!
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Gammelpot efter 24. Juni 2010 kl: 10:36:42
Jeg er noget i vildrede, fordi der er så mange meninger om sagen.
Men det burde jeg nok gøre.
Vil gerne lige have bekræftet hvad jeg har forstået ved at læse i Sowird´s gemacht:
Med mine dårlige tyskkundskaber ser jeg 2 muligheder:

Ved kold eller varm motor løsnes bolt 1 ca. 30grader hvorefter den tilspændes med 90 Nm og så fremdeles til alle bolte er efterspændt.

Eller spænd alle skruer i rigtig rækkefølge 90grader.

Rækkefølgen fremgår af bogen.

Bjarne
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Jarl efter 24. Juni 2010 kl: 16:36:00
Umiddelbart forekommer symptomerne ikke typiske for top/toppakningsproblemer. Typisk springer topstykke eller pakning på en måde, så der kan trænge tryk fra forbrændingssiden ind i vandkammeret. Det er helt logisk, at trykket vil gå den vej, da der kan være mere end 100 bars tryk i cylinderen under forbrænding, mens trykket i kølesystemet er begrænset til 1 bar. Når der kommer kontakt mellem disse to steder, vil der derfor blive presset forbrændingsrester - div. gasser, lidt oliefilm og kokspartikler ud i kølevæsken. Derved skabes luftlommer i kølesystemet, så noget kølevæske fortrænges fra ekspansionsbeholderen og om til den bagerste beholder (ved nummerpladen).

I dit tilfælde er der nogle forhold, der taler imod dette: Din ekspansionsbeholder er i følge din beskrivelse randfuld - det er ikke logisk. Desuden er der ikke trængt "ekstra" væske om i den bagerste beholder - det er heller ikke logisk.

Teoretisk - og sjældent i praksis - kan toppakninger også springe mellem oliekredsen og vandkredsen. I det tilfælde vil bevægelse være fra oliekredsen til vandkredsen, da olietrykket er min. 2 bar og kølekredsen som sagt 1 bar. Derfor ville vandet have tydelige olieklatter i, og indersiden af beholderen ville være helt slammet til af olie. Man kunne så forestille sig at bilen ved stilstand kunne dryppe noget vand ind i olie og derved kunne der opstå de vanddråber, du taler om. Men alligevel holder den ikke helt i dit tilfælde. Motorolie er nemlig i stand til at emulgere med ganske meget vand - især når motoren roterer og bliver varm - og derfor vil vandet ikke forekomme som "frie dråber", men vil i stedet slamme olien til, så den bliver grålig, cremet og tydeligt kondenserende.

I teorien kunne man muligvis forklare dine fænomener med en revne i blokken mellem vandkammer og oliesystem, men det skal i givet fald være så lavt nede i cylinderen, at den er stort set trykløs - altså nede, hvor stemplet vender i bunden. Imidlertid er det et meget usandsynligt sted for en cylinder at revne. De revner - når det sker (og det er uhyggeligt sjældent på en 1,6 blok, der har 9 mm tykke vægge) - typisk oppe i øverste tredjedel, hvor der hersker stort tryk og varme.

Summa summarum ville jeg starte med at lede et andet sted. Hvad kan foranledige, at der kommer vand i bøtten, når du skifter oliefilter? Har du en slange/slangetilslutning, der lækker, når du skubber til den ved filterskift? Er der alligevel noget utæt inde i temperatoren? Brug øjnene, og iagttag alle forbindelser i den omegn.

At der står en boble i systemet, som kommer ud, når du åbner, skal du ikke bekymre dig om. Det gør der også i min, selvom jeg har ståltoppakning og alt i nyt lir. Det er ikke sært, at der kan gemme sig en boble i et system med 16 liter vand og masser af krinkelkroge. Desuden er det helt naturligt at frisk vand og kølervæske skal "afgasses" i løbet af de første tusinde km. Bekymringerne skal først komme, når boblerne bliver ved med at komme selv i en cyklus, hvor man starter bilen som kold med åben ekspansionsbeholder og lader den blive varm. Kan man endda konstatere, at boblerne med få sekunders forsinkelse tager til, når man giver gas -  så kan man godt finde tudekiksen frem og tage topstykket af.

Hvis du vil efterspænde toppen, så lyder den samlede procedure: trin 1: 40 nm, trin 2: 60 nm, trin 3: 180 grader yderligere, trin 4: opvarmning til 80 grader kølevandstemp. og så 90 grader, trin 5: efter 1000 km yderligere 90 grader. Der skal ikke på noget tidspunkt drejes baglæns. Jeg ved ikke, om du mangler både trin 4 og 5 eller kun 5? Var det min maskine, så ville jeg trække den 90 grader og så slut.

Jeg håber, du får en god til til Lapland, og så kan du jo altid se dig om efter en Kia, når du kommer hjem ;-)
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Gammelpot efter 24. Juni 2010 kl: 18:33:32
Jep det er en af dine maskiner, så den får 90grader i morgen aften efter en tur til Tyskland.
Kia niks, og da det er jo en ekvipage der kun kører om sommeren, regner vi med mange års bekendtsab endnu, jeg er nok bare for bekymret.
Til daglig er vi priviligerede med en SAAB 9-3 Combi, så glem alt om Koreaner- slæder.
Tak for den gode forklaring som selv jeg kan forstå.

God ferie til alle.

Ps. hvis jeg mangler mekkerhjæp i Kiruna ringer jeg.

Bjarne
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: POLLE955 efter 24. Juni 2010 kl: 20:29:09
Hvalsafari helt vildt , sygt dyrt , men prøv det det er som at se en togvogn svømme under vand , man fatter ikke et dyr kan være så stort , god tur hilsen poul
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: jensjakob efter 24. Juni 2010 kl: 22:31:14
Overskriften lyder om DK-JPN
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: opelhaj efter 25. Juni 2010 kl: 01:06:17
jeg vidste med det samme at det ikk var en 1.9dg ejer...  :0)
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: 4X4 efter 25. Juni 2010 kl: 07:30:15
Hvalsafari fra lofoten kan klart anbefales.
Fuglefjeldsturene kan også anbefales (hvis man er til fugle, og især havørne).
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Jarl efter 25. Juni 2010 kl: 18:23:01
Og hvad så, hvis man mest er til cacaolikør og kaffepunch?
Titel: NEJ-NEJ-NEJ
Indlæg af: Gammelpot efter 25. Juni 2010 kl: 18:52:46
Så skal man bare have en el-scoter, så man kan komme til banko i forsamlingshuset.

Siger Bjarne med efterspændt topstykke