T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: ørnens_venner efter 11. Januar 2011 kl: 22:39:03

Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: ørnens_venner efter 11. Januar 2011 kl: 22:39:03
Hej alle T3 entusiaster.. Hvor er det fedt at finde et forum der kun er dedikeret til den smukkeste og prægtigste bil over dem alle!

Jeg er den lykkelige medejer af en VW T3 1,6 L Diesel fra 1987. Bilen er en af forsvarets gamle ammunitionskøretøjer og har fået tilnavnet "Ørnen" pga. af et ørneliggende stykke træ der var monteret som galionsfigur da vi købte den.

Den blev købt i juni måned, hvor den også blev synet og vi var efterfølgende syv drenge på tur til Balkan i en måneds tid. Siden da har den været brugt ved mange lejligheder. Bl.a. som varevogn for alle vores konstant flyttende venner her i København og til en masse småture rundt i Danmark.

Bilen har trods sine +600.000 km ikke voldt de store problemer og har startet fint i løbet af vinteren, men så for to dage siden begyndte batterilampen at lyse!  

Det skal også lige siges at bilen i noget tid har blinket rødt ved termometeret/termostaten (eller hedder det noget andet) når den blev startet kold, men det stoppede altid efter noget tid. Ved ikke om det var en indikation på at køleren ikke trak optimalt?

Nå, men jeg åbnede op til motoren og selvom jeg ikke er den store motorsagkyndige, kunne jeg let se at den var helt gal. Begge remme bagpå er knækket!

Efter at have læst nogle tråde herinde, er jeg kommet frem til at det må være den såkaldte V-rem til generatoren og en tandrem til vandpumpen? (ret mig hvis jeg tager fejl.)

Jeg set flere indlæg hvor der argumenteres for at man monterer et et-rems-system? Hvordan fungerer det og hvor kan man evt. købe sådan et?

Vores kærlighed til Ørnen er stor men vores tekniske knowhow er virkeligt lig med nul. Derfor ville jeg også hører om der er nogen herinde der kender til hvordan remmene skiftes? og som måske kunne have lyst til at hjælpe til første gang vi skal rode med Ørnen? Vi vil naturligvis gerne sætte en ramme øl på højkant, som tak for hjælpen.

Bilen står pt. hos mig på Amager, Polensgade, hvis der skulle være nogle T3 entusiaster på disse kanter? Jeg vedhæfter nogle billeder som viser problemets omfang.

Mvh

Alexander
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: KHSalvesen efter 11. Januar 2011 kl: 22:54:45
Tandremmen sidder ikke umiddelbart tilgængelig og bruger tænderne til at trække med.
Resten kalder vi kileremme, de virker ved at kile sig fast i revnen :) og selvom de er takkede er det kun for fleksibilitet.

Alle tre røde lysdioder skal lyse/blinke når man starter, og så helst slukke igen.

Er du sikker på den havde to remme? (en rem er meget nemmere at have med at gøre) opskriften på konvertering er herinde et eller andet sted?

Mon ikke der kommer en københavner forbi og ser på det.

Velkommen til.
VH Kurt
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: Jarl efter 11. Januar 2011 kl: 23:13:36
Det er en JX'er og den har to remme. I skal købe 1 stk på 10x600 mm og 1 stk på 10x643 mm (645 eller 650 kan også gå)

Så skal I adskille remskiven på det midterste hjul (vandpumpen) Det gøres ved at løsne de tre umbrachobolte (dem med indvendig sekskant). Så sætter I først remmen mellem generator og vandpumpe på, så den løber i det inderste spor. For at få den på skal generatoren løsnes, så I kan presse den nedad. Det er den korte rem (10x600 mm) I bruger her. Så sætter I den nederste rem på mellem det nederste og det midterste hjul. Nu skal der lægges et passende antal mellemlægsskiver ind i midten af det adskilte remhjul. Hvis remmen er for løs, skal der fjernes nogle - er den for stram lægges der ekstra ind. De ekstra er typisk placeret uden på remskiven, når de ikke er i brug. Det er lidt bøvlet, men ikke svært. Til sidst hæves generatoren og fastspændes, så den øverste rem har en passende tilspænding. Held og lykke og velkommen her.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: jbjerrum efter 11. Januar 2011 kl: 23:34:50
Hej Alexander - og velkommen til T3-nettet.

Du lægger ud i fin stil med problemformulering og fotodokumenation - det er absolut spitzenklasse... ;-)

På min gamle CS'er (der er motortypen for 1,6 diesel uden turbo) var der også 2 remme; 1 til vandpumpen og 1 til generatoren.

Når du kigger ned på remskiverne oppefra, kan du se, hvordan remmen (eller remmene) skal løbe. Der skal være perfekt flugt imellem remskiverne - og det giver sig selv. Du kan endda se, om der er slid på remskiverne efter 1 eller 2 remme og dermed bestemme, hvor mange remme du skal bruge.

At din kontrollampe blinker i termometeret skyldes oftest, at der ikke er kølervæske nok på systemet - mere sjældent at kareten er ved at få et hedeslag. I den forreste beholder til højre i motorrummet sidder en føler, der måler væskeniveauet og hvis den har "tørre fødder" blinker lampen i termometeret. Forreste beholder skal være fyldt helt op og efterfyldning sker i den bageste beholder til venstre i klappen med nummerpladen. Kølesystemet er så sindrigt lavet, at overskydende væske bliver skudt tilbage i den bageste beholder, når motoren er varm - og når den stoppes og bliver kold igen - så trækker den selv kølervæsken tilbage til den inderste beholder. Enkelt og virksomt.

At ladelampen tænder er jo en alarm for, at der ikke lades på batteriet - selvfølgeligt pga den knækkede kilerem og dermed at generatoren står stille.

Der skal selvfølgeligt nye rem(-me) på, inden bilen kører videre og hvis ikke andre i storstaden byder ind med en hjælpende hånd til dette, er du velkommen til at smide en sms til mig på nedenstående nr.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: ørnens_venner efter 12. Januar 2011 kl: 15:57:50
Tusind tak for den fine velkomst!

@KHSalvesen - Ja jeg er faktisk også blevet lidt i tvivl om Ørnen alligevel er med et-rems-system. Der hang nemlig kun én moslet rem (den anden kan dog være faldet af.) Hvad mere er, når jeg kigger ned til motoren er alle de inderste lejer helt galtslebne og skindende, de yderste er tilgengæld mere beskidte og måske lidt rustne?

@Jarl - Jeg har lige været nede hos Lyon autodele og købe en 10x600 og en 10x650 rem (i øvrigt en rigtige hyggelig gammel autoforhandler, gav mig tilmed 30 % rabat? Har nok set mig som en potentiel ny stamkunde. He he.) Men hvis det så er et rems-system, hvad skal der så til for at få Ørnen ud at rulle?

@jbjerrum - Tusind tak for at du tilbyder din hjælp. Det ville virkeligt være godt med lidt ekspertise, nu hvor det første gang vi skal ned og lave noget i motorrummet!

Problemet er nok at jeg ikke kan se hvordan én rem skulle kunne trække tre forskellige komponenter? Er der en der kan forklare dette?

P.s. Jeg har vedhæftet et lidt dårligt billede, med en forklaring på forskelle mellem lejer.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: kh efter 12. Januar 2011 kl: 19:06:05
Ja, nævnt i anden tråd, har jeg en motor med en rem liggende i traileren.
Imorgen, for jeg nåede det ikke idag, snupper et par billeder af den motor, jeg mener at kan se længden på remmen, og hvis du læser tråden om Tøffe,  der lever af remme, har Jarl skrevet mere om remme der.

Mvh. KH.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: Mølle efter 12. Januar 2011 kl: 20:09:51
Det ligner et-rems setup.. Er det det er remmen skiftet på 15 min. MAX....
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: brian efter 12. Januar 2011 kl: 21:56:11
Citat fra: "ørnens_venner"


@Jarl - Jeg har lige været nede hos Lyon autodele og købe en 10x600 og en 10x650 rem (i øvrigt en rigtige hyggelig gammel autoforhandler, gav mig tilmed 30 % rabat? Har nok set mig som en potentiel ny stamkunde. He he.) Men hvis det så er et rems-system, hvad skal der så til for at få Ørnen ud at rulle?


Én rem på 875 mm, fås hos Thansen:
http://www.thansen.dk/products.asp?c=4748628767&n=1814855209

Den til 59 kr er en 875 mm jeg kører med sådan en nu.
om den til 49 kr også er 875 mm, ved jeg ikke.
men du kan jo lade ekspedienten hente og så kan I sammenligne.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: Jarl efter 12. Januar 2011 kl: 23:53:13
Remhjulet på vandpumpen er definitivt til to-remssetup
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: ørnens_venner efter 13. Januar 2011 kl: 15:08:57
Citat fra: "Jarl"
Remhjulet på vandpumpen er definitivt til to-remssetup


Dvs. at jeg har købt det rigtige grej: 10x650 og 10x600?

Jeg forstår heller ikke hvordan én rem skulle kunne gøre det? Er der tale om én rem der trækker alle tre remhjul på en gang?
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: jbjerrum efter 13. Januar 2011 kl: 15:27:36
Jeg har kun 1 rem på min - det kan du se, når vi mødes... ;-)
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: kh efter 13. Januar 2011 kl: 17:13:11
Ser lige om jeg kan få billede på

Mvh. KH.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: kh efter 13. Januar 2011 kl: 17:18:16
Sådan som ovenstående ser et-rems-setup ud på vores motor fra den Multivan, der blev brændt af.
Skiven til højre er servopumpeskive, som flugter med yderste skive på krumtapskiven.

Mvh. KH.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: jbjerrum efter 17. Januar 2011 kl: 06:22:12
Ørnen er nu igen flyvende med 1 frisk kilerem...

Brum-brum... ;-)
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: Mølle efter 17. Januar 2011 kl: 07:42:53
Citat fra: "jbjerrum"
Ørnen er nu igen flyvende med 1 frisk kilerem...

Brum-brum... ;-)


Super Jeppe..."Den mobile T3 Doktor"
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: jbjerrum efter 17. Januar 2011 kl: 08:01:29
Citat fra: "Mølle"
Citat fra: "jbjerrum"
Ørnen er nu igen flyvende med 1 frisk kilerem...

Brum-brum... ;-)


Super Jeppe..."Den mobile T3 Doktor"


Ja - Ørnen er en fin brugt mili-bus, der godt kunne bruge et kur-ophold på et T3-lazaret... ;-)

Tag derfor godt imod Ørnens venner, når spørgsmålene melder sig og stumper skal skifte hænder...
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: ørnens_venner efter 17. Januar 2011 kl: 15:42:21
Tusind tak for hjælpen Jeppe og tak til alle der har skrevet herinde!

Det viste sig som sagt at ørnen kun bruger én rem og jeg fik desuden svar på en masse andre spørgsmål omkring vognen.

Jeg skulle nok have haft en notatbog med, der var jo så meget, og det kan derfor godt være at der kommer et par yderligere spørgsmål herinde.

Bl.a. fandt jeg jo ud af at man godt kan måle olien mens motoren er kold, det var ret fedt at finde ud af.

Så skal jeg vist også have set på vinduelisterne foran. Hvor var det lige man kunne købe dem?

Jeg tager også ned til automanden og bytter de to remme til et par nye viskere og så tænkte jeg også at købe en ekstra rem til at have i bilen, men hvad var størrelsen på den der blev brugt?

Derudover så har jeg hørt rygter om et T3 "slagteri" hos Mølle? Det synes jeg virkelig er en kanon idé, så ingen "eftertragtede" dele går til skrotmanden. Er det muligt at komme på udflugt dernede engang? Ved at nogle af de andre drenge har snakket om at vi godt kunne bruge et klapsæde der kan låse. Det vi har pt. bliver ikke brugt, det bliver i stedet omtalt som "selvmordssædet!". Vi mangler også et par dioder i instrumentbrættet + et ur der virker, Jeppe foreslog at vi bare udskifter hele møget, så vi søger også et nyt instrumenthus?

Vi kommer også gerne med ud til lidt "dæksparkning" og forhåbentligt lidt flere erfaringer, hvornår ligger fyenstræffet?

Jeg skulle også hilse fra resten af Ørnens venner og sige tak.

Mvh

Alexander
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: Jarl efter 17. Januar 2011 kl: 17:15:47
Hej Alexander

Nu skal jeg ikke træde i det, meeen... jeg tror, at du skal overveje det med remmen/remmene én gang til.

JX (1,6TD) lider notorisk af overophedningsproblemer. Det skyldes en uheldig kombination af en køler, der typisk er lige så gammel som bilen, et totalt fravær af kølende fartvind grundet motorens placering og så at den ofte bliver relativt hårdt presset, da det er en knallertmotor, der er plantet i en lastbil.

Ønsker man derfor sin motor et langt liv, så må man gøre alt for at sikre, at alle former for køling virker optimalt. Det indebærer også, at vandpumpens funktion og evne til at skubbe vandet hurtigt nok gennem 6 km lange kølerør er i fokus.

Og hvad har det så med remme at gøre?

Jo meget, for remtrækket definerer omdrejningshastigheden på pumpen.

Prøv at kigge her: Hjulet til venstre er det inderste, som du bruger på vandpumpen til at trække den. Hjulet til højre er det, der originalt bruges til ét-remssetup.
(http://i56.tinypic.com/2076ogh.jpg)

Og som om det ikke er slemt nok, så gætter jeg på, at du trækker på den inderste skive på krumtappen. Den er til højre herunder. Til venstre er den originale til et-remssetup:

(http://i55.tinypic.com/35cg76e.jpg)

Samlet set giver det en dramatisk nedgearing af vandpumpen, der derfor kører noget langsommere rundt end tiltænkt. Det korrekte ét-remssetup ser sådan ud: (se bort fra servopumpens rem):

(http://i52.tinypic.com/a0jn1v.jpg)

Hvis man så dertil lægger, at de fleste eftermarkedsvandpumper har mindre impellerblade end den originale, så har man et giftigt setup. Kører du altid morfar, så er alt dette sikkert ikke noget problem, men min erfaring er, at det koster, hvis der ikke konstant køles optimalt.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: jbjerrum efter 17. Januar 2011 kl: 18:57:54
Jeg er principielt hel enig med Jarl. Jeg nævnte også gearingen (som på en racercykels 2 tandhjul) overfor Alexander, der fint forstod, at vandpumpen ville køre lidt langsommere med en enkelt rem...

MEN - lige nu er det Januar og i søndagens eftermiddagsmørke skulle der bare en ny rem på, så bussen kunne bruges... ;-)

Hvis I ikke har varmeproblemer i hverdagen - og brug bare termometeret som guide - ville jeg køre videre med den ene rem. Den gør jobbet godt nok...

Behold evt de 2 andre remme eller køb nogle tilsvarende, når der er mere vame i luften og/eller en langtur er i udsigt. Så laver vi det tilbage til 2-rems setup.

@Jarl: Altid godt med vidensdeling af din kaliber - tag ikke fejl... Vi er mange, der er glade for den. Der var ingen tvivl om, at bilen i forvejen har kørt med en enkelt rem - remskiverne var ræverøde i "Spor 2" - pånær i den funklende nye "lichtmaschine"... ;-)

Længe leve T3-nettet...
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: kh efter 17. Januar 2011 kl: 19:56:16
Såvidt jeg kan se, diameteren på min vandpumperem (se billede) kan måske være en smule mindre, Eller hvad mener I ?
Det er meningen at det skal flyttes over på Gogge, når jeg skal montere servostyring på den !

Mvh. KH.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: Jarl efter 17. Januar 2011 kl: 20:42:06
Det er helt fint for mig, at man eksperimenterer lidt - det skal der være plads til, og for den opmærksomme chauffør er det jo intet problem. Kvalerne kommer først den dag, man i velvilje har udlånt bilen til naboen, der skal trække en læsset autotrailer hjem fra Italien, og han bliver så imponeret over sejtræksegenskaberne, at han prøver at bestige Kasselbakkerne i femte... ;-)
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: kh efter 18. Januar 2011 kl: 14:27:56
Undskyld mange gange, jeg fik spurgt på en noget forvrøvlet måde

Det jeg mener : På Jarls foto og mit foto ser det ud  til der er forskel på størrelsen på vandpumperemskiven !

Kan der bruges en anelse mindre skive på min motor, og stadig have "skive nok" til at remmen kan trække den ordentlig med ?

Og hvem har så lige sådan en ?

Eller er det billederne der "snyder" og der i virkeligheden ikke er nogen forskel.

Hvem gider måle diameteren af jer der har et-rems-opsætning.

Tak og MVH. KH.
Titel: Præsentation af Ørnen + hjælp til udskiftning af remme?
Indlæg af: casper efter 18. Januar 2011 kl: 14:46:47
jeg har med garanti et diesel instrumenthus liggende på lageret