T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diverse => Emne startet af: brian efter 22. Juni 2011 kl: 17:32:33

Titel: Centrering af kobling
Indlæg af: brian efter 22. Juni 2011 kl: 17:32:33
Først min forståelse af situationen:

Den rillede akselstump der rager ud i midten af gearkasse-klokken kaldes højgear-akslen af en eller anden grund.

Den skal ind gennem koblingspladen, og videre ind, så spidsen af højgear-akslen sidder i pilotlejet.

Det er vigtig at koblingspladen sidder centreret, da højgear-akslen ellers ikke kan ramme hullet i koblingspladen. Hvis kobligspladen kun er nogenlunde centreret, så kan man vel være i den situation, at akslen nok kan komme gennem hullet i koblingspladen, men trækker lidt skæv, så den ikke rammer hullet i pilotlejet. Det vil resultere i at det virker som om blok og gearkasse ikke kan komme tættere end 1-2 centimeter, fordi spidsen af højgear-akslen hænger på kanten af pilotlejet?

Man skulle vel kunne centrere kobling ved at stikke en stump højgear-aksel gennem koblingsplade og ind i pilotlejet, før komlingspladen spændes inde.

Hvis man ikke har en stump højgear-aksel ved hånden, er der så andre metoder? (ud over værktøj lavet specielt til dette).
Titel: Centrering af kobling
Indlæg af: bos1 efter 22. Juni 2011 kl: 17:53:38
udover centrerings værktøj eller en løs højgearsaksel er der vidst kun øjemål tilbage
Titel: Centrering af kobling
Indlæg af: Aran efter 22. Juni 2011 kl: 18:00:05
Eller en stump rør, - evt. tilpasset med isoleringsbånd, malertape etc. Nød lærer jo som bekendt nøgen kvinde......
Man kan godt centrere navet selvom det ikke passer ideelt. Hvis vi snakker i tiendedele millimeter, vil det rette sig til, men ellers er din beskrivelse korrekt. Man skal ALDRIG tvinge motor og gearkasse sammen med vold.