T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => WBX/LBX Fora => Emne startet af: jensjakob efter 01. September 2011 kl: 23:59:21

Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: jensjakob efter 01. September 2011 kl: 23:59:21
Hvor finder jeg en undervognsbehandler som kan sit kram, renser grundigt af, lader bilen tørre igennem i opvarmet hal - og giver den gode omgang - incl hulrum?

Frk G skal have den store tur har jeg besluttet - og deter blevet for sent på året at "gøre det selv" - for hun bliver ikke tør i bunden på denne årstid -    og jeg vil ikke sprøjte den store omgang når hun står der og er fugtig i bunden....

Så, der er lagt i kakkelovnen til en professionel - men hvem og hvor?
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: dennis efter 02. September 2011 kl: 09:14:20
De har et godt ry i Fåborg, men så er du jo nødt til at overnatte her hos os......
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: mudpool efter 02. September 2011 kl: 09:38:42
Jeg har hørt godt om en i Slagelse - vil lige grave lidt mere i det - jeg vender tilbage

//Bent
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: nicolai efter 02. September 2011 kl: 09:53:07
Jeg har læst at nogen har haft gode erfaringer med D&C Rustbeskyttelse Valby (http://www.dinitrolvalby.dk/) = veludført arbejde, og til rimelige penge. Jeg har selv lige fået tilbud derfra, men det lyder på 5038 incl. moms. Det er mange penge. Er det bare prisen?

Men det er helt sikkert sådan en omgang min skal have (sakset fra deres site):
FØRST... får din bil en total undervognsvask med varmt vand og højtryksrensning. Bunden afskrabes for alle løse belæg-ninger, gammel salt og lignende.
DEREFTER...varmlufttørres din bil meget om- hyggeligt. Varmen blæses op fra gulv- plan i hele bilens længde. Bilen holdes varm indtil sprøjtningen foretages.
OG NU...starter vi med kvalitets rust-beskyttelsen. Din bil bliver sprøjtet optimalt med de opvarmede rust-beskyttelsesprodukter i alle vognens hulrum.
SÅ...fortsætter vi med kvalitetsarbejdet. Din bils bund og skærme sprøjtes efter alle kunstens regler med de opvarmede rustbeskyttelses produkter.
TIL SIDST...kommer det store øjeblik hvor du får din bil tilbage. Ren og nænsomt af-vasket. Omhyggeligt klargjort. Og ved-lagt en lille servicepose til at klare de få afdryp der kan komme.


PS: "jeg vil ikke sprøjte den store omgang når hun står der og er fugtig i bunden....", Wow... andet forum. Det er jo fredag...   :P
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: jbjerrum efter 02. September 2011 kl: 10:25:23
Undervognsbehandling koster frihøjde... ;-)

Jeg sørger for altid at have minimum 5mm opkørt jordbund under Røde Mor.... eller rettere: Jeg savner at have adgang til en hedtvandsrenser i hverdagen.

Man skal nok vælge et anerkendt firma med dokumenteret garanti og arbejdsskema - mærket kan vist være ligegyldigt, bare bilerne får en tur, så den ikke bliver utidigt fugtige i fugerne... Jeg har gode erfaringer med Frederikssund Anti-rust via min mekaniker...
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: Jarl efter 02. September 2011 kl: 11:18:14
Og her kommer tværingen:

Hvis rustbeskyttelse skal udføres samvittighedsfuldt, nænsomt og grundigt, så er der kun én til at gøre det, og du ved godt, hvem det er... ;-)

Der er masser af knastørre september og oktoberdage, og hvis du køber en gammel kogeplade til en tier på et loppemarked, så har du varm og letforstøvet rustbeskyttelse at arbejde med. 5 liter bygningstjære, 15 liter linolie og 5 liter diesel, så kan du mixe efter behov. Køb en højtryksrenser, og giv den varmt vand. En Nilfisk undervognsdyse laver mirakler. Vent et par tørre dage, og så er det bare at gå i gang. Man kan få lange sonder, der kommer ind alle vegne uden at der bliver boret og skrammet i ens vogn. Og når du så skal i bad bagefter, så lav en blanding 50/50 af rapsolie og shampoo, så bliver du kridhvid igen.
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: jensjakob efter 02. September 2011 kl: 11:22:50
@Jarl, "knastørre september og oktoberdage"?
Ikke med den DMI jeg har her - men du har en pointe...
Og jeg har stadig en ladegavl jeg skal male med Gori15W40 - så i den omgang kunne jeg jo godt give bilen når jeg alligevel er søbet ind....

@Jesper: 5 mm opkørt jord = fugtfanger..... Så røde mor er også altid lettere fugtig i bunden.....
Men tak for tip om Frederikssund anti-rust.

@Nicolai: 5038, hmm, det er også penge. De giver nsæten allesammen 20-25% rabat, man skal bare finde ud af om det er via FDM, FF eller andre.
Samt - kan godt se hvad jeg har skrevet kan læses som på en fredag ;-)
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: nicolai efter 02. September 2011 kl: 15:00:58
@Jarl, taler du for, at man gør det selv? Tænker at det kræver lidt afskærmning/afdækning, så man ikke står og forstøver/pjasker med suppedasen på åben gade på Østerbro?

@JJ, ok. Så må jeg lige lave lidt research. Hvis du i øvrigt vælger at gå i krig med gør-det-selv behandlingen, så er der måske lidt stordriftsfordele at hente ved at være flere? Er interesseret...
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: kasper efter 02. September 2011 kl: 15:49:49
Jeg har hørt meget godt om et sted i Farum (kan ikke lige huske navnet på stående telefonfod). Men ellers kunne jeg også godt være int. i noget stordrift.
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: ottokrog efter 02. September 2011 kl: 16:54:01
jeg vil helt klart gerne være med på stordrifts gør det selv, hvis der findes et egnet sted
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: mudpool efter 03. September 2011 kl: 14:44:40
Min pladesmed har anbefalet Dinitrol Centret Trafikcenter Alle 16, i Slagelse
,
//Bent
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: Jarl efter 03. September 2011 kl: 15:17:20
@Nicolai: Ja, naturligvis taler jeg for, at man gør det selv, hvis man vil have det gjort samvittighedsfuldt. Og selvf. skal det ikke foregå på Østerbro, men laaaangt ude på landet, hvor faciliteterne til den slags findes.
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: dennis efter 03. September 2011 kl: 17:26:28
Inspireret af tråden, eller fordi jeg ikke længere kan udsætte det, har jeg i dag hedvasket "volkejeep`n" og givet hende Fertan behandling.

Så skal hun bare holdes fugtig til i morgen og derefter vaskes påny.

Om så vejret arter sig udi i det tørre, skal hun ha undervognsbehandling så hurtigt som muligt. Og så kan hun få en ny luftmængdemåler i vintergave.

Jeg bruger blot varmt vand i min højttryksrenser og Fertan for at stoppe og omdanne rust. Undervognsbehandlingen er en uden opløsningsmidler, da både jeg og naturen bedre tåler det.

Effektiv arbtid. 4 timer.

Bare klø på derude!!

Edit: 8 timer ...

Dennis
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: Jan W efter 04. September 2011 kl: 09:52:34
dinitrol center i Nakskov,ved Opel.
De gør det rigtig godt.
Aldrig Pava!! Har set mange biler der er plum rådne inde under Pavaèn.
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: Jarl efter 04. September 2011 kl: 10:26:49
Dinitrol, Pava, Tectyl, Suvo, Tektrol... Ingen uv.-behandling er bedre end behandlerens samvittighed. http://www.autoupdate.dk/nyheder/rustcentre-grebet-i-sjusk_ID28507.aspx
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: nicolai efter 04. September 2011 kl: 13:28:31
Ah, det var det du refererede til før med 'samvittighedsfuld'...
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: jensjakob efter 01. Oktober 2011 kl: 17:16:39
Jeg endte med at gøre det selv. Det sviner. Rigtig meget... Og stinker. Og bilisten til den ene side i skråparkeringen brokkede sig over et par stænk på hendes bil (blev vasket af med sulfovand og blød klud MEGET forsigtigt).

Og jeg kan se jeg har nogle helligdage - det er nok 10000 gange nemme når bilen er på lift eller ramper så der er bare lidt mere  frihøjde når man ligger det og sprøjter løs under Frøkenen, og bunden er helt fedtet og det hele glider rundt.
Titel: Undervognsbehandling, storsjælland, hvor?
Indlæg af: gunnar6690 efter 01. Oktober 2011 kl: 17:25:06
Du kan næsten altid fjerne undervognsbeskyttelse og asfaltpletter med petroleum på en blød klud, uden risiko for lakken. Har fjernet masser af pletter på brugt og nyvogne da jeg stod i lære ... Tillykke med udført arbejde :)