T3nettet og T3Klub Danmark forum

Vores biler. => Dine Projekter... => Emne startet af: Surfnut efter 25. Oktober 2011 kl: 21:41:44

Titel: T3 1986 Bus
Indlæg af: Surfnut efter 25. Oktober 2011 kl: 21:41:44
Hej Alle!

Der er gået en del tid siden jeg søgte hjælp på siden, jeg fik mange gode råd og tips, som jeg sætter stor pris på. Men jeg har desværre ikke haft tid til at ordne bussen og jeg overvejer at sætte den til salg.

Topstykket er sprunget, den har stået stille udenfor i mere end et år. Det er en gammel militærvogn.  

Jeg fik bare en idé til at jeg måske kan beholde den. Er der nogen der har tid, og til en fornuftig og ikke alt for dyr pris kan hjælpe mig med at finde og sætte en ny motor i? Jeg tænkte at jeg kunne tage sæderne ud og få den nedvejet og så få den på gule plader istedet. Det ville ihvertfald spare mig en masse i vægtafgift. Men kan det betale sig?

Mvh Erik Thygesen
Titel: T3 1986 Bus
Indlæg af: Aran efter 25. Oktober 2011 kl: 22:48:11
Det er næppe det store problem, at gå fra hvide til gule skilte. Du skal dog være klar over, at afgiften ikke returneres, men hvis du fortryder senere igen, skal du betale for, at få den på hvide.
Hvis det "kun" er topstykket der er defekt og motoren ikke har været jorden rundt 40 gange, kunne det måske bedre svare sig, at skifte toppen ?
Titel: T3 1986 Bus
Indlæg af: Surfnut efter 27. November 2011 kl: 21:13:01
Hej alle T3 folk,

Endelig kom muligheden for at min grønne T3 bus kunne få en ny chance.
Hjælpen kom fra Andreas fra Silkeborg, der havde afmonteret sin gamle 1,6D motor og efter en del snak på telefon fik vi koordineret datoen og sted, hvor det skulle ske. Vi kørte ud på jordkjærvej, hvor den blev afleveret for 3 år siden, den var overraskende ikke slemt medtaget af vejret. Den var beskidt, hele fronten var dækket med mos og den lugtede af gammelt høloft indeni, fordi den var blevet indtaget af mus.
Vi fik et tov sat på til Andreas bil og afsted trak vi den til hans arbejdsværksted. Den blev spulet ren, vasket og vokset og så blev den trillet indenfor.
Andreas, som var den rutineret T3 ekspert gik igang med mig som medhjælper. omkring kl 17 gik selve motorafmonteringen igang.
På et tidspunkt ringede Andreas's kone og sagde aftensmaden var klar, arbejdet gik i stå og vi drønede hjem til ham. Med maven fuld og humøret højt kørte vi tilbage på værkstedet. Da klokken blev 00:00 begyndte vi dog at blive sultne og trætte igen. Vi tog på den gyldne måge og fik os en optankning. En time og et par cheeseburgere senere blev motor, gearkasse og ledninger sat færdigt på plads. Andreas drejede nøglen og motoren sprang igang! Det var en stor fornøjelse at at høre min bus larme igen efter 3 år. Jeg var overrasket over at det "kun" tog os 6-7 timer, det var nærmest plug and play. kl 1.15 kørte jeg den hjem til Viborg med et stort smil på læben. :)

Den skal snart gøres klar til syn. Først skal den gøres ren og så skal jeg afmontere alt hvad der kan for at den kan nedvejes. Jeg vil stadig gerne beholde den på hvide plader, men de gamle sofaer skal skiftes ud med noget lettere, evt noget hjemmebyg. Pladen bag fører kabinen skal også fjernes. Og jeg overvejer at afmontere reservehjuls ophænget, da reserve hjulet jo kan opbevares i bilen.
Hvis der er nogen der har flere tips til hvordan jeg får den ned under 1500 kg så sig endelig til. Den vejer 1575 kg nu, så det burde ikke være umuligt at skære det ned.
Og hvis der er nogen der ved hvordan man fjerner mus fra udluftningssystemet så vil jeg også gerne høre det!

 
Tak for hjælpen Andreas, det var et godt stykke arbejde! :)
Titel: T3 1986 Bus
Indlæg af: Mølle efter 27. November 2011 kl: 21:15:56
Fed historie.. -og ja.. med lidt know how er det ikke så slemt at skifte motor..

held og lykke med resten..

vh. Erik
Titel: T3 1986 Bus
Indlæg af: Surfnut efter 27. November 2011 kl: 23:59:49
Citat fra: "Mølle"
Fed historie.. -og ja.. med lidt know how er det ikke så slemt at skifte motor..
held og lykke med resten..
vh. Erik
Tak, jeg glæder mig til den kommer på plader. Den skal også have en ny startmotor. Jeg skriver et indlæg imorgen om der er nogle i viborg området der har en liggende. Ellers skriver jeg lige til dig..

vh Erik
Titel: T3 1986 Bus
Indlæg af: Andreas efter 28. November 2011 kl: 10:36:56
Hej Erik, selv tak, og tak for en hyggelig aften ;-)
skulle hilse fra konen ;-)