T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Syncro Fora => Emne startet af: Vera efter 05. Januar 2012 kl: 12:17:51

Titel: Tusind tak for hjælpen, da spærret sad fast...
Indlæg af: Vera efter 05. Januar 2012 kl: 12:17:51
Godt nytår til alle T3 folk!
Jeg ville lige køre lidt terrænkørsel ved Sejerøbugten og træne Veras spær i går (også selvom der var storm på vej...). Det var også mægtigt skægt indtil det bagerste spær satte sig fast og jeg sad med udsigten til at skulle fragtes hjem på laddet af Falck.

Jeg tillod mig at ringe efter gode råd og så er det en ekstra stor fornøjelse af være T3ejer, når flinke folk som Mølle og Jeppe Bjerrum tager sig tid til at hjælpe og komme med gode forslag.

Det tog godt og vel en time at få rokket spærret løs ved at gasse godt op i grannygearet, dreje rattet og trække/skubbe i spærknappen (eller hvad den nu hedder). Undskyld min manglende evne til at beskrive delene ved deres rette navn.
For mange andre ville problemet nok ikke være opstået, men jeg har ikke været opmærksom på Veras behov for hyppige "knibeøvelser". Det skal jeg aldrig glemme!

Endnu en gang: Tusind tak for hjælpen. I er nogle guttermænd!

Venlig hilsen Katja :D
Titel: Tusind tak for hjælpen, da spærret sad fast...
Indlæg af: dennis efter 05. Januar 2012 kl: 12:41:07
knibeøvelser er altid godt....

Her tror jeg også er tale om et særligt tilfælde af hjælpsomhed da der en ekstra motivationsfaktor som mandlige t3 ejere ikke kan mønstre...

Det glæder mig at du og "Vera" igen i fuld funktion. :-)
Titel: Tusind tak for hjælpen, da spærret sad fast...
Indlæg af: jesperyk efter 05. Januar 2012 kl: 12:45:29
du er inde på noget, Dennis: hvis man endelig skal være nødstedt, er det en fordel at være lidt kvindelig her i flokken....

...faktisk synes jeg også, at jeg flere gange har fået særbehandlingsagtig god hjælp. Men hvad, der er vel ikke noget galt med at være i kontakt med sin kvindelige side som mandlig t3-kører :)
Titel: Tusind tak for hjælpen, da spærret sad fast...
Indlæg af: Vera efter 05. Januar 2012 kl: 13:57:03
@Dennis: Jeg er desværre ikke sikker på, at Veras bagerste spær er helt på toppen og jeg tør ikke prøve alene igen, før jeg har hjælpen i umiddelbar og fysisk nærhed, selvom hjælpen pr. telefon hjalp (også en hel del på mine nerver, må jeg tilstå;-)
Titel: Tusind tak for hjælpen, da spærret sad fast...
Indlæg af: Hr mortensen efter 05. Januar 2012 kl: 16:18:23
I skal da også være velkommen til at ringe til mig næste gang i skal ud og leje i sandet, jeg bor selv lige bag dragsholm slot.
Det er kun 2 min der fra.
Titel: Tusind tak for hjælpen, da spærret sad fast...
Indlæg af: Vera efter 05. Januar 2012 kl: 16:34:26
Mange tak:-) Og i lige måde, hvis der er noget, vi kan gøre.
Vh. Katja