T3nettet og T3Klub Danmark forum
Off topic => Generelt => Emne startet af: Jarl efter 17. Januar 2012 kl: 14:33:29
-
Kære forum
Jeg har repareret rust i en ruderamme på den elskede bus. Sandblæst helt i bund, flusset, fortinnet, panserfilet, finspartlet, slebet, sprøjtet med filler og nu står det klar til grundning, basefarve og klarlak. Der er tale om metalliclak.
Nu opstår så problemet, for egentlig er lakken i det omgivende område fin, så jeg vil gerne slippe afsted med at lakere så lille et areal som muligt. Derfor er jeg interesseret i at drøfte gode/acceptable løsninger til at lave overgang mellem gammel og ny lak.
Det er indlysende, at jeg kan lave en kant - og måske endda et ikke synligt sted - så er problemet løst, men der er noget med, at dygtige lakfolk har nogle tricks til at lave en næsten acceptabel overgang. Dem vil jeg gerne have uddybet.
Her er, hvad jeg selv tænker:
1) Jeg starter med at grunde alt, hvad der har været blottet.
2) Jeg mellemsliber med meget fint vandslibepapir - både det grundede og et stykke ud på den oprindelige lak.
3) Jeg giver endnu en gang grunder på samme felt og mellemsliber igen.
4) Jeg sprøjter (med en fin lille dekorationssprøjte) basefarven (husk - det er metallic) på et område, der dækker et lille stykke ind på den oprindelige lak.
5) Jeg sprøjter klarlak i et endnu større felt i to-tre lag
6) Jeg afventer ophærdning og så sliber jeg "overgangszonen", hvor den nye lak ikke har fuld flydning, men snarere bare er tåge, med ultrafint vandslibepapir - korn 2000 -3000.
7) Jeg polerer hele svineriet blidt med et lakrenseprodukt a la Slipol.
Hvad siger sagkundskaben - og andre til denne plan? Jeg tager i mod alle gode råd med kyshånd, for jeg er virkeligt en klovn til lakering.
-
Teknisk og teorestisk lyder det simpelt, du mangler bare "lidt" erfaring lige som mig. Måske skal du invitere en ekspert på en kop kaffe og/eller øl mm. det ville jeg gøre ...
Jeg har besluttet mig til at lakke hele frontmasken på min LLE i de næste uger og jeg har haft samme tanker som du. Min LLE skal have 2K grundering og original 2K lak og jeg kan låne en polermaskine, såfremt der er kanter i nylakeringen, men den sidste vinkel af visdom og eksperterfaring mangler hos mig ... det er lidt for speciel ...
og så har man fire farvenuancer i TORNADOROT 2K, med metallic er det nok endnu mere indviklet pga. pigmenter, vandlak og solens indflydelse ...
Fortæl hvordan du fik løst problemet, okay?
Jeg fik leveret 2 nye lakpistoler (600 ml 2,5 til 3 bar) idag til 15 euro stykket, regner med lidt slid og gider ikke mere bøvle rundt med for meget af det gamle grej ...
Vi ses nok senere på året, så får vi en snak?
Jens
-
Jarl, jeg har lige haft min autolakerer i røret, og han siger god for din løsning. Mht slipol er der vist 2 "grovheder",
men du vælger selvfølgelig den fineste, med risiko for at du bliver nødt til at polere resten af bilen, for at det hele bliver lige blankt. :wink:
...og selvfølgelig efterfulgt af en god voks eller lakforsegler.
Tony
-
Tony, du er en skat! - Ja dvs. din autolakerer er jo nok den egentlige skat, men tusind tak alligevel!
-
Jo, det lyder som et rigtig godt grundlag for en fin og holdbar reparation.
I min læretid var der "Slipoline" som den milde version, og "Slipol" som den, der gjorde et dybt indhug i de iltede overflader. Der er sikkert kommet 127 andre på markedet i mellemtiden ( 14 dage går hurtigt! ) Men jeg tør godt anbefale Biltemas Lakrens. Den er sådan en blød mellemting, men let og behagelig, at arbejde med, og den fjerner stænk og sprøjtestøv m.v. Og Biltemas flydende voks til efterbehandling er heller ikke helt tosset.
Ser frem til et "skud" eller to af resultatet.
-
Jeg følger interesseret med i tråden.
Jeg prøvede at reparere et par rust huller under et af de bagerste vinduer på Careten sidste forår.
Jeg oplevede imidlertid at den klare lak undertiden blev mælkehvid. Noget kunne fjernes med fortynder men en rest sidder og venter på dit resultat Jarl, så kan jeg jo "efterabe" :wink:
-
Kender man i Danmark "Rot Weiss" paste???
Det har jeg liggende til 2K lakken.
Jens