T3nettet og T3Klub Danmark forum

Vores biler. => Din bil... => Emne startet af: gungho efter 06. Juni 2012 kl: 10:44:40

Titel: Bussens første tur til Sverige
Indlæg af: gungho efter 06. Juni 2012 kl: 10:44:40
Så har bussen været på sin første tur med os (2v og 2b) til Sverige, Jönköping. En tur på ca. 800 km. tur retur.

Sammendrag (overordnet konklusion) : Det gik godt og tilfredsstillende, men der er plads til en del forbedringer til næste tur (Norge) - og  det er endda nødvendigt med nogle af disse forbedringer snarest :). Jeg er stadig flyvende mentalt med VW bussen - om end lidt mere realistisk nu.

Det må jeg blot dele med den, som nu finder denne tråd læseværdig.

- Hvor er der en T3 ophugger på Sjælland (altså – jeg søger reservedele)

- Diode bag temperaturviser blinkede. Efter SMS til T3 mand (Bo) blev det løst. dog har jeg lagt mærke til, at sætter jeg det lange lys på, så blinker dioden ikke mere .... det skal jeg nok ikke tænke så meget over med det lange lys indflydelse ... men blot smile lidt af.

- Der motor og kabinestøj - ja faktisk kan jeg næsten ikke høre mine terrorister på bagsædet. Dette er vel en positiv ting :). Jagten på noget lyddæmpende er gået ind ... jeg kan knapt nok høre vognkommandøren i sædet til højre, og  .... af hensyn til familien som helhed såvel som enkeltpersoner, så er det bedst .. at jeg kan høre hende ...

- I side- og modvind kan det være vanskeligt at holde 80 km/t. Nok er det ikke Il Tempo Gigante, men der er vist behov for lidt mere overskud motormæssigt.

- Varmeapparat virker, det er blot ikke muligt at slå det fra, så der var ... ret varmt i bussen til tider. Skydevindue til siden og trekantsvinduer dialogen skal prioriteres op - foruden løsningen på det primære problem.

- Ckoker, ja der er et kabel, og jeg fandt der, hvor kabelenden skal sidde i motoren. Ok - jeg er vant til benzin motor m karburator og kan se, at en dieselhakker har noget med tændingstidspunkt ved denne funktion.

- Der var en spændende nedkørsel (og stigning på vej hjem) på 6 % - den blev faktisk taget i tredie gear op på vej hjem - helt overraskende for mig, at vi ikke kom under 55 km/t. Motoren sveder væsentligt og mistanke om gået toppakning kombineret med gammel luftfilter - det der med turbo lyder interessant .....

- Nakkestøtte og trepunktssele frem for hoftesele på bagsædet. Sidder de to terrorister for tæt, så er der optræk til klodernes kamp i bussen efter et par timers kørsel.

- Ekstrasæde (back to back) skal installeres, især når mindste-terroristen skal fixeres på et sæde for sig selv i "nåafstand" fra forsædet.

- Ekstra siddeplads foran, dette er et must ..... dialog om dette skal opprioriteres

- På vej hjem blev det til hele 3 overhalninger (jeg kneb næsten en tåre, og der blev lavet bølge på bagsædet af begejstring) - max hastighed var 95 km/t for at imødekomme motorens oliedryp, som allerede var en smule udtalt inden køreturen.

Vi ses derude - motor efterlyses til en billig penge 
Titel: Bussens første tur til Sverige
Indlæg af: Aran efter 06. Juni 2012 kl: 18:48:17
Det er en fin bus du har der. Mon ikke Mølle skulle være leveringsdygtig i de fleste T3 stumper ? ( brugte )
og ellers er der Hinze / vw-shoppen ( nye ) og begge de nævnte herrer kan vist tilskrives en særdeles stor viden og erfaring med T3.
Hvis dine kontrollamper opfører sig besynderligt vil mine råd være: Kig det store multistik efter bag instrumenterne. Det skal sidde 100 % præcist. ( Det er relativt let, at komme til når du har løftet "hatten" over instrumenterne )
Og så også lige et kig på rosetten med alle de mange stelforbindelser bag sikringsboksen.  HUSK, at afmontere et af kablerne fra batteriet.
Sådan en diesel er pr. definition ikke nogen formel racer, så 95 - 100 km/t er en glimrende march hastighed, hvis motoren skal holde til længere tids brug.