T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: klinten efter 25. April 2013 kl: 12:12:27
-
Hej T3 eksperter.
Jeg bøvler med min AAZ, som bliver varm - i hvert fald går den væsentligt over midten på instrumentet. Jeg synes, at jeg har prøvet meget forskelligt, så her kommer facts, og så kommer I måske med et kvalificeret bud, hvis jeg er heldig.
Oprindeligt var der ingen problemer. Temperaturmåleren stod til hver en tid en smule til venstre for midten ved driftstemperatur. Kun ved fuldt læs og stejle stigninger, kunne den nå næsten lodret visning.
Så gik jeg i gang:
Jeg skiftede tandrem. Er 99,999% sikker på, at jeg satte den rigtigt incl dieselpumpe.
Jeg skiftede vandpumpe.
Jeg skiftede olie + filter.
Jeg skiftede dieselfilter.
Og så begyndte problemet.
Ved længere turer, bevæger temperaturmåleren sig til højre for midten. Op ad bakke går den på 3/4 af visningen. Kører jeg langt, kan olietrykslampen finde på at lyse i tomgang.
Jeg har forsøgt følgende:
Luftet kølersystem ud mange gange. Er dog ikke helt sikker på resultatet, selvom der står en fin stråle ud af udluftningsskruen i kølertoppen.
Jeg har skiftet olietrykskontakt. Stadig lys i lampen ved tomgang.
Jeg har checket kølerventilator. Kører fint.
Jeg har skiftet kølerventilator føler.
Jeg har checket den elektriske oliekøler. Den virker fint.
Når temperaturen er høj på instrumentet, går ventilatoren ikke i gang. Det kunne tyde på luft i systemet, da temperaturen i køleren tilsyneladende ikke er høj.
At olietrykslampen lyser kunne skyldes, at olien bliver meget varm og trykket falder. Der er ikke voldsomt olieforbrug (Ca 1 liter/1000 km)
Er det bare ikke lykkedes at lufte ordentligt ud, eller har I andre bud?
-
Har du målt hvor varm den reelt bliver?
Instrumenterne er mere vildledende end vejledende på så gamle biler ;)
-
Nej, det har jeg ikke. Hvor skal jeg måle temperaturen?
Jeg er med på, at instrumenterne bare er vejledende. Det er dog påfaldende, at termometeret fandt et nyt sted at stille sig efter mit indgreb. Og ligeledes mystisk at det følges op af olietrykslampen.
-
Da du skiftede vandpumpe, skiftede du da også termostat?
Mvh Jønne Ukendt
-
Det er godt nok ikke T3, jeg har nogen erfaring fra, men man kan have megen gavn af sådant et IR termometer:
http://www.biltema.dk/da/Vaerktoj/Malevarktoj/Maleinstrument/IR-Termometer-IRT-260-17236/
Det kan sikkert også fås hos Harald Skrald mv
Det koster et par hundrede dask, og det er vældigt godt til at skyde med på slanger, køler mv. på den måde har jeg indkredset mange underligheder i kølersystemer.
At man så som sidegevinst kan bruge den til at kalibrere sin ovn i køkkenet mv er jo bare dejli' :)
Mvh
Bent
-
Termostaten er også blevet skiftet.
-
Åbner den så ved den samme temperatur? Er den måske defekt og åbner ved en anden temp end angivet?
Mvh Jønne Ukendt
-
Jeg prøvede at bytte termostat i dag med en ny 87 graders. Ingen forskel. Jeg har udluftet hele eftermiddagen. Fik til sidst en fin stråle ud af udluftningsskruen. Blæseren kørte fint på både lav og høj hastighed. Men bilen bliver stadig varm :-(
Skal jeg måske prøve at fortsætte udluftning i morgen, når vandet har "faldet til ro"?
-
Du skal prøve at måle hvor varm den reelt bliver, andet er gætværk...
Lån konens stegetermometer og dyp det i den inderste beholder når bilen er driftsvarm (OBS. vær varsom når du åbner låget, det er VARMT vand!) eller anskaf/lån et IR termometer..
-
Jeg har stadig ikke kunnet fremskaffe et termometer.
Men jeg lånte i dag udluftningsværktøj, som kunne tryksætte ekspansionsbeholderen. Det gav en lille smule luft ved udluftningsskruen.
Selv når kølevandsindikatoren begynder at blinke rødt af varme, og slangerne i motorrummet virkelig er varme, er kølevandet ved udluftningsskruen ikke brændende varmt.
Det indikerer i det mindste stor temperaturforskel. Olielampen blinker også i tomgang, når motoren er godt varm. Så olien er nok også varm og tynd.
Måske er den nye vandpumpe ikke god nok? Hvem har erfaringer, og hvilket fabrikat skal man købe? Det var ellers en fin en med metalskovle i stedet for den gamle af plastik. Det bobler i ekspansionsbeholderen, så der er en vis cirkulation.
Kan man få en termostat med en lavere setting? F.eks 82 grader, og hvor?
-
Bobler er ikke godt! Det er tegn på defekt toppakning eller revnet topstykke (oftest det sidste)
-
Det da ikke sådan bobler, vel ?
[video width=425 height=344 type=youtube]8MG12jRGDr0[/video]
-
Ups....
-
Nej, sådan ser det ikke ud. Der er bare bevægelse, som indikerer cirkulation
-
har du ikke et stege termometer eller har naboen ikke ? Jeg brugte et elektrisk stegetermometer til at måle temp i vandet.
-
I dag fik jeg så afsluttet denne historie. En ny køler og en 80 graders termostat var løsningen. Nu cruiser vi igen på den sjove side af 100 km/t uden den bliver varm. Tak for tips og gode ideer.
-
Hvad var den oprindelige/tidligere termostat?
-
Den var 87 grader, som vist er originalt.