T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Mekanisk => Emne startet af: Nikolaj74 efter 01. Maj 2013 kl: 20:41:40

Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: Nikolaj74 efter 01. Maj 2013 kl: 20:41:40
Hvilken en er bund proppen, den med det store umbraco hoved 17 eller den lille special bolt med de to javertussser?

Har kæmpet et par timer med at få den store løs, dog uden held, kan det passe den skal sidde så hårdt? eller er det venstre gevind?

Nikolaj
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: jensjakob efter 01. Maj 2013 kl: 22:23:18
Det er den store 17"" prop du skal have ud.

Den kan sidde rigtig godt fast....

Jeg har nogen gange med held rystet gevindet løst ved at slå på bolten i længderetningen med faste men ikke dybe dask med en mukkert. (Men pas på for syv sytten, godset omkring bolten er spinkelt.....)
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: nels efter 01. Maj 2013 kl: 22:40:13
Plejer, at bruge " en lang møtrik ", sådan en som man kan skrue gevindstænger sammen med..,
og så fastnøgle eller topnøgle..
Det er ikke links gevind.. ;)
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: jensjakob efter 01. Maj 2013 kl: 23:39:04
Jeg brugte også en enkelt gang varme - http://www.harald-nyborg.dk/p5070/express-blaeselampe - for at få den løs.

Den er sikkert irret fast i gearkassen.......
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: Aakerman efter 02. Maj 2013 kl: 00:31:05
Hej Nikolaj

Nu vil jeg ikke gå i rette med sagkundskaben, for det er folk, som kender deres biler.

Men et dunk med en hammer, eller en flamme fra en blæselampe handler om håndelag og erfaring. Har du det, så er det bare at gå i "krig".
Har du ikke det håndelag, så vil jeg give dig mit tip.

Jeg tror at din bundprop har oxyderet sig sammen med bundkarret. Det som jeg vil tilråde, er at du bevæbner dig med tålmodighed. Det der skal ske er bevægelse i metallerne.

Først ville jeg vælge at "fugte" delene, der findes masser af krybende rustløser olier, men du kan også bare anvende sprit, det ville jeg gøre mange gange, over flere dage.

Vælger du blæselampen, så skal du træffe en afgørelse. Vil du varme proppen eller karret ? Varmer du proppen, risikerer du at den hærdning den måtte have forsvinder, plus at gevind ryger, og mulig revnedannelse. Men når det er sagt, er der en "skole" med det modsatte synspunkt.

Du kan også vælge en anden vej, hvis du ikke føler dig tryg med en blæselampe under bilen, nemlig at anvende en "kuldespray", som jeg mener Locktite laver, den kan købes hos din lokale mekonom eller t.hansen. Med den kan du så motionere din bundprop over et par dage, medens du efter udført gerning (frysningen) lirker og vrikker uden brug af vold (samtidig tilsætter du mere rustløser). På den måde har jeg fået adskillige udstødningsmanifold bolte/møtrikker af gennem tiden. Og den slags kan være rigtigt grimme. :woohoo:

Under alle omstændigheder, skal du vente til emnet er normal temperatur, før du sætter værktøj på, det er til gengæld ikke til diskussion.

Husk tålmodighed. :)

Venlig hilsen
Bent
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: Nikolaj74 efter 02. Maj 2013 kl: 21:11:50
Den er nu blevet søbet i wd40 det meste af dage, og har nu fået fat i en lang møtrik, så nu skal den bare have.. så må vi se om den giver sig.
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: Nikolaj74 efter 03. Maj 2013 kl: 00:24:37
Det lykkes, og i øvrigt en god ide med den lange møtrik, det virker super.
Nu har smurt noget kemisk metal på siden hvor der var hul og ny olie er kommet på, så må vi ser hvor længe det holder.

Nikolaj
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: Aakerman efter 03. Maj 2013 kl: 01:18:20
Fedest Nikolaj :)

Ville nok have ventet med olie mod kemisk metal et døgns tid eller to. Nu gør jeg dig bange, og jeg kan se at du er online, så skynd dig ud, og giv det kemiske metal et pust vand, fra en forstøver flaske eller med munden. Kemisk metal (dumt navn), er hvis du har købt noget fornuftigt, en urethan baseret sag.
Skal vi oversætte det til dansk, så er det "en sekund lim med noget i".
Problemet med en urethan baseret ting er, at når den er hærdet op, er den stiv og fastfrossen. Det vil sige, at dit "kemiske metal" ikke kan følge, dit metals bevægelser.
Det "kemiske metal" kunne følge metaloverflader, hvor temperaturen var ensartet, altså hvor der ikke var nogen "bimetal effekt", men du har en bimetal effekt på din gearkasse, fordi du introducerer: kemisk metal.

Venlig hilsen
Bent
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: jankjerbye efter 03. Maj 2013 kl: 08:49:26
Nicolaj hvordan brugte du den lange møtrik ? Nærmest ligesom en stor unbraco eller hvad?
Titel: Bundprop på gearkasse
Indlæg af: t3søren efter 03. Maj 2013 kl: 09:41:22
Citat fra: "Nikolaj74" post=98499
Det lykkes, og i øvrigt en god ide med den lange møtrik, det virker super.
Nu har smurt noget kemisk metal på siden hvor der var hul og ny olie er kommet på, så må vi ser hvor længe det holder.

Nikolaj


Dejligt for bilen at der er kommet ny ejer ( ikke en hentydning til dig Jønne - men tidligere ejer) der giver den kærlighed!
Godt gået Nikolaj:-)