T3nettet og T3Klub Danmark forum

Off topic => Generelt => Emne startet af: jensjakob efter 16. Juni 2013 kl: 01:26:39

Titel: Bagbremser - tid?
Indlæg af: jensjakob efter 16. Juni 2013 kl: 01:26:39
Hej,

Hvor lang tid tager det at skifte bagbremser - når det er første gang nogensinde man gør det?
Titel: Bagbremser - tid?
Indlæg af: Jens Flensborg efter 16. Juni 2013 kl: 09:09:45
Få fat i det rigtige værktøj:
46er nød + lang arm til kræfterne
2 bukke til bagerste undervogn
stålbørste, skruertrækker mm.

3-6 timer ...

1. splinterne skal ud af begge møtrikker
2. løsne møtrikker bagerst sådan at de kun "holder" på tromlen
3. op med bagerste dæk, bussen skal helst stå på bukke
4. af med dækkene
5. løsne møtrikker på tromlen
6. hive tromlen af (her er der ofte problemer)
- problemet kan løses i at dreje inderst på "Nachstellschraube" sådan at bremsebakkerne rykker mere sammen
7. fri adgang til bremserne
- ofte er hjulcylinderen utæt ... koster ny 10 euro her i landet
8. rense og skifte dele

montering

husk NM til de store møtrikker når den igen står på dækkene

jeg brugte "næsten" nye bremsedele ved udskiftningen. De lå på hylden ...

har selv lige prøvet det på min syncro camper og her var det utætte hjulcylindre ... prøver på at finde et billede.
Titel: Bagbremser - tid?
Indlæg af: chewie efter 16. Juni 2013 kl: 10:22:01
Det er vel unødvendigt at tage kronmøtrikken af, hvis ikke du skal lave mere end bremser. Bremserne kan fint skiftes uden at tage den af.
Som jens siger er det værste at få bremsetromlen løs, derefter er det ret ligetil. Sørg for at rense selvjusteringsmekanismen godt, så du ikke skal til at skille det ad igen senere.

God arbejdslyst.
Titel: Bagbremser - tid?
Indlæg af: BlackChart efter 16. Juni 2013 kl: 12:30:29
Helt enig, det er absolut unødvendigt at tage nav med af, det gør arbejdet en smule lettere (det er lettere at få værktøj derind), ja, men slet ikke nødvendigt...

Hav en mukkert parat og giv tromlen et par solide dask for at løsne den fra nav.
Evt. en lang flad skruetrækker, til at stikke igennem et af hullerne på bagsiden, så du kan justere bremsebakkerne tilbage (ikke nødvendigt hvis ikke der er slidt fordybninger i tromlen).
Husk også at notere dig hvordan fjedrene sidder og ikke mindst vender.
Vender du fjedrene forkert kan de blokere for selvjusteringen. Og som nævnt, sørg for at smøre justringsanordningen godt, evt. med keramisk fedt.
Titel: Bagbremser - tid?
Indlæg af: jensjakob efter 17. Juni 2013 kl: 11:03:16
Tak for gode input.

Jeg valgte at holde søndagen fri, og istedetfor lade en god mand lave bremser i denne uge.
Titel: Bagbremser - tid?
Indlæg af: Jarl efter 17. Juni 2013 kl: 22:34:51
Overvej kraftigt at undlade at tage navflangen af. Når den er afmonteret, er der helt åbent ind til lejets ruller.  Dvs. at alt snask fra bremserenoveringen har fri adgang ind til dine baghjulslejer. Det ønsker man ikke. Eneste grund til at tage navflangen af er, hvis man skal skifte ankerplade.