T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Diverse => Emne startet af: kh efter 08. September 2013 kl: 16:35:28
-
Og det er s`gu lidt flovt når jeg havde fået JJ`s hjul hjem.
Og dog, det kunne sagtens have været det hjul der blev smidt i reservehjulsbakken, hvis jeg lige havde husket det, men så kan det jo være et af de andre hjul som punkterede.
Men nu har vi haft Gogge i næsten 4 år, og endnu ikke punkteret, og derfor ikke lige tænkte på at smide en af de "nye hjul i.
Og så skete det på motorvejen lidt efter Kliplev mod Sønderborg at det ene af JJ`s hjul tabte vejret p. g. a. at ventilen var defekt.
(så nu får alle fire hjul nye ventiler, for jeg vil ikke risikere uheld p. g. a. noget sådant).
Ringede til Dan (bos one) som erklærede, at jeg spiser lige færdig, går ud i værkstedet og kigger for jeg har noget som kan køres på, så kommer jeg lige !
Så Tak for hjælpen Dan, nu er vi vel hjemme igen, og du skal nok få dit hjul retur, snarest ved lejlighed.
Og JJ. du skal ikke være ked af det, hjulene er gode nok, men ingen af os har jo tænkt på at ventilerne burde skiftes.
Da ingen af os ved hvor gamle de kan ske at være,
Mvh. KH.
-
Hvis Du kommer i denne retning kan jeg sponsere og montere 4 nye ventiler til Dig. Skylder Dig stadig et par tjenester.
-
Flot tilbud Gunnar,
Synes ikke du skylder noget, men jeg tror jeg tager mod tilbudet.
Også selvom der er et stykke vej at køre.
Har lidt travlt i den kommende uge, så vi snakkes lige ved !
Mvh. KH.
-
så lidt da, godt i kom godt hjem
hjulet kommer hjem igen når det passer ind i jeres tur :)
-
Jo, vi er godt hjemme, og takket være Dan fik vi en lille god weekendtur ud af det.
Da vi lige havde pumpet hjulet, der var det halve i luften i det.
Så vi tog chancen og håbede det andet af JJ`s hjul ikke brækkede en ventil, og fortsatte derfor.
Grunden til vi ikke har haft reservehjul lang tid er, at det der fulgte med bilen, ganske enkelt er rådnet væk.
@ Gunnar, Ida og jeg er enige om at køre over til jer engang inden længe.
Så kan vi hjælpes ad med at ordne de hjul så de bliver helt OK.
Mvh. KH.
-
Det er en aftale :)
-
Det er jeg oprigtigt ked af at høre.
Som en trøst, så ved vi nu at levetid for ventiler er ca 3 år - da der blev monteret nye ventiler sammen med dækkene.
Jeg troede at ventiler havde længere levetid.
Jeg oplevede det samme i vinteres med nogle fine vinterhjul jeg havde købt brugt, det ene smed en ventil ved 120 kmt på motorvejen.
Igen, mit ansvar 100% at jeg ikke havde skiftet ventiler på nogle brugte hjul. Det kostede mig et nyt dæk...
Moralen - ventiler skal skiftes i ny og næ.
-
JJ, ventiler har normalt længere levetid, men jeg skifter dem altid sammen med dækkene. Den der blev dårlig for kh har måske fået et "nøk" af dækkets kant hvis montøren ikke lige passede på. Det kan godt skade den, så den bliver dårlig, og så har jeg ikke antydet man måske kunne "glemme" at skifte en på værkstedet under monteringen, men det er jo kun mennesker.
-
Spændende tanke at ventilen kunne have fået et nøk.
Så vidt jeg husker sad der de lange ventiler i de hjul?
-
nøkket er hvis selve fælgkanten af dækket som er trådforstærket rammer/gnider henover bagsiden af ventilen inde i fælgen. Så kan gummiet svækkes og luften dermed sive. Havde Du ikke et problem med uforklarligt sivende luft på et hjul engang ? Det var måske det hjul.
-
Det giver mening. Meget mening.
Tak fordi du deler ud af din viden og hjælper til at vi bliver klogere
-
Lige en kommentar,
Det er korte ventiler der er på fælgene, og det er ikke det hjul der er lidt utæt, for det er ikke blevet brugt endnu og ej heller pumpet op, så jeg kan lokalisere utætheden.
Det kan jo være Gunnar og jeg finder fejlen, når jeg aflægger ham et visit.
Mvh. KH.
-
Og så et lille reklameindslag (og jeg har godt fattet, at du har korte ventiler, KH, så det forklarer ikke din oplevelse, men alligevel:
Brug altid korte ventiler, hvis det er muligt. Lange eller mellemlange ventiler bliver slynget excentrisk ud, når hjulet roterer hurtigt. Selvfølgelig holder de til det i lang tid, men jo mindre vridning, jo bedre. Lange ventiler er skabt til latterlige grimme plasticnavkapsler, så klamme danselærere kan putte luft på uden af få olie på deres tynde blege fingre. Rigtige mænd kører på rustne stålfælge uden noget kapsellir, og derfor bruger de også korte og - også på sigt - tætte ventiler.
-
Jeg kører også med korte ventiler OG heldækkende hjulkapsler (orig VW selvfølgeligt)... Det er nu mest for ikke at vride dem af, hvis der skulle komme noget i vejen i terrænet... ;-)
-
Læg lige et billede ind af dine fingre, så vi kan se, om du har danselærertilbøjeligheder ;-)
-
Man kan godt have korte ventiler, pæne kapsler og nogenlunde rene poter, Jarl.
Selvom jeg nu helt er gået over til fjenden og kører et andet tyskfremstillet køretøj af høj kvalitet, sætter jeg pris på det æstetiske ved, at gemme de lidet kønne stålfælge.
:woohoo:
Og nej: Jeg føler mig sgi ikke som en danselærer af den grund. :lol:
-
Læg lige et billede ind af dine fingre, så vi kan se, om du har danselærertilbøjeligheder ;-)
Æv, hvor du fordomsfuld, Jarl... Der har været flere muligheder for alu-fælge undervejs, men min grundholdning er, at en Syncro kører på "jernhjul". Derfor kan man godt gemme det rustrøde lidt væk, ligesom pyntepanelerne på de fleste Carat'er har en form for funktion...
Med hensyn til mine danse-relaterede aktiviteter, kræves der meningsløse mængder "fortynder" og det visuelle indtryk er iøvrigt at sammenligne med en robot i rustning (apropos rust).
Jeg tager kapslerne af, når der skal nusses ventiler... ;-)
-
Tråden her har da givet en del kommentarer, heldigvis også de muntre !
Jeg kan godt lide Jarls definition af danselærerfingre, bortset fra at danselærerens bil nok kun bliver efterset med luft ved det årlige service.
Selv har jeg aldrig spekuleret på længden af ventiler, kun konstateret "dur/dur ikke" og ved "dur ikke" ny på.
Jeg forstår godt Gunnars forklaring ud fra den tid, hvor jeg arbejdede på maskinstation/entreprenørfirma, hvor vi selv lappede hjul i forskellige størrelser, med stor hammer, mejsel og dækjern, og der skulle passes på at starte fra den rigtige side for ikke at ødelægge ventilen, nogle af de dæk var der slanger i og der skal også passes på for ikke at nappe hul i slangen.
Der er nok andre end mig som har dårlige erfaringer på det punkt.
Mvh. KH.
-
Så håber jeg hjulene arter sig igen, for nu er der korte ventiler på alle 4 :D
-
Ja Tak Gunnar, Tak for hjælpen, og Tak for at I også tog godt imod de to bavianer jeg havde med ! ;)
God, omhyggelig rengøring af dæk og fælge og nye ventiler. det duer bare !
Gunnar havde et par fælge liggende, af dem + mine valgte vi de fire bedste, og så gik Gunnar ellers igang med sit maskimekaniske værktøj.
Og JJ har jo ikke solgt mig noget skidt, men nok bare ikke været for heldig med det firma, som har solgt og monteret, og deraf siveriet.
Der er ikke nogen fejl nu, og det dæk vi punkterede på tog ikke skade !
@Dan dit hjul ligger hos Gunnar nu, endnu engang Tak for hjælpen. :)
Det var vist alt om den ting.
Mvh. KH.
-
Jeg er glad for at høre det hele er endt godt.
Vil gerne høre mere ved lejlighed om hvad der blev fikset, så jeg også bliver kloger til næste dækskift jeg har.
Med gode hilsner
Jens Jakob
-
@ Jens Jakob, intet andet end, som nævnt, ordentlig rensning af fælgenes sider, hvor dækket slutter til, tag en fladmejsel e.l. og skrabe det løse af med og derefter en tur rundt med en stålbørste.
Havde jeg været hjemme hos mig selv havde jeg nok lige sat en stålbørste på boremaskinen, der er ganske effektivt.
Dækkene : Våd klud og børste rundt langs kanten, selvfølgelig begge sider, på dine dæk var der noget brunt i lange strimler, som nærmest lignede lim og det skal, som andet skidt, fjernes.
Efter dette omhyggelige arbejde smurte Gunnar noget hvidt creme (jeg ved ikke hvad det hedder, men andre værksteder bruger det også) på dækket, således at dækket let glider på plads når der pumpes luft i.
Det er vigtigt med god kompressorkapacitet, så der lyder et højt smæld, når dækkets kant smutter på plads langs fælgkanten, og for at få meget luft ind i dækket i en fart sættes ventilkeglen ikke i før dækket har været pumpet godt op, derefter kegle på og pumpe til rette tryk.
Håber denne forklaring en nogenlunde forståelig.
Mvh. KH.
-
Det brune i strimler var rimeligt sikkert rester af bead sealer. Eksempel her : http://www.rematiptop.com/parts.php?sid=13
Det hvide stads er dækmonteringspasta som vist er en sæbelignende recept. Man kalder det ofte dæksæbe. Er vist her som eksempel men IKKE ment som reklame for shoppen, jeg har ingen interesser i at reklamere for nogen : http://www.toolsproffen.dk/shop/daekpasta-354.html
-
Tak for orienteringen om det hvide, Gunnar, og, det var nu ikke det jeg mente var noget stads !
Mvh. KH.
-
Tusind tak for rigtig god viden om fælge og dæk - jeg bliver klogere i høj fart her.
-
Hvis man er så uheldig ikke at have dækpasta / monteringspasta ved hånden kan ganske almindeligt opvaskemiddel også bruges i en snæver vending.
Virkningen er den samme: Dækket smutter uden problemer på plads og det skal nok holde tæt.