T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: Klynke efter 21. Juli 2014 kl: 10:47:05
-
Hej
Jeg skal bruge en nyrenoveret JX long block.
Hvor er det bedst at købe sådan en ??
PFT
Han-J
-
Det bedste....
Det billigste er nok at søge på eBay.de. Der er mange der sælger renoverede motorer. Jeg ville købe hos et firma for en sikkerheds skyld. Dette forum har tidligere haft stor glæde af en fodformet gymnasielærer, der lavede rigtigt fine motorer i sin fritid, men jeg tror ikke der er mange som ham derude på ebay. Sikkerheden er simpelthen større når du vælger et firma
Det sikreste og det jeg ville gøre, hvis jeg skulle have en longblock i dag, er at henvende sig til et dansk motorservice og simpelthen spørge hvad de skulle have for at lave skidet (efter jeg havde forsøgt at få førnævnte lektor til at genstarte produktionen)
-
Du er en rar mand, Dokajønne. Tak for det. Den fodformede og lettere runde lektor orker desværre ikke at sætte gang i produktionen igen, men vil til enhver tid være til rådighed med råd, hvis nogen kaster sig ud i det selv.
Hvis man kan lidt selv, så kunne man jo skille blokken ad og få cylinderservice til at bore den op og levere et nyt stempelsæt. Så kunne man tilkøbe et nyt topstykke - så er der bare almindeligt monteringsarbejde tilbage - lejer, pakninger og bolte kan findes alle vegne.
Hvis man ikke vil røre en finger selv, så må man finde den pung frem, hvor man har de store sedler. Det dygtigste motorfirma, jeg kender i Danmark, er http://www.motormnvarde.dk/default.asp?objtype=article&func=showdetail&id=1651&ilanguage=dansk&menuItem=&curMenu=A Det er helt sikkert ikke billigt, men til gengæld kompromisløs kvalitet.
Der findes sikkert også gode bud på ebay, men det kræver research at finde den rigtige.
-
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=8&cad=rja&uact=8&ved=0CE0QFjAH&url=http%3A%2F%2Fwww.jernindustri.dk%2Fartikel%2FVisArtikel.aspx%3FSiteID%3DJM%26Lopenr%3D109300098&ei=bLvPU6fnF4b8ygP12IGQCw&usg=AFQjCNG5NwBF7_7NDJdAgPUqEQgzFnpk5w
Ovenstående er også et regulært firma, men heller ikke gratis.
Mvh. Kurt.
-
Du er en rar mand, Dokajønne. Tak for det. Den fodformede og lettere runde lektor orker desværre ikke at sætte gang i produktionen igen, men vil til enhver tid være til rådighed med råd, hvis nogen kaster sig ud i det selv.
Hvis man kan lidt selv, så kunne man jo skille blokken ad og få cylinderservice til at bore den op og levere et nyt stempelsæt. Så kunne man tilkøbe et nyt topstykke - så er der bare almindeligt monteringsarbejde tilbage - lejer, pakninger og bolte kan findes alle vegne.
Hvis man ikke vil røre en finger selv, så må man finde den pung frem, hvor man har de store sedler. Det dygtigste motorfirma, jeg kender i Danmark, er http://www.motormnvarde.dk/default.asp?objtype=article&func=showdetail&id=1651&ilanguage=dansk&menuItem=&curMenu=A Det er helt sikkert ikke billigt, men til gengæld kompromisløs kvalitet.
Der findes sikkert også gode bud på ebay, men det kræver research at finde den rigtige.
er der mulighed for et billede af det runde.... :P
-
Du er en skælm, Hinze ;-)
-
Nå den er røget ud i byen for renovering.
Boring, nye stempler, polering af krumtap, trykprøvning og planslibning af topstykke samt samling med nye lejer osv.
Det koster ca 10 lapper.
men så burde den vel også kunne klare en sæson mere :woohoo:
/Hans-j
-
Du bør nok rive dig og indkøbe et nyt topstykke. Jeg mener at have læst et sted her på forumet at planslibning af et JX-topstykke ikke er en ubetinget god ide. ...Et eller andet med at topstykket fra fabrikken ikke skal være 100% plant.... På den anden side er det jo ikke afsindigt svært at skifte, så man kan jo se hvor længe skidtet holder.
-
Topstykket skal være helt plant, og må maks afvige fra dette med 0.2 mm ellers er det skrot... hvis et topstykke buer vil dette gå ud over knastakslen som kommer i klemme... topstykket er spændt fast med 10 bolte, deres opgave er udelukkende at sørge for at topstykket bliver på plads og at det holder tæt, og ikke for at trække et buet topstykke ned til blokken, alt andet er vandrehistorier og noget vås!!!
-
Og det er præcis argumentet for ikke at planslibe i blinde.
Masser af topstykker på JX'ere har "haft varmen" så rigeligt. Det risikerer de at blive vinde og skæve af. Når så motormanden står med afmonteret topstykke og sin retskinne, så måler han, at topstykket buer mere end de tilladte 0,1 mm (ifølge VW er det grænsen), og han sender svineriet til planslibning. Det er den mindste kunst i verden at planslibe det, så det bliver snorlige, men hov - hvad skete der nu med lejebukkene til knastakslen? Når han går hjem og spænder sit topstykke på - fint og planslebet - så ligger lejebukkene, så knasten er nødt til at vride sig som en banan. Det går fint en tid lang, men en dag risikerer man, at den knækker, hvis deformeringen er for stor.
Desuden skal vi huske, at det er en forkammerdiesel. Forkamrene er bare "stukket ind" i alugodset, og for at holde dem stramt på plads, så har de en lille overstand i forhold til de omgivende gods, så toppakningen holder på dem. Hvad sker der med den overstand, når man plansliber? Den forsvinder. Dette gør sig ikke gældende, hvis man har MLM toppakning, men det har man jo ikke i JX. Udgiften til et nyt topstykke er så lille, så jeg vil til enhver tid anbefale at man køber nyt - gerne et råt, så kan man selv bygge det op.
Læs gerne mere i vedhæftede.
-
Det skulle ved lov forbydes at planslibe noget som helst med overliggende knastaksel / DOHC medtaget. Jeg har set det på PSA, Lada og Hyundai og såmænd også Ford Zetec. Sidstnævnte stod med en knækket knastaksel som følge af ivrig planslibning. "Man" havde høvlet næsten 2 mm gods af toppen uden at tænke på følgerne.
Det samme vil uvægerligt ske med VW hvis de udsættes for lignende. Det kan blive brutale skader på ventiler, ventilstyr, stempler og ikke mindst plejlstang og lejer.
Så er de penge der måske var sparet i første omgang pludselig blevet sat til - og en hel del mere. Ikke alle er så heldige, at det "kun" går ud over toppen. Der kan nemt komme nogle grimme hakker i stempelkronen efter mødet med en ventil der står åben på det forkerte tidspunkt.