T3nettet og T3Klub Danmark forum
Off topic => Generelt => Emne startet af: jensjakob efter 03. September 2014 kl: 21:50:15
-
Hej,
Da der er flere og flere der kører T3+1 ved siden af den ægte bil, tænkte jeg at det ville være godt med et T3+1 (T4) forum, hvor vi kunne sludre T4 teknik - parallelt med T3 teknik.
ER der stemning for det?
Mvh
Jens Jakob
-
Jeg spiller som mange andre musik og går til rollespil i den mørke skov - kan der også komme underfora til det..??
Come on JJ - det kan du sgu'da' ikke mene seriøst...??
http://caravelle.dk/ ;-)
-
Morsomt !
-
Er der stemning for at omdøbe t3nettet til bilnettet ?
-
Jeg mener det faktisk seriøst.
Der er en ganske særlig teknisk ånd herinde, som jeg ikke møder andre steder - og tænker at den særlige ånd også kunne bære lidt flere underfora,
-
Jeg mener det faktisk seriøst.
Der er en ganske særlig teknisk ånd herinde, som jeg ikke møder andre steder - og tænker at den særlige ånd også kunne bære lidt flere underfora,
Arr JJ, det giver da ingen mening i en T3Klub.
-
Caravelle.dk har jeg benyttet meget, før i tiden. Der var det et rigtig godt forum... (har ikke været aktiv der i et par år)
-
Jeg kan godt forstå hvad JJ mener... Jeg savner OGSÅ et ikke mærkerelateret forum i DK på teknisk niveau med Shoptalk f.eks. Og jeg kan godt forstå at man har lyst til at beholde de gutter herinde samlet som man allerede kender ansigter på og har trykket hånd med.
Samtidigt har jeg stemt Nej, tak fordi jeg OGSÅ er enig i at t3nettet .dk ikke er det sted.. det er t3specifikt...
Men JJ.. jeg er med på at prøve at starte "shoptalkdk" hvad det så end skal hedde... Jeg har også et par land rover nørder og et par volvo gutter der helt sikkert ville kunne være med på ideen og du kan vel hive et par citronik fyre.??.. men der er ikke rigtigt tradition for det i danmark udover et par klubbers fora og så bilgalleri.dk der er lidt.. hmmm ikke helt det niveau jeg regner med at du savner... Jeg tror det bliver et tungt løft at vænne folk til at skulle logge ind 2 steder... vi kan prøve.. men sandsynligheden for instant success er lav... måske bare en Facebook gruppe til at starte med?
Et andet problem er jo så at folk på t3nettet MISTER mine inputs når jeg går og roder med bussen med mindre jeg husker at crossposte det til båden t3n og en anden gruppe...
/Jan
-
Spot on Jan.
Så - vil der være mening i T3nettet.dk laver et underforum der hedder "Generel shoptalk" ?
-
T3nettet er, og har altid været et forum for T3 elskere... medlemmer eller ej.. jeg ved at både Kim og JJ er glødende T3 elskere, og jeg nyder i den grad at se Kims kreative løsninger med indretning af Ulven.. Stor inspirationskilde for mig, og helt sikkert også andre... Jeg nyder også JJ´s rejseberetninger og krumspring for at indrette en bil til med sovepladser til 7 personer... Mercedes eller T4 gør ingen forskel for mig... Det er på en eller anden underfundig måde stadig T3 relateret for mig..
men når snakken går på at fordi vi er et hyggeligt forum, så skal vi også give plads til vidensdeling for andre mærker og modeller indbyrdes, så mener jeg at det er over stregen... T4 snak til T4 folk, eller Landrover til Landrover må foregå et andet sted efter min mening...
Under OT kan T3 elskere for min skyld både sælge deres spisebord eller spørge til dæktryk på deres (kedelige) Citroen..
vh Erik