T3nettet og T3Klub Danmark forum

Off topic => Generelt => Emne startet af: dokajønne efter 17. September 2014 kl: 17:59:42

Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 17. September 2014 kl: 17:59:42
Jeg kigger på vinterbil, og er blevet enig med mig selv om at 1,9TDi skal være motoren og forbruget skal ligge på 18+ km/l. Jeg kører meget og jeg bryder mig ikke om at give for meget i grøn ejerafgift. Hermed er de store familiecontainere valgt fra (sharan mm)

De mindste biler med 1,9TDi er også sorteret fra. Børneflokken er vokset og jeg vil ikke atomisere barnevogn mm. før den skal om i bilen. Hermed har jeg så  også valgt stc.

Tilbage er:
A4, Golf, Octavia, Passat

A4 og Golf dumper på pris. Mit budget ligger et sted mellem 15k og ABSOLUT max 30k

Tilbage står nu Octavia og Passat

Jeg ved at en Octavia frem til ca. 2002 er tæt på uopslidelig, men hvad siger panelet om Passat?? Og er der et bilmærke jeg totalt har overset?

Jeg plejer at shoppe en skoda Felicia til 5 - 10k, men benzinforbruget til mine 40000 årlige km gør at jeg næsten lige så godt kan køre i bussen. En del af øvelsen er også at skåne bussen (og mig)  for vinterens uhyrligheder.
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: jankjerbye efter 17. September 2014 kl: 19:05:25
Det har vi jo vendt 1000 gange.. og vi ender altid ved Polo stc.. den er sku stor nok til dig en enkelt vinter.. (inden du har kørt den i sænk)
http://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/vw/polo/annonce/erhverv/20912826-vw-polo#image-90818708


Og DERUDOVER så er det  jo ligemeget om det lige præcis er en 1,9..

Polo stc. Golf IV stc., Fabia stc. og

favoritten A6 1,9tdi med manuel 6 trins (svær at finde til 30 men det sker... hvis man er tålmodig) den sniger sig lige op på 17-18 stykker og findes i 1997 udgave..

Og uden for Vw verdenen (men stadig i bundesrepublikken)

Opel Astra stc, Mercedes c220 cdi stc.

Ellers måske en Toyota Avensis 2,0 D stc.
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: verner efter 17. September 2014 kl: 20:22:34
jeg har valgt helt at springe pumpedyse motorerne over pga. forbrug og larm!
i stedet har jeg valgt en lille 1,4 hdi (commonrail)

det commonrail kan er at levere effekt uden at lyde som en traktor og drikke som en gris!
min svoger havde en golf4 101 hk den kørte næsten aldrig mere end 16 -17 km/l!

så mit råd er at finde en bil med en PSA dieselmotor :)
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: Aakerman efter 17. September 2014 kl: 20:43:14
Tja overser du noget ?

I mit tidligere virke var jeg i en del år tilknyttet vor "Automotive group". Vi leverede "løsninger til sædefremstilling (skummet), støjdæmpning, kofangere, solskærme, dele til motorrummet og gud ved hvad.
Nu tager vi et eksempel og vælger så ikke lige VW, men en hedengangen fabrik, blot så man kan sætte sig ind i det tankesæt, der foregår hos bilfabrikker.
Vi vælger en fabrik som med succes laver en model som vi kalder 99. En virkelig kvalitetsbil som holder sig i markedet i mange år. Til sidst er det lykkedes at udvikle et sædeskum, der nærmer sig det perfekte. Et parameter er: "elongation at break" det vil sige at man trækker skummet i de tre akser, og stopper ved første brud, det gælder om at kunne trække det længst muligt, i faserne nyt frisk skum, døgn gammelt skum og så forskellige ældningsperioder (kunstigt skabte år). Et andet parameter er f.eks. "rådne egenskaberne" i.e. hvorlænge er skum om at nedbrydes ved varme og fugt over tid og så en masse bla bla.
Nu vælger vor fabrik så at lancere en ny model vi kan kalde den 900. Det perfekte skum fra 99 serien overføres så til 900 serien og så er den skid slået. Men man er jo ambitiøs der skal laves en "Kongemodel" den skal vi så kalde 9000. Man overfører så det gode skum fra 900 modellen til 9000 modellen, og samtidigt går der så et arbejde igang (det var til at tude over), og det skal gå stærkt, med at lave et sædeskum til 900 modellen, der har klart dårligere egenskaber på alle parametre, således at der er en kvalitetsmæssig forskel på 900 og 9000 serien. Det er marketing, for skumproduktet har nøjagtigt samme indkøbspris for fabrikken, samme produktionspris for producenten.

Skal vi nu følge denne logik, hvilket vi sikkert mellem os godt kan ;)  så er sorteringen følgende:1 Audi,2 VW, 3 Skoda og 4 Seat. Inden nogen nu farer i cyberblækhuset og siger: "Jamen delene er jo forskellige i størrelse etc" så er det jo ganske rigtigt, men grundmaterialer er nu engang grundmaterialer, og der er grænser for hvor mange "potter og pander" råvareleverandører kan stille til rådighed for en branche, specielt autobranchen, som er et volumenmarked, hvor fortjenesten er latterlig lav.

Så for at komme til sagen :cheer: som man skal på et tidspunkt :lol: så ville jeg med min baggrund, når jeg skulle vælge "en vinterbil der bare skal trille" fravælge Seat og sikkert også Skoda og så enten vælge Audi eller VW.

Det var bare det jeg ville sige.

Med venlig hilsen
Bent
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 17. September 2014 kl: 20:45:12
Fiseme ellers et lavt km tal på den der Polo!!! (hvis det passer)

PSA....så er vi vist i den franske afdeling ikke?

(en berlingo ville passe suverænt til mit behov, men jeg er for forfængelig)
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 17. September 2014 kl: 20:52:50
Ja, Bent. Jeg er med på hvordan salgshensyn på grimmeste vis kan forpurre et kvalitetsprodukt. Grunden til at jeg har kastet mig over de unge Octavia årgange, er at de blev bygget på et tidspunkt,  hvor Skodas vigtigste mål var at forbedre deres image. En førstegenerations Octavia er rigtig godt skruet sammen.
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: buddha_uffe efter 17. September 2014 kl: 21:46:48
En Passat hvor de forreste bærearme er i orden (8 stk), kører en del bedre end Octavia synes jeg. Octaviaen kører på en mindre platform/undervogn fra golf 4 og Passat har samme platform som A4. Der er bare mere plads i passaten end A4.
Og så med den "gamle" 1,9tdi. Modellen før pumpedyse... Så er du kørende.. :-)
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 17. September 2014 kl: 21:59:51
Ja, det er helt klart TDi før pumpe dyse jeg søger. Jeg regnede med at bare jeg holdt mig til årgangene under 02, var jeg på den sikre side.
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: POLLE955 efter 17. September 2014 kl: 22:25:32
Hej hvis du skal have en næsten u op slidelig køre maskine så skal du gå efter en SDI  64hk , den går nemt over 20 på literen og fåes som Stc. Både Polo , Fabia og cordoba ,har set flere der har gået over 400000 km.Hilsen Poul
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 17. September 2014 kl: 22:45:44
Jamen jeg er sandelig også mest til sugediesel, men en TDi (før pumpe dyse) spadserer jo også gladeligt de første 600tkm uden at gøre væsen af sig, og så ligger de motorer jo i nogle lidt mere rummelige biler.
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: Jarl efter 18. September 2014 kl: 13:15:49
Nu lægger jeg mig lige ud med hele borgermusikken - jeg får tæsk - det ved jeg, men jeg tager det med oprejst pande.

VW har aldrig kunnet lave diesel - med undtagelse af den skønne fembenede fra Audi. Men se dig om. De 1,9'ere, du snakker om i det prissegment er typisk den gamle 1,9 TDI, der er kendetegnet af en middelalderlig konstruktion med mellemaksel, en blok, der er støbt i frosset smør, så den har slidspor efter første kompressionstakt, en kraftudvikling, der er lige så elastisk som karakteristikken i det første MY-lokomotiv, der blev sat i drift i 54, og et takthjul på krumtappen, der gør det nødvendigt for fodgængere i nærheden at bære styrthjelm og brynje. Det er rigtig svært at komme i tanke om et andet mærke, der har lige så mange uheldige aspekter samlet i én motor.

Jeg er selvsagt enig med Verner i, at PSAs motorer owner de samtidige TDI'er på alle parametre. Indkøbspris, vedligeholdelsesbehov, forbrug, elasticitet, støj og køreglæde. Det frygtelige er, at det er der også mange andre der gør - Fiats JTD, Renaults DCI og langt hen ad vejen også Opels Isuzu CDTI'er. Det er selvsagt helt overflødigt at nævne kongen - MB.

Når det så skal handle om en hel bil, så er der masser af kvalificerede alternativer til VW, hvor du kan få en brillant motor. Hele Peugeot/Citroën-rækken giver mere valuta for pengene, og tilmed fin rustmodstandsdygtighed samt køreegenskaber, som fossillerede tyskere kun kan drømme om. Opel - eksempelvis Astra byder på mere rummelighed end VAGs tilsvarende - til en billigere penge, og desuden er du fri for at dele bilsegment med hækspoilerbanden fra teknisk skole. Focus med TDCI er også en uovertruffen køremaskine. Ingen tvivl om, at Octavia er en fin bil, men udover, at du må trækkes med TDI-motoren, så tjek lige benpladsen ved bagsædet... Min Fiesta forekommer som Herning Messecenter i den sammenligning. Spær øjnene op - verden er meget større end Wolfsburg - nu vil jeg gå ud og skifte tandrem på den største af vores HDI'er. Man må hellere være i god tid, den har godt nok kun kørt 160.000 km siden sidst, men det er jo godt at være på den sikre side - nævn sådan et tal for en TDI-mand, og han falder sammen i krampeangst med hallucinationer om smadrede ventiler og dybe mærker i stempelkronerne...

Værsgo at fyre løs ;-)
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: jbjerrum efter 18. September 2014 kl: 13:51:19
Don't mention the war... :-)

Jeg har haft PSA 1,9TD, 2,0HDI, Ford 1,7TDCI, Seat Altea TDI, MB270CDI, MB320CDI, VW CS og VW JX. Derudover har jeg i perioden '86-'96 kørt taxa med Audi's 5-benede TD, MB200, MB250, MB300, samt Volvo's 6-benede 740 (vel nærmest 1½ CS, bygget af i samarbejde med VW "Volvo Wolfsburg")...

Mit erfaringsgrundlag er derfor ikke så omfattende - og jeg må sige at nogle af nævnte var meningsløst døde i sværen, andre befriende livlige - men den mest karismatiske af dem alle er nu JX'eren... Mere opmærksomhedskrævende motor har jeg ikke haft - elsket og hadet - men the one and only ift VW T3...

I rest my case... ;-)
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: jankjerbye efter 18. September 2014 kl: 14:50:04
https://www.youtube.com/watch?v=IrEFgNzcB_Q

http://www.dba.dk/volvo-v40-19-tdi-st-car/id-1004938165/
En hollandsk bygget Mitshibishi! Det er lige dig Vuk... ææhh Jønne...

 :woohoo:  :woohoo:  :woohoo:  :woohoo:  :evil:  :evil:  :evil:  :whistle:  :whistle:  :P  :P
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: mdonau efter 18. September 2014 kl: 18:38:05
passat , octavia og audi a6 findes også med 110kh tdi uden mellemaksel og med stærkere bolt på krumtappen..
volvo 850 og 1. gen v70 med 2,5 tdi mangler på listen..
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 18. September 2014 kl: 20:29:39
Meget sprød Volvo dér Jankerbye!!.....måske ikke det fornuftige valg, men jeg kan mærke testosteronen pumpe i kroppen (og hvem køber egentlig bil efter behov??)

Med hensyn til det 8siders frankofile indlæg, af den ellers engang så trofaste JX-betvinger, følte jeg ingen pumpen.......Nu er jeg imidlertid efterhånden blevet midaldrende, og som følge heraf surfede jeg lidt udenom Wolfsburg.

Astra kunne jeg leve med, lidt trist måske (men til gængæld er der lagt afstand til hækspoilerbanden)
Zafira kunne være KANON, men 7000kr om året i grøn/patikelafgift og så ligger den lige over 15km/l det er lige til den dyre side.
Focus er i høj grad opnåelige indenfor mit budget, jeg har sidste år haft en Escort, den var tørstig (benz), men kørte faktisk rigtigt godt.

De sydeuropæiske...
Jeg har haft en BX fra 88 engang. Den var dyr i rep, men den står stadig som en af de bedst kørende biler jeg har haft.
Kunne jeg bide hovedet af al skam købte jeg en berlingo/partner eller endnu hellere en Doblo, men skal vi op i noget med en mere moderne diesel ryger jeg over i den dyrere klasse.

Jeg kigger stadig Passat/Octavia men vil også lade blikket defilere forbi
Focus
Astra
VOLVO!!!
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: Aran efter 18. September 2014 kl: 21:17:54
Du kan stadig finde Escort i stationcarversionen med dieselmaskine fra psa. Den er ingen raket, men de er fandeme pålidelige.
Vi kører i en 1,8 liters benziner og den er nu ikke specielt tørstig, men har masser af power når den skal.
Peugeot laver da også nogle udmærkede stationcar i dieselversioner ?
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 18. September 2014 kl: 21:43:43
GAAAAAA!!
Det bliver jo ikke nemmere det her!! Ser lige at man for 20klik kan få suveræn velholdt Peugeot 306 stc med 2,0HDI. Og så tilmed langt under 300tkm på klokken.....støn!... tror bare jeg bliver i bussen vinteren over.....
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: verner efter 18. September 2014 kl: 22:43:15
en 406 2,0 hdi (gå efter 110hk versionen) med velour, klima, sædevarme, regnsensor you name it  :woohoo:
er også en rigtig velkørende maskine til de 20klik :)
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: Mary efter 18. September 2014 kl: 23:38:59
Vi har haft 3 stk. BX'ere og 3 stk. Xantia'er.
De har tilsammen tjent os i mellem 300.000km og 400.000km stort set uden problemer.
Til sammenligning har Mary tjent os i ca. 140.000km
Men Mary har kostet os langt lang mere i reperationer end alle de 6 nævnte biler tilsammen. Nok en faktor 3-4 stykker.

Hvad med denne her?
http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/citron/xantia/20-hdi-exclusive-weekend/2248428
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: Aran efter 19. September 2014 kl: 16:41:45
Skrev du ikke tidligere, at bussen skulle have en velfortjent pause fra dig - eller misforstod jeg indlægget ?
 :woohoo:  :lol:  :silly:  :whistle:  :whistle:
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: ThomasG efter 20. September 2014 kl: 14:46:10
Rigtig, rigtig sjov tråd at følge.
Og vi kom sgi' også rigtig mange veje rundt.

Jeg hæfter mig lige ved overskriften igen.

'Octavia eller Passat' ,
øh, var det ikke der det hele startede.

Min påstand. Der kan være rigtig mange gode tilbud i den prisklasse.
Bare man ser sig grundigt for! Og så er det vel i bund og grund et spørgsmål
om temperament og at man har det godt med det køretøj man investerer i.

Sagt på en anden måde. Nogen kan bedst lide rundstykker, andre vil
hellere have tebirkes fa bageren en søndag morgen.
Bare min påstand.
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: dokajønne efter 20. September 2014 kl: 15:32:20
Jeg er sgi nok landet på Octavia. Jeg har en på hånden til 14k. Fin rustmæssig stand og med lige over 300tkm på klokken. Den er meget ridset og ikke så køn, men har næsten to år til syn. Bussen får sin pause og jeg bliver i brand-komfortzonen.
...næste gang udvider jeg min horisont....
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: jankjerbye efter 21. September 2014 kl: 10:21:40
Hvis jeg havde ca. 20 tror jeg at jeg fandt en Mercedes w201 med den lille diesel og manuelt gear og kørte i den med sveden vægtafgift indtil den blev veteran ....

Den behøver du ikke smide ud om 2 år  ;)

* røre røre i gryden *
Titel: Octavia eller Passat
Indlæg af: Hawaiibussen efter 21. September 2014 kl: 13:55:37
@dokajønne:

Læs side 4
http://goo.gl/fg41gh