T3nettet og T3Klub Danmark forum
T3 Fora.. => Mekanisk => Emne startet af: Mika efter 07. December 2015 kl: 22:52:07
-
Hej første indlæg på sitet fra newbie i fixerummet ;)
Har utæt dieselpumpe der lækker fra den store o- ring på "jerndelen" der vender indad.
Har læst at det skulle være muligt at skifte uden at afmontere pumpen, og står nu ved de sidste to skruer.....
Men kan se at på youtube videoer vælter dét rundt med fjedre, når man skiller det ad... Er det muligt at styre skidtet på plads når den ikke står lodret?
Vh Mika, Søborg
-
Jeg ville nok afmont pumpe
-
Det kan du godt.. du skal skrue højtryksdelen (jern) langsomt ud, indtil o-ringen kommer til syne. snit den med en hobbykniv og rul forsigtigt den nye o-ring ind over højtryksdelen igen..
Renlighed og grundighed er nøgleordet... skruer du for langt ud... så står du med fjedre mv. i hele motorrummet...
husk fotos...
-
Men kan se at på youtube videoer vælter dét rundt med fjedre, når man skiller det ad... Er det muligt at styre skidtet på plads når den ikke står lodret?
Jeg tror det bliver svært.
Tror let det går sådan at du får din pumpe ødelagt.
Du har vel set denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=S7j_WzAivrU
-
Der er ikke noget ved dette der er svært, det tager bare tid, lidt nervøsitet, sved på panden osv. men det er svært at ødelægge pumpen. hellere det end at se al den diesel på bagsmækken, plus alle de tusindelapper det koster hos en dieselservice og så er man uden den visdom/erfaring det ville være at lave noget selv.
-
Der er ikke noget ved dette der er svært, det tager bare tid, lidt nervøsitet, sved på panden osv. men det er svært at ødelægge pumpen. hellere det end at se al den diesel på bagsmækken, plus alle de tusindelapper det koster hos en dieselservice og så er man uden den visdom/erfaring det ville være at lave noget selv.
Enig med Søren. Det værste der kan ske, er at det går fra hinanden, så pumpen skal af... derved er der sådan set ikke tabt noget.. hvis du ikke er vandt til at skrue på bolte og møtrikker, så lad være.. Pumpen er ikke det første projekt man skruer på bil..
-
Tak for svar ;)
Afmonterer pumpe. Her kommer næste begynder spørgsmål. Jeg har ny tandrem og strammer. Er der noget jeg kan fucke up når jeg har låst dieselpumpe tandhjul i "hul" og fundet de to mærker der står over et på "hvad det nu er den hedder der nede"? Regner med at sætte et par ekstra mærker og tælle tænder og sætte tilsvarende på den nye tandrem for at gå m livrem og seler.
Det ene skjold er jo ret Wupti at afmontere men det højre sidder under et par kileremme, er det bare at afmontere?
Det er ikke første gang jeg har værktøj i hånden, men jeg har ikke foretaget hjerteoperationer før :)
-
Afmonter eller skift ikke tandrem uden sagkyndig bistand.
Mvh Jønne Ukendt
-
Jamen jamen det er jo lige derfor jeg er her ;)
Mangler at få hevet tandhjulet af pumpen, kræver det en aftrækker?
Den sidder godt nok fast da.
-
Misforstå mig ikke. Det er super at du spør ind til det, men lige det at skifte tandrem laver så
stor skade hvis ikke det blir gjort korrekt. Ventildækslet skal af for at du kan sikre dig at
knastakslen ligger korrekt og knasthjulet skal slåes løs og spændes igen som det sidste.
I enden af knastakslen er der en slids til et styreværktøj. Dette værktøj må ikke bruges som
modhold når knasthjulet spændes. Til sidst skal pumpen times med et måleur. Vær også helt
sikker på at du timer efter det rigtige mærke på koblingen. Pumpehjulet bør tages af med
aftrækker som du selv er inde på.
Mvh Jønne Ukendt
-
Der findes en speciel aftrækker til pumpe takhjulet... men det er ikke nødvendigt at afmontere for at skifte tandrem.. hvis det er for at få pumpen af og skifte den store o-ring, så kan du også skrue hele pladen af, som pumpen hænger på.. der er flere muligheder...
men som Jønne skriver, så er der en god idé at se om du kan lokke en der har prøvet det før, til at kigge dig over skulderen inden du begynder med start-forsøg...
ellers god fornøjelse...
-
Tak for tips. Jeg havde en tandremskyndig til at kigge over skulderen og han insisterede på at skifte oring uden at afmontere først.
Behøver vist ikke at beskrive hvordan lyden af al indmad der forlader sin faste plads lyder, da han trak den for langt ud.
Men nu SKAL pumpen af.
Hvis ellers mine mærker på tandrem og selve chassiet ikke bliver visket ud forstår jeg ikke helt hvad der kan gå galt?
Der sidder en not på hjulet til pumpe så den kan jo ikke rigtig stå så meget anderledes end den skal!
Nå. Dyb vejtrækning. Sæt i gang.
-
Jeg forsøgte bare at hjælpe.
Mvh Jønne Ukendt
-
Nu er det jeg sidder og tænker, hvad f blev der af det bibliotek vi havde på den gamle hjemmeside, der var under t3 spicifikke dokumenter, bla den originale adskillelsels og monterings vejledning for dieselpumpen, også med hvor mange Nm de forskellige skruer skulle spændes med !!!!!!!!
Hayes bogen har ikke det store med dieselmotorene, nogle af de andre reparationsvejledninger har om diesel men er sværere at få fat i.
Min hukommelse siger der er 3 punkter der skal passe. Knast, med rillen skal være plan med topstykke toppen, mærket ved svinghjul i koblingshuset skal passe, og hullet i remskiven på pumpen skal passe. SÅ STÅR MOTOREN I OT. Så kan tandremmen monteres.
Efter samling, skal pumpen times, til ca 0.92mm ved ot, her skal bruges et måle ur, eller til nød en god skydelære. Når motoren så er drejet nogle gange rundt med hånden, og man er sikker på intet tager på, kan man starte op. Det skal være sådan at man på kold motor kan høre en forskel på om køldstarts armen på pumpen er aktiveret eller ej, ------ en hård gang, som forsvinder når armen deaktiveres. Så er man nogenlunde sikker på at pumpen står korrekt.
Mht adskillelse
Det er lettest at løsnemøtrikkerne på remskiverne, før man fjerner tandremmen, remskiven på knastakslen slås løs ved at sætte en mejsel eller lignenede i klemme mellem plade og remhjul og så give et dask med en mukkert.
Remsskiven på pumpen, her plejer jeg at spænde omkring aftrækkeren, så jeg er sikker på at aftrækkeren ikke glider løs, for skiven kan sidde uhyggeligt godt fast, og springer af med et smæld .
Dette er en nogenlunde beskrivelse af min arbejdsgang ved sådan enopgave :-)
Med venlig hilsen Poul
-
Tusind tak for alle beskrivelser og cowboytricks.
Tror jeg har styr på det nu, må nok erkende at jeg ikke selv kan time pumpen, når alt er samlet igen. Har ikke instrumentet.
Rart at blive klogere :)
Vh Mika
-
Hej
Jeg har lagt et par dokumenter op her https://app.box.com/s/eocej8akbuhcjqo7jv440851gzg071ej (https://app.box.com/s/eocej8akbuhcjqo7jv440851gzg071ej) der gennemgås blandt andet dieselpumpen.
Mvh
Carsten
-
Tak for billeder ;)
Der var også lidt om tanken som er et af de næste projekter.
Men først skal pumpeindmad på plads.
Får aftrækker i morgen og forude venter en juleferie under bagklappen ;)