@Casper
Trykprøvning foregår ved at der spændes en tyk plade med en sejt gummimateriale som pakning på undersiden af toppen. Dernæst lukkes vandafgangene i toppen (på T3'eren i endegavlen og på siden mellem 3. og 4. dyse). En af de blokeringer, der sættes på vandafgangene er forsynet med en ventil/slange til lufttryk. Så sænkes hele baduljen ned i varmt vand og der sættes lufttryk gennem ventilen/slangen, så hele vandkammeret står under højt lufttryk. Jeg plejer at give den 15 bar, og vandet er tæt på kølevandstemp. Nu er det lige som at lappe cykelslange. Kommer der bobler, så er der en utæthed. Er det tilfældet, kan man fundere over, om man måske kunne bruge toppen som uretpotteskjuler eller som et særligt udfordrende redskab ved kuglestød. Som bilkomponent er det slut.
@Jørgen
Min vurdering er, at de binder dig noget på ærmet. Når man sliber ventiler eller fræser sæder og ventiler, tager man få hundrededele af. Derved kommer ventilerne teoretisk set til at sidde dybere i topstykket. Men toppakningens tykkelse bestemmes fortsat ene og alene af stempeloverstanden., og kompressionsforholdet ændrer sig højest ude i 10. decimal ved en ventilslibning. Men fred være med det - de får lov at planslibe og alle er glade.
Selv om det muligvis kunne se sådan ud, så er det ikke et vanvittigt felttog mod planslibninger, jeg har gang i, men der er faktisk noget logik i det:
Lad os lege, at et topstykke er svagt bananformet. Vi plansliber det. Nu er det lige. I hvert fald på undersiden, men resten er stadigvæk bananformet. Når vi spænder det på, så bevares bananformen - motorblokkens pakflade er jo ret, og mødes med en ret flade fra den planslebne top. Altså ligger knastakslen nu lejret i en bananformet kurve udgjort af sine 5 lejer.
Nogle gange står folk og kigger forfærdede på en knækket knastaksel og spørger hinanden: "Hvordan kunne det ske?" Ja, svaret er lige givet.
Har man en lidt skæv top, så bliver den spændt lige at de 10 12mm strækboltes træk. Motorblokken giver sig nemlig ikke, så det er topstykket, der må tilpasse sig den rette form. Og når boltene har trukket toppen lige, så ligger knastakslen lejret lige og knækker ikke.
Derfor er mit personlige ræssonnement, som man kan være enig eller uenig i, at trænger et topstykke til at blive planslebet pga. en skævhed på mere end 1/10, så kan det ikke betale sig pga. risikoen for knastakselknæk. På den anden side så er er ingen grund til at planslibe det, for skævhedstolerencen er netop 1/10.
Nå nok om det - held og lykke med din top - det bliver da herligt at få AAZ i.
