1. Hvor lang tid/km lever en turbo?
Det hænger helt sammen med dine øvrige spg. Frisk, kølig og rigelig olie er altafgørende. Jeg kan anbefale at skifte mindst for hver 5000 km. Derudover er en oliekøler en god ide. Når du alligevel laver service på bilen, så kig lige kritisk på olierørene til turboen. De er nemlig udsat for betydelig korrosion.
2. Hvor tit skal man lave service? Og hvilken olie er at foretrække?
Olie for hver 5000. Filter hver anden gang. Ventiljustering for hver 30000 Tandrem (inkl. pumpetiming) for hver 60000. Luft- & dieselfilter afhængig ved behov. Jeg kører selv på en 100% mineralsk 15/40 Heavy Duty olie, der selvfølgelig overholder VW 50500. Kan købes i Tyskland for 13 kr/l i 60 liters tromler.
3. Skal bilen stå lidt i tomgang efter lang tids kørsel, jeg tænker her på tuboen?
Ikke ved normal kørsel. Turboen roterer ikke mange sek. efter du har slukket motoren. Kommer du ind på en motorvejsrasteplads med 120 km/h og slukker motoren før du har standset bilen kan det selvfølgelig give problemer med smøring.
Varmeophobning er der taget hånd om vha. den elektriske cirkulationspumpe, der sender vandet rundt i kølesystemet, når det er over 106 grader - også selv om bilen er slukket.