Du stiller et spørgsmål, der kan udløse verdensomspændende religionskrige :wink:
Derfor fortæller jeg kun, hvad jeg gør - så må andre bedømme, om jeg hører til de rettroende eller til kætterne.
Jeg kører på noget billigt sprøjt til 14-17 kr/literen. Sprøjtet er en 15W40 mineralsk olie, som kan købes alle vegne. Jeg køber den i Tyskland, men Biltema har noget tilsvarende, som også har en fornuftig pris, hvis man køber 20 liter af gangen.
Der er kun ét kriterium, der skal opfyldes, nemlig at olien overholder normen VW 50.500 eller noget, der er bedre. Til gengæld skifter jeg så olien tre gange i løbet af 10.000 km, så den når aldrig at blive gammel.
Og for nu alligevel at puste lidt til religionskrigen, så kan jeg oplyse, at jeg - efter 75.000 km - ikke kunne måle så meget som 1/100 mm slitage på det hårdest belastede sted i mine cylindre.