Man kan sagtens kyle sprutterlejer i en AAZ. Det er et klart stærkere (og hårdere) leje. Og det vil køre upåklageligt og langt de fleste vil aldrig opleve forskel.
Så er det jo relevant at spørge, hvorfpor dem af os som engang i mellem piller de steder ikke benytter muligheden. Jeg kan kun svare for mig selv, og mine tanker lyder sådan her:
Hovedparten af alvorlige motorhaverier sker på to måder:
1) Fejl i timingen/taktningen. Forskellige typer af fejl i tandremstrækket - sprungne remme, døde strammerhjul, takthjul på krumtappen, der hopper af grundet problemer med bolten på takthjulet.
De fejl kan man kun gardere sig mod ved jævnlig kontrol og rettidig udskiftning af relevante sliddele.
2) Plejllejeskader, der i yderste konsekvens ender med en plejlstang der forlader sin trygge rede for at se sig om i den store verden udenfor motorblokken.
Optakten til de skader høres ved en rytmisk tikken, der tiltager i takt med at lejet ædes op. Når uheldet er ude, så gælder der om at have så lang inkubationstid som muligt, så man kan nå at reagere inden det går helt galt. Her er min teori, at bløde almindelige plejllejer giver mig mere tid til at nå at opdage fejlen og grounde bilen end knaldhårde sprutterlejer, der kollapser lynhurtigt, fordi de ikke har det bløde metals langsomme sejhed og lette evne til at smelte og fungere som pseudosmøring af krumtappen.
I bund og grund er det jo slet ikke meningen, at der skal være metallisk kontakt mellem plejlleje og krumtapsøle. Der skal vedvarende være en oliefilm, som adskiller komponenterne, og så er lejets hårdhed jo ikke afgørende. Imidlertid knalder plejllejet på en TDI drønhårdt ned på krumtapsølen, når bilen koldstarter, og der er det fordelagtigt at have det hårde leje i øverste lejehalvdel. I en skøn, behagelig, lydsvag, hurtigtroterende kammerdiesel er det slet ikke et problem - men nærigmåsene, der ikke vil skifte olie så tit, kan jo overveje, om de vil have sprutterlejer i deres 1,9'er.