Motorolie tætner mellem stempel og cylinder, men tætner ikke ventilerne. Derfor bruger man det, når man vil tjekke, hvad det er, der er galt. I dit tilfælde er jeg ikke bekymret for cylindre/stempler. Det er det sidste, der tager skade i dit scenarie, og når lejerne trods alt ikke er værre, så er der meget lille sandsynlighed for skader længere oppe. Bemærk i øvrigt, at kompressionstest kun kan tages troværdigt på en varm og velsmurt motor.
Det der med at lade trykket stå er problematisk, for derved får du kun tjekket et øjebliksbillede af cylinderenes tilstand netop på det sted, hvor stemplet står. 2 mm længere oppe kan den være revet og flosset, men det får du ingen indikation på.
Altså vil du lave en troværdig test, så hedder der samle, starte varme op og teste. Resultatat afhænger af testeren, men bruger du en tester med samme værdier som VW's, så skal den helst ligge over 30 bar, og balancen mellem de 4 cylindre er helt afgørende. Trykforskel på mere end 5 bar er kritisk. En motor, der ligger jævnt på 28 bar er bedre end en motor, der svinger mellem 28 og 36 bar.
Dog skal det pointeres, at en motor godt kan have en "naturlig" ubalance. Hvis et stempel har en tydeligt større overstand end de øvrige, vil det selvf. komprimere hårdere, men det tjekkede du naturligvis, da du lagde den i, så du nu kan forudsige, hvilken cylinder, der vil vise højest kompression, right;-)