For godt 4 år siden bestilte jeg en oliekøler i Tyskland, som jeg modtog og monterede en lille uge senere. Sættet indeholdt en 19 rækkers køler, beslag til montering umiddelbart foran vandkøleren, to slanger i tilpasset længde med pressemonterede vinkelfittings, heavy-duty-strips til ophængning af slangerne, termostatblok, to korte oliefiltre samt monteringsvejledning. Det stressede mig lidt, at få den så hurtigt - jeg havde håbet på lidt tid til at drøfte handlen og processen med nogle folk her på nettet... :wink: Undskyld!!!
Nå, men da jeg havde brugt de to medfølgende oliefiltre, som i øvrigt er fra noget Ford Scorpio, så gik jeg stille og roligt tilbage til Hovwdiaudis ganske almindelige standardfiltre i standardudførelse og med standardlængde. De passer fint, selvom jeg både har slanger til køler, oliekøler og servostyring passerende under oliefilteret.
Og når I nu er igang, så overvej også lige en koldere termostat og en tidligere reagerende kontakt for kølerventilatoren.