Forfatter Emne: Så er Mary igen en ægte syncro  (Læst 2985 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Mary

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.636
    • Vis profil
Så er Mary igen en ægte syncro
« Dato: 11. September 2009 kl: 05:54:39 »
Her kommer en rigtig solstrålehistorie om supergod hjælp via T3nettet.

Som nogle af jer ved, har vi haft nogle problemer med Mary her i Sydamerika og vi har fået nogle gode råd fra gæve folk på T3nettet. Den bedste hjælp er kommet fra Jens Jacob, der med en god ven her i Lima har skaffet en rigtig god mekaniker til os. Denne mekaniker har i løbet af en uges tid, hvilket er ret hurtigt her i Peru, fået Mary på ret køl igen. Dette er vi dig meget taknemlig for Jens Jacob.

Af interessante ting, som vi har fået lavet, kan nævnes:
Tandstangen og servostyringen var rigtig utæt efter alt det sand der var kommet ind i tandstangscylinderen efter vores kørsel i løst sand i ørkenen i Australien. Vi kørte mildest talt på pumperne og havde løsnet kileremmen til servopumpen for at lette trykket og efterfyldte med servoolie for hver 500km. Denne enhed blev taget direkte til Peru's eneste specialværksted herfor og totalrenoveret med nye pakninger, opretning og polering af tandstangen m.m. (pris 1.250kr). Da tandstangen blev adskilt var der fyldt med fint sand helt inde i tandstangen og snekkedrevet.

Afmontering af begge foraksler og udskiftning af de inderste knokkelled, samt renovering af de yderste knokkelled da de ikke kunne skaffes i hele Peru (slidbanen blev forsynet med en ”svejseklat” og derefter slebet i form igen og med 3 mdr. garanti). Prisen for renoveringen af et knokkelled 200kr. Herefter var det selvfølgelig på med den store aksel igen så hun kunne blive en ægte syncro igen.

Specialfremstilling af to nye bagfjedre, da vores Heavy Duty fjedre er blevet trætte og 4 af de 8 ringe ligger mod hinanden. Det har taget 7-8cm af frihøjden, og den savner vi meget. De nye fjedre er dimensioneret endnu stærkere end vores nuværende De er dimensioneret til en totalvægt på 2.7tons (men sig det ikke til nogen derhjemme :roll:  Pris 1.700kr for to fjedre. Der er dog 2 ugers leveringstid herpå, så de bliver hentet og monteret lidt senere.

Desuden en del andre smådele og lidt service. Bl.a. 5 nye dæk. Dunlop Grandtrek 2 i str. 195/15. De føles gode og er meget støjsvage. Dæk har været stort set umulige at fremskaffe her i denne størrelse og til offroad. Nogle gange har det været muligt at finde et enkelt eller to, men at skifte alle 5 har ikke været muligt før nu. Til gengæld var det nemt at sælge de slidte dæk for 200kr.

Det eneste der ikke har kunnet fremskaffes er de berømte marinebatterier. I Lima, som har 8mio indbyggere og ligger ud til kysten, er der max 100 lystbåde og marinebatterier findes ikke her.

Lidt om arbejdsløn og arbejdsforhold her. De er mildest talt noget anderledes end derhjemme. F.eks. så koster en mekaniker ca. 10kr i timen, også selvom han arbejder til kl. 23 en fredag aften.
Afrensning og affedtning foregår med de bare næver i et benzinbad og i et bad med bremsevæske.
I værkstederne står bilerne så tæt medens de repareres, at man har svært ved at komme rundt mellem dem.
Her svejses der også og uden hverken beskyttelsesbriller eller andet.
I flere værksteder er der også malerværksted og bilerne sprøjtemales lige op og ned ad hinanden. Ingen har nogen form for maske eller andet beskyttelse på.
Alt spartelarbejde udføres med fingrene.
Mange mekanikere arbejder ”freelance” og reparer bilerne langs de 3 sporede veje. På sådan en strækning ligger der en mekaniker ved ca. hver anden parkeret bil.
Alle stumper købes ved små specialbutikker, en har møtrikker, en har støddæmpere, en har slanger, en har knokkelled, en har kileremme, en har kuglelejer osv. Og selvfølgelig er der en freelance mekaniker eller to klar til at montere stumpen.

Mary kører som en drøm igen og vi glæder os til at få de nye fjedre.
Mary, en fuldblods syncro camper med 3 knapper.
Indrettet med beboelse og soveplads til 5 personer.

Opkaldt efter det gode skiv Mary, fra Rasmus Klump. Fordi han og hans venner brugte hende til at rejse ud i verden og møde nye venner.
Nøjagtig som vi gjorde, da vi rejste ud i verden i Mary.

Læs om vores 2 års jordomrejse i Mary på www.dennisbager.dk

Offline Hinze

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.498
    • Vis profil
  • T3 model: ingen for tiden
  • By: 2670 Greve
Så er Mary igen en ægte syncro
« Svar #1 Dato: 11. September 2009 kl: 07:25:20 »
Fantastisk historie, JJ er super.

Iøvrigt hårrejsende arbejdsforhold du beskriver; er vi så bare forkælede eller betyder liv mindre i den ende af verdenen :shock:

Hinze

Offline poot

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.009
    • Vis profil
Så er Mary igen en ægte syncro
« Svar #2 Dato: 11. September 2009 kl: 08:06:12 »
Der skal ihvertfald arbejdes i mange timer for at få råd til en syncro
Poul Ottesen
Kørende : T3 syncro doka, 2,1 MV (Moshel) = mobil shelter :D
T3 camper 88 1,6 TD  ( Freja ) = venter på 35 års fødselsdag :)
T3 bus 81 1.6 D (Scoremobil)projekt = venter på "far" !!!!

Offline Mary

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.636
    • Vis profil
Så er Mary igen en ægte syncro
« Svar #3 Dato: 11. September 2009 kl: 08:11:41 »
Det virker til at menneskeliv virker mindre værdifulde her. De kender heller ikke til konsekvenserne på sigt. F.eks. sagde jeg til den ene at han nok skulle bruge nogle gummihandsker når han vasker i benzin. Der er jo kræftrisiko m.m. Men det forstod han overhovedet ikke. Ja, synd for ham, og vi kan jo alligevel ikke redde hele verden.

Der er dog også solstrålehistorier. Som den dag at 3 unge mekanikere skulle bære en motor fra bagagerummet af en bil og ind på værkstedet. Første løft foregik med bøjet ryg, lige til en rygskade. Så lærte jeg dem korrekt løfteteknik, og der var der heldigvis en af de unge, som fortod budskabet og var meget taknemlig for sin nye viden.
Mary, en fuldblods syncro camper med 3 knapper.
Indrettet med beboelse og soveplads til 5 personer.

Opkaldt efter det gode skiv Mary, fra Rasmus Klump. Fordi han og hans venner brugte hende til at rejse ud i verden og møde nye venner.
Nøjagtig som vi gjorde, da vi rejste ud i verden i Mary.

Læs om vores 2 års jordomrejse i Mary på www.dennisbager.dk

Offline jensjakob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 10.416
    • Vis profil
Så er Mary igen en ægte syncro
« Svar #4 Dato: 11. September 2009 kl: 11:11:19 »
Hej Dennis

Tak for de pæne ord - jeg har gennem tiden fået megen opbakning fra T3nettet, og det bedste jeg kan gøre er at give det videre (pay it forward).

Og tak for snakken forleden - det var hyggeligt at hilse på dig i levende live.

Jeg håber i har et godt ophold i Lima - og jeg tror at Kenneth så absolut også værdsætter besøget.

Det lyder også godt at i kan give noget videre til de folk i møder undervejs, det er en god historie med løfteteknikken.

God hilsner og god vind

Jens Jakob
Daily driver: Ambassadefruen Frk G.
GSA:         1997-1998
BX 19TRS: 1998-2004
1 T3: CU. 2004-2004
2 T3: Grå GL, DG, 2004-2006
3 T3: Den blå rust.. Kom aldrig igang
4 T3: Telebussen. DF. 2006-2009
5 T3: Frk G - Golf3 R4 1.8 ABS motor. 2009-2014
6 bus: Millenium Falcon - T4 lang 10 prs bus.  2014 -  



Tlf 28260167

"Man ejer egentlig ikke en T3, man passer bare godt på den indtil den næste ejer."