Nå, jeg føler det må være på sin plads, at skrive et indlæg om mine erfaringer som ny T3 ejer :-]
Bilen blev dumpet til synet. Selv efter at have brugt 2 weekender på alverdens småreperationer, var det åbenbart ikke nok for synsmanden. Ok Ok , det var et par graverende fejl, så ingen skam i at få dem rettet. Øverste højre bærekugle, var rådden, og den var ret så nem at skifte, så ingen sveder her. Desuden fandt synsmanden, et ret så iøjefaldende rusthul i venstre vange. Er ingen guldsvejser, men med CO2 anlægget korrekt indstillet, og en smøg i munden, gik det også. Godt med grunder og silikone, og så en ordentlig gang sovs, så kører vi. Er nu ret så sikker på at der ikke er et eneste rustent sted i bunden af den gamle CS'er.
Til gengæld, var der en rådden bremseslange ved venstre baghjul, samt noget med at den ikke bremsede lige meget på venstre og højre forhjul.
Af med forhjulene, op på liften, og så kunne man i samme hug, lige skifte begge slanger foran. Det er nu et lækkert syn, men nye rør + slanger :-] Hovedrenoverede i samme åndedrag hovedbremsecylinderen, da den var blevet en kende slatten i det. Så langt så godt. Men for fanden hvor caliprene drillede. Begge var rustet godt og grundigt til. Fulgte en anden tråd, hvor flere af oraklerne her på siden, kom med guldkorn. Men ak ak ak. Ingen held. De gamle Teves calipre, gad under ingen omstændigheder at slippe den ene udluftningsskrue, Grrrrrrr. Nå men jeg satte dem på igen, med håbet om at det nok skulle gå (hvor dum kan man være). Om til bagbremsen. Flå slangen af med en vinkelsliber, og så ellers bande og svovle over den fordømte tre-deler, som af uforklarlige årsager, er designet til at sidde præcis der hvor man ikke kan komme til. Nå men fik tævet røret af, og gik i gang med at bøje et nyt. Damn hvor er der ikke meget plads deroppe

Det tog 4 forsøg + 2-3 meter bremserør, før det sluttede tæt. Sweeet tænkte jeg, det tog jo kun 20 timer at fikse de 4 ting . Tid til at udlufte kobling og bremser. Ak og ve. Der kom hele tiden falsk luft ind i systemet, så igang med fejlsøgningen igen igen. Fandt synderen, og lavede bremserør nummer 8 den dag. Endelig sluttede det hele tæt.
Så heldig havde en nybegynder dog ikke lov at være. Efter 4 liter bremsevæske skyllet gennem systemet, sank pedalen gang på gang helt i bund

Opgav så hele projektet, samlede lortet, og kørte hjem med hånden på håndbremsen, mens jeg tænkte hvilken riffel jeg skulle skyde den fordømte T3'er med. Fik så kontakt med Jankjerbye, og vi lavede den hurtigste handel på havnen i Århus. Han medbragte 2 styk rimelige bremsecalipre (heldigvis Teves, så mit nye monteringssæt passer), og vi byttede Jydske Dollars for jern. Modtog ny hovedbremsecylinder med posten idag, og har opgivet tanken om at aflive Transporteren, og glæder mig faktisk til på fredag, hvor familien modvilligt har givet mig lov til at bruge endnu en dag på værkstedet. Det SKAl virke denne gang :]
Nå men fuld af positiv energi, samt nye reservedele tager jeg ud og får den fantastiske T3'er på benene igen :-]
Fortsættelse følger............