Hej!
Min JXer som synger på sidste vers (den skal holdes i live indtil efter syn og skift til 1,9), begyndte i går at miste MEGET effekt. Her til aften på turen hjem kunne den nærmest ikke trække op af bakke.. i modvind måtte jeg ned i 1. gear når bakkerne var stejle! På flad lige vej kan den godt komme op på ca. 3700 omdr i 4. og mere ned af bakke med klampen i bund. Det er somom den ikke får diesel eller luft nok.
Den spiser ikke vand, mindre olie end den nogensinde har gjort og den oser ikke sort. Højest en smule hvidt ved start. Ved to af dyserne er der diesel læk, men jeg tør IKKE stramme hverken gløderør eller dyserør mere p.g.a. alugodset i toppen. Men det kan vel heller ikke være det???
Den har ikke startproblemer længere, den gløder maks 12 seks og springer i gang.
Med varm motor da jeg ENDELIG kommer hjem kigger jeg ind til dyret gennem lemmen bagved og her ser jeg at indsugningsslangen fra turboen nærmest er helt fladtrykt og står sådan og "pulser" somom den ikke kan trække luft ind.. og tomgangen går en lillebitte smule op og ned med pulseringen. Men den holder sig fint i gang. Den får nærmest bare ikke luft nok?
Hvorfor puster turboen ikke? Er den død? Er det så simpelt som at luftfilteret kan være stoppet? Jeg gider ikke rode med det i mørke og regn, men det ville være rart med lidt gode ideer til hvad jeg skal gå efter i morgen formiddag.