Dejligt, motoren er skiftet, men også vigtigt at undersøge, hvad der skete.
Typisk vil knasten knække af én af nedenstående årsager:
1) Som Mølle skriver: planslibning af skævt topstykke, hvorefter knastens lejebukke ikke længere vil flugte, men i stedet tvingen knasten ind i en "bananform", hvilket den ikke bryder sig særligt om, især ikke når den skal dreje.
2) Tandrem spændt overdrevet hårdt, så knasten 1) lukker af for oliefilmen og 2) vrider sig under spændingen.
3) Toppakningen vender forkert, så oliekanalen til topstykket er blokeret.
Ved man, om nogle af disse forklaringer gør sig glædende, eller er der noget helt fjerde på spil?