Pu-ha - det var da en filosofisk udfordring her på den første sommerferiedag...
Altså - du har helt ret i dine forudsætninger, og jeg forstår også godt dit rationale. 37 og 44 er en besynderlig mellemgeneration mellem vores "gamle" VE'ere og de moderne CR-pumper. Opel benytter begge de nævnte pumper på visse Astra-modeller. På FMSO kan man læse om mange kompatibilitetsproblemer mellem disse pumper og tyktflydende brændstof. Det hævdes, at deres smørespalte mellem højtrylsstempel og -cylinder er så snæver, at der er notoriske problemer med smøringen af stemplet med Kolbenfressere til følge.
Ville man lave eksperimentet, så skulle man også anvdende passende dyser. Vores dyser når deres limit for mekanisk belastbarhed. Det gør de af to årsager: 1) nålens åbningsbevægelse bliver meget voldsommere, og den risikerer at slå i mod dens stop med så stort pres, at den går i stykker. 2) Ved så højt pumpetryk, var det fristende at øge åbningstrykket til 200 bar+ for at få en sukkersød gangkultur. Det kan man såmænd også gøre med de eksisterende pumper, men dyserne dør af det. fjederhammelen knækker, fordi presset fra fjeder på den ene side og dysenål på den anden bliver for stort. Men med de rette dyser, og hvis man kan få 37 eller 44 til at smøre deres stempler ordentligt, så er det et overordentligt perspektivrigt forehavende.
