Det kunne godt lyde som om dit topstykke er revnet. Så sætter motoren tryk ud i køle systemet og når trykket bliver for højt tømmes vandet over i beholderen ved inspektions lemmen. Din motor kan godt have været rigtig varm uden at du ved det, hvis den har manglet vand, fordi føleren ikke kan mærke temperaturen, når der ikke er vand omkring. Hvid røg er tegn på der kommer vand ind i forbrændingskammeret. Det kan både ske når toppakningen er defekt og når topstykket er defekt, men som vores gamle diesel guru Jarl har skrevet så er det meget sjældent pakningen. Hvis du kan se, at der kommer små bobler fra kølerslangen og ud i ekspansions beholderen når motoren er varm og står i tomgang, så er der, som jeg ser det, ikke nogen anden vej end at skrue topstykket af. (men husk at det skrevne er min mening og ikke nødvendigvis rigtigt i dit tilfælde) Jeg krydser fingre for at du får løst problemet.. vh Erik Mølle