Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - ThomasG

Sider: 1 [2]
16
WBX/LBX Fora / Spørgsmål om kølevand??
« Dato: 20. Juni 2008 kl: 16:56:27 »
Hej alle T3net godtfolk.

Viseren til kølevandet går ikke ret langt på 'Harald', selvom den er varm.
Og den er laaang tid om at komme bare lidt op. Fik igår en lokal kølermand til at ´skyde´temperaturen' med et laser-termometer på termostathuset. Den var 83-84 grader på undersiden og ca. 44 grader på oversiden. Bilen havde lige kørt 12-15 km. Er det ikke OK?
Kan det være en føler eller selve termostaten, der kan være begyndende defekt. Jeg har ihvertfald ikke skiftet temostaten i det år, vi har haft bilen.

17
Diverse / Utæt servo-styrehus, hjælp!
« Dato: 20. April 2008 kl: 10:51:37 »
Hej T3-folk's
Efter at jeg har sat andre fjedre på Harald, er der
en stor utæthed på højre-siden af styrehuset. Der drypper
større mængder servoolie ud.
Sidder der en gummiring bagved, som man kan skifte uden bøvl
eller skal man have hele styrehuset af for at lave det?
Venstresiden er tæt og fejler ingenting.
Har måttet hive remmen af servopumpen for at køre videre, og
det er jo ikke for smart.

18
Diverse / Bærearmsbøsninger (igen,igen)
« Dato: 14. April 2008 kl: 18:39:23 »
Hej kloge hoveder

Et spørgsmål fra den uvidende.
Konstaterer nu, at Harald har været sænket.
Midt i rodet med fjedre, skruer bl.a bl.a. ser jeg,
at øverste bøsninger til bærearmene foran har
fået en lille svejseklat. Skal de svejses på plads.
Troede de bare sad der, spændt sammen??

19
Diverse / Hård affjedring foran
« Dato: 13. April 2008 kl: 18:29:58 »
Hej alle T3-folkens

Jeg står for at sætte andre fjedre i foran, da jeg
tror, at Harald er sænket. (kan ikke lige se det, før de
er hevet ud)
Ved, at de øverste bærearms-bøsninger er helt slidt
op i hvertfald i højre side. Og jeg synes Harald er
knaldhård foran.

MEN. Kan problemet med manglende affjedring tilskrives
bærearms-bøsningerne??
Det er jo lidt mere heftigt at skifte forfjedrene.

20
WBX/LBX Fora / Harald har fået spark!!
« Dato: 04. April 2008 kl: 23:40:55 »
Havde i går bestilt tid hos el-doktoren til Harald. Tænkte, at det ikke kun er en små-utæt tank som alene er årsag til Haralds overmåde tørst.
Konsulterede et auto-el-værksted i nærheden. Hvor er det bare 'guf' at komme ind på et værksted med det sidste nye i testudstyr, og hvor de bare mangler at gå rundt i hvide kitler. Så vil det være helt perfekt.
Harald kom på rullefelt. Det viste sig, at han var justeret helt i skoven. Tændingen stod helt i skoven. Indsprøjningen stod også forkert. Øv og øv, at den tidligere ejer eller andre har rodet med noget de ikke har forstand på.Der blev skiftet nogle irrede stelforbindelser, og så blev der ellers trimmet og trimmet.
Det med stellet kunne jeg måske have ordnet selv,men alt det andet har jeg ihvertfald ikke udstyr og evner til at fikse.
Nå, men hold kæft, hvor det hjalp på motorgang og optræk. Han kunne hive 91 hk ud af Haralds oprindelige 112 og maks. 140 Nm. Det er vel ok for en aldrende 2.1WBX.

Nå,men værkstedsregningen tjenes sikkert hurtigt ind pga. mindre brændstof-forbrug. (Nu skal jeg så bare have fundet utætheden ved tanken)

21
Diverse / Gearkasse og gearinger
« Dato: 28. Marts 2008 kl: 23:00:06 »
Hej alle

Et simpelt men dog relevant spørgsmål som nogen måske har
stillet før. Hvordan finder jeg ud af, hvilken gearing jeg har på
min t3'er. Det er en 5- trins. Er der flere gearinger (til busser eller til varevogne)bestemt af årgang
eller står der en kode et sted på selve gearkassen?

22
WBX/LBX Fora / Problem med kølevandet i WBX
« Dato: 16. Januar 2008 kl: 09:26:18 »
Skriver for min gode ven, som også kører T3 med 2.1 WBX. Han er ikke tilmeldt herinde endnu.
Motoren går som en symaskine, bruger ikke olie.
Men det virker, som om kølevandet er 'blokeret', og han har mistanke om,
at det ikke cirkulerer ordentligt.
Den bageste/nederste eks.beholder fyldes helt, og vandet er lunkent. Han har luftet køler, som man skal. Men han må efterfylde med lidt vand jævnligt. Han har fjernet termostaten for at se, om det hjalp. Men ingen effekt. Motoren bliver ikke 'overvarm', ikke så det kan registreres ihvertfald.
Han frygter selv, at der er et utæt topstykke eller lignende.
Bilen starter, trækker og kører som den skal.

Kan nogen hjælpe?

23
Dine Projekter... / Hilsen fra Harald
« Dato: 18. December 2007 kl: 16:00:13 »
Goddag allesammen.

Så kom jeg endelig selv på banen efter snart at have læst længe på alle de sjove, spændende og lærerige indlæg, som I hver især lægger på.
Deler jeres glæde over at køre T3, for det er, efter min mening, en af VWs mest stabile(stærke) konstruktioner nogensinde. Og så er den forholdsvis nem at gå til, når man er 'hjemmemekker'.
Vi er de lykkelige ejere af 'Harald', opkaldt efter den nordmand, som solgte den til os i Maj i år.
De opmærksomme 'Bilbase'-surfere (som jeg selv) vil have bemærket Haralds kortvarige optræden der, inden vi slog til.
Harald er født i 1986, Har levet sine første mange år i fødelandet, inden han kom til Danmark i 1999. Rygter svirrer om hans fortid som oliebrænder, men nu er han ihvertfald udstyret med en 2.1 benziner, og han tager rigtigt godt for sig af de dyre dråber (for meget, men det kommer vi tilbage til).
Han har plads til 7 personer og har bevist, hvad han kan med alle syv sæder optaget og et hav af bagage på Sverigestur den forgange sommer.

Egentlig var jeg mest til luftkølerne(CU'erne). Har haft en sådan for mange år siden, som jeg var meget meget glad for. Og ja, det var mig med den luftkølede, grå CF-bus til salg for nogle måneder siden. En drøm om opbygning/indretning på ny, som brast pga. vores allesammens problem, tid og penge, (og så havde den lige det der tændingsproblem). Den fandt nye græsgange på Vestsjælland og er vist handlet igen, ak ja.Håber den lever videre i kyndiges hænder. Og som nogen skrev herinde. Der er længere og længere mellem motorstumperne til de gamle.
Så fandt vi Harald. Han er nysynet d.1/5 i år. Men der er jo altid noget at skrue på.
Og nu kommer spørgsmålene til de kyndige hjerner herinde.

1. Jeg synes han 'æder' benzin i sig i alt for store mængder. Han går ikke rent, og nu har han fået nye tændrør, benzinfilter, Duckhams 15/40+ filter (selvom det måske ikke betyder noget). Han kører fint, men når han er blevet godt varm, mister han trækkraft og begynder at gå dårligt.
Når jeg stopper bilen kortvarigt (20 sek. eller lignende) og starter igen, går han rent igen. Hvad kan det være? Han har jo indsprøjtning. Måske der??

2. Hvorfor summer han fra benzinpumpen nedenunder. Er det skidt, slid eller??? Han summede ikke en eneste gang på ferieturen?

Iøvrigt tak til Bo i Køge for flyer og
opmærksomheden om T3nettet.
Og ja, jeg ved I holder af billeder og jeg
skal nok få taget nogle, Men Harald er pænest i solskin.

Sider: 1 [2]