0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.
Hej igenDu slår tændingen til, går om og tager den lille ledning ud der sidder med en enkelt kabelsko eller en lille 6 mm møtrik i D+ på generatoren og giver den en stelforbindelse uden nogen prøvelamper m.m. bare sæt den direkte til stel og så skal din ladelampe lyse hvis den ikke er røget og forbindelserne ellers er i orden, og da det er en diode er det ikke ret sandsynligt at den er brændt af. Hvis den ikke lyser skal du tjekke ledningerne i begge ender og om der er genemgang med et ohmmeter. Bag på dit instrumentbrædt sidder et stort multistik i højre side ( venstre side set fra bagsiden af panelet ) der kan have korrosion, så fisk stikket ud og giv det lidt kontaktspray eller lignende og bearbejd det lidt så der kommer god forbindelse igen. Der kan også være det galt at du ikke har fået den laderegulator (den nye) sat rigtigt i. For at en generator overhovedet kan give 1 volt ud skal den primes med en lille variabel strøm der reguleres af denne regulator, strømmen opbygger et magnetfelt i rotoren, der når den snurrer inducerer den strøm der lader dit batteri op. uden denne strøm gennem rotoren snurrer den rundt uden at være magnetiseret og inducerer derfor ingen strøm. Den lille sag du kalder kulbroen (laderegulatoren) skal løbe med begge kullene mod de to baner på selve rotoren. Disse baner skal være nogenlunde flade og ikke ligne en bjergbane med toppe og dale, derfor drejer man dem ned i en drejebænk ( aldrig med sandpapir ) ved en eventuel renovering. Altså, tjek at de to kul løber på de baner og at de kan nå der ind med mindst fem mm. overskud og at den ene af de to skruer der holder laderegulatoren (kulbroen) fast på generatoren er ren og har metalisk forbindelse til den lille plade eller øje der skal forbinde regulatoren elektrisk med stel. Sidst kan det være din diode-bro der er stået af ( den sidder inden i generatoren ). Det sker hvis man kører uden at generatoren har forbindelse til et batteri og det tager kun et par minutter før den damper af hvis den ikke har en solid + forbindelse til batteriet. Sådan en diodebro kan man købe i som reservedel og den kan snildt loddes på plads af mindre øvede, blot skal man lige notere sig hvor de 4 - 6 ledninger sidder inden man lodder dem af den defekte del. sæt eventuelt lidt tape på og kald dem A B C osv. Sidst skal man lige være sikker på at man ikke sætter en diodebro der er beregnet til en 65 Amp. generator i en af dem der giver 90 Amp. Nu kan jeg ikke finde på mere ! :roll: Venligst Julius