Der tilgår baklyskontakten to kabler. Hvis de er originale, så er den ene sort/grå og den anden sort/blå. Førstnævnte kommer med strømmen, og mellem den og stel skal der stå 12 V, når der er tænding på bilen. Den anden - sort/blå sender bare strømmen videre ud til pærerne.
Derfor kan du tjekke i følgende rækkefølge:
1/ Er der strøm på den sort/grå? (Husk nu tænding på!) Ja, fint, så er der ikke noget galt længere fremme. Nej? Hvad med sikring?
2/ Kommer der lys i lygterne, når du sætter 12 V på den sort/blå? Ja? smil og vær glad. Nej? Pærerne er sprunget, fatningerne er irrede, multistikket bag lygteindsatsen er irret.