Ja - tænke, gruble, tænke - hvilke interesser kan DAF monstro have, siden de stiller dette forslag??? Gad vide, om de simpelthen er blevet en flok miljøhippier derinde i Dansk AutomobilhandlerForening?
Jeg er sikkert overdrevent mistroisk, men mig bekendt er DAF en interesseorganisation, der varetager forhandlernes interesser - ikke mindst i økonomisk henseende.
På den baggrund vil jeg tillægge deres udsagn ca. samme sandhedsværdi som jeg tillægger sælgers, når jeg køber en brugt bil.
I Tyskland er der rimelige betingelser tilstede for indførelsen af miljøzoner. Man kan med rette sige til borgerne: "Skrot jeres gamle vrag og køb en ny til småpenge." Samme udsagn er ikke muligt i DK, hvor afgiftniveauet tvinger bilejerne til et langt og trofast forhold til deres bil.
Da man samtidig ikke har tradition for at lave retropespektiv lovgivning, skal der sluges mange kameler for at forringe vilkårene for ældre biler.
Ang. begrænsninger i vores adgang til at handle brugte biler i Tyskland, så har jeg lidt svært ved at se, hvordan det skulle kunne gøres uden at krænke varenes frie bevægelighed indenfor EU. Et brugt importeret køretøj skal sidestilles med et køretøj, der har været i DK alle sine dage, ellers er der tale om en ulovlig favorisering af hjemmemarkedet. Skal vilkårene for brugtimporterede biler derfor forringes, så skal samme vilkår gælde for "herboende" biler, og så rammer vi ind i den med det retrospektive.
Naturligvis hindrer det ikke, at f.eks. vægtafgiften hæves voldsomt på katalysatorløse biler, eller at de hindres i at køre ind i særlige byzoner, men skal vi ikke lige klappe hesten og se, hvad virkeligheden bringer, før vi maler Fanden på væggen. I realiteten kan det jo ikke gå værre end at vi må kaste en kat. på vores bus, og hvad så? De hyppigt forekommende apokalyptiske profetier skal i hvert fald ikke ødelægge min fornøjelse ved bussen. Faktisk har jeg lige skruet lidt ekstra op på pumpen. Nu er det jo efterår og blæsevejr, så er det sgu rart at have lidt godt med power... :wink: