Hej Jesper
Først tillykke med din KY-maskine. Det er ubetinget den mest robuste af de standardmonterede motorer i T3'eren. Den har i forhold til de to andre dieselmotorer ekstra kølevandskanaler i blokken og i toppen. Samtidig har den oliesprøjtedyser under stemplerne ligesom TD'eren. Alligevel lider den som alle andre T3'ere under den manglende fartvind grundet motorens placering. Olietemperaturen når nemt 130 - 140 grader på motorvejen med pedalen i bund (målt på filterflangen). Derfor er det nok klogt at begrænse den varige topfart til knap 100.
Kan du ikke leve med det, så er der tre muligheder. 1) at montere en 5 trins gearkasse fra en TD (den hedder 3H). Derved sænkes omdrejningsniveauet markant. 100 km/h = 3300 rpm. 2) at montere åndedrættet fra en TD - altså manifolder, pumpe og turbo - derved får du ca. 85 hk - altså betydeligt mere end en 1,6 TD og 3) at kombinere de to ting - så har du saft og kraft og samtidig en passende høj gearing. Kombineres samtidig med ladeluftkøler og oliekøler, er vejen banet til 100 hk;-)
Nå, det var lige lidt drømmerier - pas på olietemperaturen - det er den, der dræber de fleste T3 dieseler.