Geometrisk set er et dæk en rulle - sådan lidt som en kagerulle.
Sætter jeg en kagerulle op i en drejebænk og former den til en kegle så ruller den ikke længere ligeud, men vil kredse rundt i en cirkel.
Monterer jeg to kegler på mine forhjul - begge med den spidse ende mod højre - hvad sker der så med min bil? Ja, den vil trække vildt og inderligt til højre. Har jeg én lige kagerulle på det ene hjul og en kegle på det andet, så vil den stadig trække - bare lidt mindre.
Monterer jeg nu igen to lige kageruller, så trækker den ingen steder - den kører snorlige ud.
Hele denne dynamik forstærkes ved opbremsning, grundet den fremadgående vægtforskydning.
Visse særprægede dækmønstre kan også - i lille grad - bevirke lidt skævtræk, men det er meget usædvanligt.
Derfor kan man godt opleve at problemet løses ved at skifte dæk, men det hidrører sandsynligvis ikke fra dæktypen, men derimod fra slidbilledet.
En T3-personvogn som Bluestars er mere end velkommen til at køre på personvognsdæk - naturligvis under behørig hensyntagen til det korrekte LI, og manden har jo helt ret i sine iagttagelser - den ruller da bare suverænt lækkert på komfortable moderne dæk sammenholdt med de oldnordiske gummivognsvalser (varevognsdæk), jeg selv f.eks. kører på. Men de oldnordiske valser er nu så dejligt slidstærke - måske fordi gummicompounden mest af alt minder om armeret beton... :wink: