Jeg er ved at lave badeværelse på 1. sal. Vi har godt nok et WC-rum deroppe allerede, men det er noget gammelt snusket møg. Oven i købet, så er det placeret helt åndssvagt. Derfor skal det nye badeværelse være 5 meter væk fra det gamle WC-rum.
Men så melder problemet med faldstammen sig jo. Der er selvf. faldstamme i det eksisterende WC-rum (110 mm orange pvc). Jeg kan også godt komme til at lave det anbefalede fald på 20 promille derhen. Alternativt skal jeg lave en ny faldstamme, som kommet til at dundre lige ned i vores køkken...
Den første foreslåede løsning er naturligvis nemmest. Den anden er naturligvis bedst. Spørgsmålet lyder: Kan den første løsning bruges? Det samlede forløb vil så være: Fra toilet -> 5 meter med 20 promille -> Vinkel ned -> 3 meter lodret fald (nu kobler det andet badeværelse i stueplanet på) -> Overgang til 150 mm orange PVC -> Vinkel ud af huset -> Gennem sokkel og med 50 promille fald ud til samlebrønd. Selvf. bliver det med åben udluftning gennem taghætte.
Og lige for en ordens skyld: Jeg kender godt lovgivningen på feltet. Ingen frelste sange om "autoriserede håndværkere", tak. Risikoen vedrører kun mit eget enfamilieshus, og jeg har tænkt mig at blive boende, til jeg skal bæres ud og selvf. kunne jeg aldrig drømme om at kontakte forsikringen, hvis jeg selv har lavet noget klamp. Derfor prøver jeg at undgå klamp.