Jeg aner ikke, hvilke regler der gælder i Tyskland, men jeg forestiller mig ikke, at TÜV er mere tolerante end de danske synshaller.
Var det i Danmark, så ville det være B-zonen, og der gælder følgende regler:
"Ved reparation i zone B skal konstruktionen gengives den oprindelige styrke. Den oprindelige styrke kan anses for gengivet, - når den oprindelige form og dimension af forbro, bagbro og komponent/konsol/beslag samt køretøjs-/karrosseridel i zone B er bibeholdt,og - når uoriginale svejsninger ikke forekommer i umiddelbar nærhed af fastgørelsespunkter, eller umiddelbart langs med en anden (original eller uoriginal) svejsning eller en kantbukning. Reparation af flere tætliggende tæringer skal foretages ved svejsning og med ét reparationsstykke."
Det, der drøftes her i tråden er for mig at se uoriginale svejsninger i umiddelbar nærhed af et fastgørelsespunkt - endda et stærkt belastet et (bagsvingarmen).
Din bil er rigtig flot og bevaringsværdig. Derfor synes jeg, at det ville være synd at lave noget klamp. Og jeg ved godt, at det er møgbesværligt, men jeg mener helt seriøst, at det ville være bedst at skifte måske 20-30 cm af hele inderpanelet - så er det lavet ordentligt.