Som nogen herinde vil huske, fik vi for godt to år siden stjålet og smadret vores Escort til ukendelighed + radio m.m. var "selvfølgelig " behørigt fjernet.
Vi fik at vide hvor bilen befandt sig, at den bestemt ikke kunne køre derfra men, at det faktisk var VORES problem, at få den fjernet, og gerne hurtigst muligt. ( Det er lige før man knalder hælene sammen og brøler: JAVEL; hr. kommandant )
Efter godt et år fik vi så brev om, at "man" havde opgivet, at rejse tiltale, da "man" ikke fandt det bevisligt, at føreren havde stjålet bilen, eller til hensigt, at smadre denne, men vi kunne da anlægge et civilt søgsmål. HVORDAN kan man det, hvis det ikke er bevisligt HVEM der førte bilen i ulykkesøjeblikket, og man endvidere har mere end svært ved, at få oplyst HVEM den pågældende er ? (Eller er det bare mig, der er unormalt småt begavet vedrørende juraens kringelkroge ? )
Nå, men man kan da så anke den afgørelse, og SØRME om ikke statsanklageren pludselig kunne se noget fornuft i, at de tilstedeværende Falck og politifolk m å s k e kunne bevidne, at man havde halet den formastelige RRE ud af vraget, og sendt ham på "Riget" hvor lægerne så kæmpede for hans liv og førlighed. Af samme årsag mente jeg, at nogle af de læger / sygeplejersker måske også kunne huske noget, eller genopfriske deres hukommelser via journalerne ? NOGEN måtte da for fan... kunne regne ud, at man havde fat i skadevolderen.
Foruden bilen fik han væltet og bulet et par skiltestandere og pløjet et stykke græs op. Det skulle vores forsikring så dække, og sidenhen "flå" ham for udgiften + lidt renter (Som de sikkert aldrig ser en krone af )
SÅ er vi nået til sidste kapitel: Dags dato d. 29/6 - 2010 modtager vi så et brev fra KBHS Vestegns Politi. "Man" har overskredet forkyndelsesfristen, da "svinet" er uden fast bopæl, og "man" har opgivet, at finde ham.
Afgørelsen kan ikke indklages.
Farvel min kære Escort og farvel købspris og de kroner og timer der var nået, at blive stoppet i dit ellers så velholdte karrosseri.
Vi nåede ikke, at få så meget glæde af dig, men til gengæld sidder der nu en RRE og skraldgriner: Han er åbenbart sluppet godt fra brugstyveri, skade på andres eje - og uden for erstatningsansvar.
Til sammenligning har politiet lige drevet klapjagt tværs over Sjælland efter et tyveri af en håndfuld småmønter fra Nordea ?!
Loven er åbenbart ikke lige for ALLE ?!
Så pas på jeres biler !