Østrig t/r i T3

[Jarl]

Så er årets sommerferietur vel overstået. Caraten klarede de 4 tkm på turen til Ginzling/Mayrhofen til alles tilfredshed. Med omkring 110-115 stykker på BAB'en og i 2.-3. gear med klampen i bund i bjergene. Intet olieforbrug, intet vandforbrug, men af præventive årsager gennede jeg en piercet og tatoveret mekanikerlærling hos Bosch-Dienst i Zillertal til at skifte lejerne i generatoren, for jeg syntes, de rumlede lidt for meget, og jeg ville ikke risikere at smide remmen midt om natten med 4 sovende unger i bilen på et eller andet gudsforladt sted. Igen må jeg konstatere, at T3 er den fødte feriebil - masser af plads til alle, dejlige langtursegenskaber - overblik og suveræn siddeposition, fornuftig brændstoføkonomi og smilende, vinkende artsfæller, når man møder dem på vejen.

I øvrigt er Østrig sgu - i bogstavelig forstand - et bjergtagende sted. Kan klart anbefales.

Stemningsbilleder:

[Hinze]

Velkommen hjem igen, det er nogle fine billeder. Kan man slet ikke "dræbe" sådan en 1Y?

Hinze

[tutke]

Det er smukt :.-)
Per

[Aran]

Det ser jo helt betagende ud med den / de udsigter, og så velkommen hjem til "Det kolde Nord"  :lol:

[jensjakob]

Jarl, du er ikke alene en gudsbenådet mekaniker, men også en poet af hjertet. Takker for at få lov til at være tilskuer.

[Kkrogsgaard]

Mums Jarl.

Vii er netop selv hjemvendt efter 2500 km, Tjekkiet og hjem igen, i Golfen, også med 1Y motor, den snurrer bare den kværn, selvom den rundede 297.000 på turen hjem.

[Mary]

Flotte billeder.
Vi har lige vaeret paa Vancouver Island og der havde vi flere stigninger paa 18%.
Og stakkels Mary, som slaeber paa 2,7tons og havde braendt sin turbo af, saa maatte hun ned i 2. gear men klarede det ellers fint.

Her i weekenden var vi paa bjergtur i Whistler, lige nord for Vancouver hvor seneriet er ligesaa bjergtagende som Jarls billeder. Der fik hun lov til at toeffe lidt skovveje igen op ad bjergene for at se om vi kunne se en Grizly bjoern (men vi saa ingen). Hun klarede det helt til enden af skovvejen, hvor der stadig laa en del sne der skulle forceres forinden. Vejen endte i en bro, som var ved at styrte sammen (men som nok ville kunne baere hende endnu, men de kaere skovfolk havde lagt en sten paa 2-3 tons lige foran broen, saa budskabet var vidst tydeligt nok Her havde vi saa en dejlig campingplads helt for os selv da ingen af de andre store Amerikaner 4X4 turde koere saa langt ud paa eventyr. Det var en dejlig weekend med baal og boernene fik hugget en del i vaeltede cedertraer med deres nye skovoekser.

Lige nu er Mary paa vaerksted for at faa ny turbo paa og saa skal hun igen forcere bjergene inden vi saetter ud over praerien oestpaa mod Halifax. En tur paa ca. 7.000km inden hun saa sejler en tur hjemover.