På vej hjem fra skovtur med hunden, havde jeg pludselig røg i kabinen.
Ind til siden, stoppede camperen og slog tændingen fra.
Røgen hold op, og jeg kunne konstatere, at horn sikringen igen, igen var sprunget eller denne gang nærmest smeltet (derfra røgen). Jeg burde selvfølgelig meget før have undersøgt, hvorfor den sikring hele ville tiden springe, men det er jo så nemt at være bagklog.
Da jeg ville starte igen, var tændingslåsen blokeret og ville hverken frem eller tilbage. Med lidt moslen frem og tilbage lykkedes det dog, at få den til at virke igen, men ingen tændingslys overhovedet og heller ingen spænding til pumpen. Alt andet, på nær horn, virker som det skal.
Jeg var heldigvis så tæt på hjem, at jeg kunne ringe efter junior, som kom med måleinstrument og et stykke ledning. Et kabel mellem + på akku. og pumpen, ingen røg, og vi kunne køre dyret hjem.
Det er selvfølgelig lidt upraktisk, hver gang at skulle i motorrummet for at stoppe, men hvor skal jeg angribe problemet.
Er det i sikringsholderen eller tændingslåsen eller et helt andet sted?
Preben