Nu er jeg jo i bund og grund enig i, at det danske system er en ægte joy-killer, og at meget i endnu mere ved Sverige gør det attraktivt at flytte finsidan, end før i tiden.
Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, at der er mindst tre tre fjolser i den historie; sælger, synshal og køberen - om end måske i varierende grad; sælgeren fordi han ganske givet har været fuldt ud bevidst om, at han har fået synet noget som principielt ikke kan synes - han har altså ikke nødvendigvis handlet i god tro. Et syn er jo ikke et helligt dokument, som ophæver alle andre regler og pludselig kan lovliggøre alt. Det er årsagen til, at synshallen også er medskyldige. De må (forhåbentlig) have været klar over, at de ikke havde belæg for at godkende køretøjet. Man kan så være uenig i dette, da cyklen, hvis den ellers var lavet ordentligt, sikkert var helt ok. Endelig må man undre sig ludt over, at køberen er SÅ udvidende, at han køber en Triumph, som tilmed er lavet stivstellet!
