Så er bilen for alvor taget i brug, i løbet af weekenden blev det til en tur på 1200km. fra København og hjem til Trondheim.
Der var sgu koldt undervejs..meget koldt! Da vi parkerede bilen lørdag aften stod den på -13 og efter check af vejrudsigterne for østerdalen søndag var jeg sgu lidt nervøs for om den gamle kasse kunne klare mosten, mellem 25 og 35 graders frost var at forvente, av det er koldt.
Søndag morgen blev det til kontrol af væsker og bilen fik en sjat frosttyk olie ekstra og sprang så igang, forude lå 500km. gennem vinterkolde midtnorge, planen herfra var ikke at stoppe for længe så motoren blev kold men kun til påfyldning af benzin og kontrol af væsker.. det blev så også til tømning af benzinfilter (der kommer stadig skidt ud fra tanken, hmm..)
På trods af ekstraudstyr i form af "vinterpakke", dvs. pap foran kølergitter og varmeapparat var der lidt problemer med at holde temperaturen i kabinen oppe, så is på indersiden af sideruderne var åbenbart også en del af vinterpakken.. godt vi havde thermodragterne med!
Bortset fra dette klarede bokseren det rigtig flot og udover omtalte benzinfilter med skidt var der ingen problemer med maskinen, skønt!
Jeg deler lige lidt stemningsbilleder fra turen samt undertegnede der tømmer benzinfilter for skidt under bilen i den lille by Tynset.. jeg ved ikke hvor koldt der var lige der igår, men jeg kan se at der er -33 ligenu idag..benzin på fingrene er en kold fornemmelse i den temperatur!